Jan Trzaskowski er ekspert og burde vide bedre.

Men han falder lige som mange andre for de tvivlsomme trick, som virksomhederne benytter for at øge salget.

»F.eks. at jeg får en lille gave med, når jeg køber et produkt. Den kan da bruges som en præmie, når jeg holder årsfest med mine elever. Jeg falder lige i. Og jeg kan så more mig med at registrere, hvordan det sker. Det er jo noget af det, jeg forsker i«, siger Jan Trzaskowski, lektor og ph.d. på CBS Handelshøjskolen i København.

LÆS OGSÅ Kuponkaos truer handlen

Den danske markedsføringslov kræver, at værdien af sådan en tilgift – en lille gave som tak for købet – bliver klart skiltet. Det skal gøre det muligt for forbrugerne at foretage en reel sammenligning af priserne på konkurrerende produkter.

EU-lov ændrer danske regler
Det er en af de bestemmelser, som der ifølge Jan Trzaskowski er kommet usikkerhed om efter en kontroversiel dom fra EU-domstolen, som også fjerner de danske forbud mod rabatkuponer.

LÆS MERE Reklamebranchen jubler over rabatkuponer

En anden er forbuddet mod aggressiv markedsføring rettet mod børn og unge. En tredje er, at prisen på en vare skal være synlig i butikken. Den er flere luksusbutikker imod, de vil hellere have, at prisen kommer frem i en samtale med ekspedienten, der viser frem og fortæller.

I den situation er det noget sværere at ryste på hovedet og gå videre.

Markedsføringen taler ofte direkte til de inderste og mest primitive dele af vores hjerne, som styrer mange af vores valg.

LÆS ARTIKEL Forening: Rabatkuponer øger papirsspild

Men vi ved det ikke, for mennesker – eller rettere den forreste og højt udviklede del af vores hjerner – er forbløffende gode til at digte en rationel forklaring på selv de mest håbløse beslutninger, som vi – den inderste og primitive del af vores hjerne – har truffet, forklarer en førende forskere i irrationel adfærd, professor Dan Ariely på sin hjemmeside.

Ingen vej uden om rabatkuponer
Og netop fordi den slags markedsføring er meget effektiv, har virksomhederne meget store interesser i at bruge den.

EU-dommen fastslår, at al markedsføring, der ikke udtrykkeligt er forbudt i EU’s direktiv om urimelig handelspraksis, som udgangspunkt er tilladt. Og en del af reglerne i den danske lov om markedsføring er ikke kommet med.

Derfor må Danmark ophæve sit forbud mod rabatkuponer og købsbetingede lotterier, erkender erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Men derudover er det usikkert, om Danmark kan opretholde krav om værdisætning af tilgift, forbud mod aggressiv markedsføring rettet mod børn og unge, krav om redelig vejledning, tilgængelige priser og oplysninger om organiserede rabatordninger, mener Jan Trzaskowski.

Forbruger skal have en rimelig behandling
Som udgangspunkt er de konkrete krav forbudt. Men på den anden side findes der både i EU og i Danmark et overordnet krav om at opføre sig rimeligt over for forbrugerne.

Og det er meget tænkeligt, at domstolene vil konkludere, at denne regel bliver overtrådt, når virksomhederne bevæger sig ud i den mere tvivlsomme del af markedsføringen.

Jan Trzaskowski forventer, at der vil gå 5-10 år med retssager, før det står klart, hvor grænsen går. Og i mellemtiden vil virksomhederne prøve grænserne af.

Ministeren vil have rammer for brug af kuponer
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er allerede gået i gang med at ophæve de danske forbud mod rabatkuponer og konkurrencer. På et møde i slutningen af juni mødes ministeriet med kommissionen, og her vil erhvervsminister Brian Mikkelsen fremsætte forslag til, hvordan man kan ophæve forbud mod rabatkuponer og konkurrencer, men alligevel opstille nogle rammer for, hvordan de kan bruges.

Samtidig vil ministeriet rejse spørgsmålet, om der er andre områder i markedsføringsloven, der skal tilpasses, oplyser ministeren i en mail til Politiken.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe vil ikke blande sig i, hvad han kalder en teoretisk diskussion. Han er endnu »ikke stødt på konkrete sager, der ikke kunne rejses på grund af direktivets regler, bortset fra sager om rabatkuponer og konkurrencer«, siger Henrik Øe.

»Og i praksis har jeg ikke set nogen tegn på, at virksomhederne i større omfang prøver grænserne af«.