Den økonomiske krise har været brutal ved danskernes privatøkonomi.

208.000 danskere står nu opført i RKI’s register over dårlige betalere. Tilsammen skylder de 9 milliarder kroner – en stigning på en halv milliard på bare halvandet år. I gennemsnit skylder de registrerede 43.000 kroner.

»Der er et kæmpe behov for gældsrådgivning. Der er flere og flere danskere, der optager større og større lån og kommer ud i en økonomisk suppedas, hvor de ikke kan bunde«, konstaterer Annette Mathiasen fra Forbrugerrådet.

Bestormet af rådvilde danskere
Hun er projektleder for fire nye gældsrådgivningscentre, som Forbrugerrådet har åbnet i København, Odense, Aalborg og Esbjerg inden for de sidste fire uger.

LÆS ARTIKEL Unge fortsætter forbrugsfesten for lånte penge

Allerede nu bliver centrene bestormet af rådvilde danskere, der vil hjælpes ud af en ond gældsspiral. 400 står således på venteliste for at få gratis rådgivning.

Telefonerne kimer
»Det er overvældende. Folk står virkelig i kø, og telefonen kimer«, fortæller Annette Mathiasen.

Faktisk er de danske husholdninger verdens mest gældsatte, viser en analyse fra den amerikanske centralbank Federal Reserve.

LÆS ARTIKEL10 gode måder at lære sit barn om penge

Danskernes gæld er dobbelt så stor som den årlige, disponible indkomst efter skat – væsentligt mere end de lande, vi normalt sammenligner os med.

Flere sættes på gaden
Gælden kan være en bombe under privatøkonomien, og det kan også aflæses i antallet af tvangsauktioner.

LÆS ARTIKELHalvdelen af boligejerne undgår at betale af på huset

I januar blev folk i 450 tilfælde sat på gaden, fordi de ikke længere kunne klare omkostningerne til deres boliglån. Det er 65 procent flere end i samme måned sidste år.

Stigende renter spænder ben
Den private gæld er blevet en endnu større usikkerhedsfaktor i privatøkonomien, efter den økonomiske krise har fået før så generøse banker til at slå bremserne i, når der skal udstedes nye lån.

»Mange mennesker kommer i klemme på grund af stigende renter, eller fordi de ikke længere har kunnet regne med, at deres lån uden videre ville blive forlænget«, siger Kim Valentin, privatøkonomisk rådgiver hos Finanshuset Fredensborg.

Han laver blandt andet økonomiske sundhedstjek for sine kunder, og her er gælden det naturlige nøgleelement.

Nogle typer gæld er okay
Tre faktorer tæller, når gælden skal vurderes: løbetiden, afdragsformen og renten.

For gæld er ikke bare gæld. Mens studiegæld kan være okay, fordi renten er lav og lånet hurtigt betales af, får forbrugslån og kreditter som regel de røde lamper til at lyse hos den privatøkonomiske rådgiver.

»Hvis man er lidt sløset med kontokortene, vil der typisk opbygges en stor gæld. Det er en urovækkende faktor i økonomie«, siger Kim Valentin.

Denne type lån har nemlig både høje renter, og samtidig dækker de som regel over et overforbrug.

På et tidspunkt siger banken stop
»Hvis du gennem fem år bruger 1.000 kroner mere hver måned, end du har tjent, så opbygger du en gæld på 60.000 kroner – plus renter. På et tidspunkt siger banken eller kontokortholderen stop og pålægger dig at bruge 1.000 kroner mindre hver måned og samtidig afdrage på lånet. Det giver 2.500 kroner mindre hver måned, og det kan mærkes – specielt, hvis man er enlig, eller hvis økonomien kun lige akkurat balancerer«, siger Kim Valentin.

Og alle de ubetalte regninger ender i mange tilfælde med at føre andre problemer med sig.

Overforbrug styrer livet
Mette Reissmann er forbrugerekspert og kendt fra TV3-programmet ’Luksusfælden’, hvor hun hjælper trængte danskere ud af økonomiske problemer.

Deltagerne er netop ganske almindelige familier, der har opbygget et overforbrug, som nu truer hele deres økonomiske liv, deres gode humør og i mange tilfælde også deres parforhold.

LÆS ARTIKELSådan undgår du tvangsauktion

»De, der henvender sig til programmet, gør det, når der er gået et par måneder eller et års tid med søvnløse nætter, skænderier og ondt i maven, og hvor man har forsøgt at finde løsninger på alle mulige kreative måder«, siger Mette Reissmann.

Lukker øjnene
En privatøkonomisk krise er nemlig så uoverskuelig for langt de fleste, at den første reaktion er, at lukke øjnene og leve videre som hidtil.

»De forsøger at glemme, at gælden findes, og de tænker, at de tidligere har tjent godt, og at det kommer de til igen«, siger Mette Reissmann.

Det ved kreditorerne, og de gør hvad de kan, for at få deres penge.

Også når skyldnerne har taget hånd om deres gæld og bevist, at de ikke har mulighed for at betale, fortæller Sandy Madar. Hun står bag Gældskompagniet i Århus, der gennem tre år har rådgivet hr. og fru Danmark, når gælden er kommet ud af kontrol.

Møder op på bopælen
»De private kreditorer er meget aggressive. De ringer, og de møder op på bopælen, også selvom man allerede har dokumenteret, at man ikke har nogen betalingsevne«, siger Sandy Madar.

Det er netop i den fase, at gælden kan gå fra først og fremmest til at være et økonomisk problem til også at have alvorlige, personlige konsekvenser for familien.

»Kreditorerne bliver ved og ved, og det er det, der gør, at folk knækker – fordi de føler, at de allerede har gjort alt, hvad der står i deres magt«, siger Sandy Madar.