Ole og Tine er godt selv klar over, at »de har levet langt over evne i rigtig mange år«.

De har store faste udgifter til hus, hun har lige mistet sit arbejde, og »for at det ikke skal være løgn, så har vi lån i Citibank på 60.000 kr., i GE Money Bank har vi et lån på 200.000 kr., 2 x Mastercard på i alt 50.000 kr., Danaktiv på 40.000 kr., Spareexpres på 40.000 kr., D.E.R. på 25.000 og en del andre smålån«.

I alt klatgæld og kassekreditter for op mod en halv million kroner.

»Skal og kan vi søge gældssanering«, spørger det fortvivlede ægtepar.

Stormløb mod TV-programmet
Efterhånden kan intet længere komme bag på brevkassebestyreren og forbrugerjuristen Mette Reissmann, der i snart tre år har været vært på TV3-programmet ’Luksusfælden’.

LÆS ARTIKELSådan får du styr på din gæld

Da udsendelsen begyndte, havde krisebevidstheden endnu ikke indfundet sig, og der måtte annonceres for at finde frem til nogle nødstedte mennesker i Bjæverskov. Men siden har verden forandret sig, og foreløbig er der optaget 53 udsendelser med håbløst forgældede, der gerne vil stille op i tv mod gratis rådgivning.

»For der findes rigtig mange danskere derude, der har sat sig alt for dyrt og købt huse langt ud over, hvad deres indkomst kan bære. På et tidspunkt var det nærmest, som om sosu-assistenten og buschaufføren havde krav på at bo på Strandvejen med egen badebro. Og det værste er, at deres omgivelser og banker bekræftede dem i, at de havde råd til det«, siger Mette Reissmann, der har samlet erfaringerne i en blå A4-mappe.

Naboens (over)forbrug smitter af
De private danske husholdninger ligger helt i verdenstoppen i gældsætning. Måler man den private gæld i forhold til bruttonationalproduktet, overgås danskerne kun af Island og ligger klart foran Holland, Storbritannien, Portugal og USA.

En væsentlig forklaring er, at danskerne låner, når de køber bolig, men konkurrence fra naboer og venner spiller også ind, siger forbrugerjuristen Mette Reissmann.

»Når alt er gået op i fladskærme, forbrugerfest og friværdi, skyldes det ikke mindst folks opmærksomhed på deres naboer og venner: Hvis de har råd til en ny bil og et hus i Hornbæk, så har vi også, lyder en tilbagevendende undskyldning. Men dybest set kender vi jo ikke noget til hinandens økonomi«, siger hun.

Nye bryster og en lækker kværn
Der er ikke den materielle genstand, som ’Luksusfælden’s værter ikke har stiftet bekendtskab med. Lige fra amerikanerkøleskabe og hårforlængelse til rullegræs og spillekonsoller.

Mange kvinder brugte opsvinget til at investere i nye bryster, mens mændene købte sig en motorcykel. For slet ikke at tale om børnene, der bliver drillet i skolen, hvis de ikke har fjernsyn og bærbar på værelset.

LÆS ARTIKELSådan slipper du ud af RKI's klør

»Forbrug er blevet ligesom narkotika, hvor folk må have deres daglige fix. Det bliver selve indholdet i tilværelsen; for nogle for at fjerne fokus fra lavt selvværd eller et dårligt parforhold. Samtidig er den materielle tilgængelighed eksploderet på grund af internethandel og væksten i kreditudbydere. Folk har fået lov til at shoppe og rejse til udlandet uden at have en krone på lommen«.

Fuld gas
Banker og kreditinstitutter bærer ifølge Mette Reissmann en stor del af skylden for den krise, som mange mennesker er havnet i, og som er en medvirkende forklaring på den milliardstore regning, som nu venter samfundet.

»Kunderne har fået proppet finansielle produkter ned i halsen, fordi bankerne har været drevet af grådighed, vækst og volumen. I de gode år forsvandt bremserne, og der blev givet fuld gas. Lovgiverne og branchen burde have stoppet det på et tidligere tidspunkt, for mange almindelige mennesker kunne ikke gennemskue alle de forskellige lånemuligheder med afdragsfrihed«.

For tiden er Mette Reissmann ved at optage et program med et ungt par fra Fredensborg, hvor begge netop har mistet deres job ved kassen i Føtex og Bilka.

Kvinden slæber rundt med en gæld på 500.000 kroner, som hun har fået lov til at optage til rent forbrug. Men også en overlæge i Roskilde har nu søgt om hjælp hos ’Luksusfælden’, fordi han ikke har kunnet styre sin gældsætning.

Folk tror, at lån ikke skal betales tilbage
En god uddannelsesbaggrund er ingen garanti for, at folk også forstår sig på privatøkonomi. Spørger man Mette Reissmann, burde det være et fag i folkeskolen, for i sidste ende drejer det sig om personligt ansvar:

»Nogle gange må vi nærmest råbe til folk, at det er dem, der har brugt pengene. Ikke andre. Det er dit køleskab, dine nye bryster, din bil – ingen har slæbt dig ned i banken, lænket dig til skranken og fået dig til at underskrive et lån på 100.000 kroner, som du i øvrigt ikke har. Jeg har mødt mennesker, der ikke regnede med, at de skulle betale deres lån tilbage«.

Selv om bankerne har smækket kassen i, er Mette Reissmann ikke sikker på, at forbrugermentaliteten er et overstået kapitel. Det afhænger af, hvor længe krisen trækker ud. I går glædede bankerne sig over, at de første kvartalstal er overraskende positive, og at danskerne igen svinger dankortet.