Annonce

Vigilds Blog

Dine penge 16. jan. 2012 KL. 15.01

Nykredit: Vi kan ikke bare grave i skuffen og finde en million til dig

Afdelingsdirektør i Nykredit Sune Worm Mortensen finder det naturligt, at renterne er høje på andelsboliglån.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ifølge Mybanker er renten på jeres andelsboliglån på mellem 6,1 og 10,3 procent. Hvorfor er renten så høj?

»Hvis en bank skal ud at låne penge, så er det meget dyrt. Og når det er dyrt for bankerne at låne penge, så bliver det også dyrt for bankkunderne. Situationen er en helt anden for de kunder, der har eller skal købe en ejerbolig, og som kan benytte sig af et realkreditlån. Her er renten rekordlav for øjeblikket. Det skyldes, at danske realkreditobligationer er enormt populære i udlandet og anses som en sikker investering«.

Men skal I nødvendigvis ud at låne penge, blot fordi jeg skal låne til min andelsbolig. Kan I ikke blot tage af de penge, som I har liggende i kassen?

»Der er meget få banker, der har penge liggende. Enten er de investeret, eller også fungerer de som en økonomisk buffer. Så det er altså ikke sådan, at vi lige kan grave i skuffen og finde en million til dig og din andelsbolig. Tværtimod, så er situationen den, at der er et enormt stort kapitalbehov blandt bankerne. Der er mange, der har tabt penge under krisen, og der er nye regler for, hvor godt polstrede bankerne skal være økonomisk«.

LÆS ARTIKELAndelshavere er boligejernes B-hold

Så er situationen den, at jeg skal betale for finanssektorens fejltagelser?

»Ja, på en måde. Der er ikke ret mange, der er vilde med at låne bankerne penge lige nu, og det smitter af på bankernes muligheder for at låne dig penge. Når den finansielle situation på et tidspunkt bliver normaliseret, så kan det være, at andelsboliglån igen bliver lidt billigere. Men det kan også komme til at gå den anden vej. Det, du skal huske på, er, at den finansielle sektor står over for et kæmpemæssigt kapitalbehov i de kommende år«.

Hvad kommer det til at betyde for andelsboligmarkedet?

»Jeg tror, at vi vender tilbage til de gamle dyder. Det er slut med komplekse finansieringsløsninger i andelsboligforeninger. Det er også slut med eksplosive prisstigninger. Det mest sandsynlige er, at de højere renter også afspejler sig i lavere priser, hvilket de til dels allerede har gjort«.

Så hvad vil dit råd være til folk, der har forelsket sig i en andelsbolig?

»Vi går nogle hårde år i møde, hvor det er vigtigt, at buen ikke er spændt alt for hårdt, og folk skal ikke regne med, at renterne falder lige foreløbig«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

Annoncer
Sundhed & Motion
23. feb. KL. 11.53 opdateret KL. 11.54
moderlig. Mange danskere opfatter spanierne som gæstfrie og festlige, og de spanske kvinder som feminine og moderlige. Derfor tillægges de spanske kvinders æg en række positive egenskaber, lyder forklaringen på, at mnange danske barnløse par vælger spanske fertilitetsklinikker. - Foto: KIM NIELSEN (Arkivfoto)

Barnløse danskere vil have spanske æg

Ferieminder og fordomme påvirker valg af donoræg fra udlandet.

Mad
23. feb. KL. 07.41
prisstigning. Der er stor efterspørgsel efter de store norske sild i andre dele af verden, og så går det galt med priserne, lyder det i branchen. - Foto: RUNE PEDERSEN

Den marinerede sild er i krise

Prisen på marinerede sild og karrysild stiger voldsomt, fordi alle vil have norske sild, og så går det galt.

Nettet
22. feb. KL. 15.54
Stort set alle kunstnere kan findes og streames frit fra Groovesharks gemmer. Her er det Sting på hans Back to Bass tour i Los Angeles. - Foto: Chris Pizzello/AP

Fuld dansk blokering af populær musiktjeneste måske på vej

Grooveshark kan være fortid for alle, hvis ny dom efterleves.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer

Seneste tv på tjek

02:49

22. feb. KL. 11.49 TV Spilredaktøren anmelder Sonys nye mobile konsol