Tjener du over 350.000 kroner om året, kan du give dig selv en gave på godt 10.000 kroner.

Alt du skal gøre er at hæve pengene på din Særlige Pensionsopsparing (SP), som alle lønmodtagere har, og sætte pengene ind på en ratepension.

Lønmodtagere har typisk 15.000-30.000 kroner stående på deres SP, og med f.eks. 25.000 kroner på kontoen kan du lægge en gave fra skattevæsenet på over 10.000 kroner oven i det beløb.

Fidusen er, at man fra 1. juni kan hæve hele sin SP, og de første 15.000 kroner bliver kun beskattet med 35 procent:

En gevinst hvis du betaler topskat
»Gør man det, kan man betale pengene ind på en såkaldt ratepension eller en livrente, og sådan en kan man oprette i de fleste banker. Umiddelbart ser det ud til, at det vil være en gevinst for alle, der betaler topskat«, siger privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank.

En topskatteyder kan sætte 35.476 kroner ind på ratepensionskontoen, så det kun koster ham eller hende 14.750 kroner. Indskud på ratepension trækkes fra bruttoindkomsten, så staten betaler 59 procent tilbage, svarende til 20.726 kroner.

Det viser en beregning, som Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg har foretaget for Politiken.

Når pensionen udbetales, efter at du er fyldt 60 år, skal der dog betales skat af den, men til den tid vil mange ikke skulle skal betale topskat.

Mellemskattens farvel
Tjener du mindre end 350.000 kroner om året, er der imidlertid ingen idé i at sætte pengene ind på en pension.

Alle vil inden 1. juni få besked fra staten om, hvordan de kan hæve deres SP – og det er en god idé at vente med at bruge pengene, til man har fået dem, for mange har fået udhulet deres SP under finanskrisen.

Men SP-fidusen er ikke den eneste fordel, hvis du tjener over 350.000 kroner. Hvor man før ramte både mellemskat og topskat, når man tjente over 347.200 kroner, så kan man med skattepakken tjene op til 391.400 kr., før skatteprocenten stiger. Og den skat, man så skal betale, er lavere end før, for mellemskatten på seks procent forsvinder.

12.750 mere til rådighed
I kroner og øre betyder det, at hvis man er et par, som tilsammen tjener 800.000 kroner i årsløn og har to børn og en ejerbolig, så får man 12.750 kroner mere til rådighed om året. Altså godt en tusindkroneseddel mere om måneden ifølge Finansministeriets beregninger.

Tjener man mindre end 350.000 kroner, er der knap så meget gaveregn over skattepakken. Hvis vores par fra før tilsammen tjener 600.000 i årsløn, får de 5.900 mere om året – eller knap en femhundredekroneseddel om måneden.

Samtidig med, at de nye skatteregler altså belønner dem, der tjener mest, så lukker den også for et af de smuthuller, som kan bruges til at undgå skat. Men den lader et andet stå åbent.

Mange, som tjener så meget, at de betaler topskat, har indtil nu sat penge ind på en såkaldt ratepension. Kort fortalt betyder det, at man umiddelbart undgår at betale topskat af de indbetalte penge.

Undgå topskat
Nu kommer en ny regel, så man højst kan sætte 100.000 kroner ind på sådan en pension uden at betale skat, men der er et hul: Man kan nemlig stadig poste alle de penge, man vil, på en anden pension – en såkaldt livrente – og slippe for skat.

Hvis du synes, at det virker mærkeligt, er du ikke den eneste. For Kim Valentin, som er ekspert i privatøkonomi, giver ændringen slet ikke mening. De færreste vil nemlig forstå, hvad en livrente går ud på.

»Det virkelig underligt. Og det bliver ikke mindre underligt af, at man straffer netop ratepensionen, som er nem, og man fritager livrenten, som er sværere«, siger Kim Valentin.

Med ratepension vælger du selv
Forskellen på de to ordninger er, at med en ratepension vælger man selv, hvordan pengene skal udbetales, når man går på pension – for eksempel over 10 år.

Men med en livrente skal pengene udbetales hvert år resten af livet. Og selv om det umiddelbart lyder fedt, betyder det også, at pengene skal strækkes over længere tid. Og her har pensionsselskaberne det med at vinde i sidste ende.

»Når man tegner en livrente, laver man en slags væddemål med selskabet om, hvor længe man lever. Det er i selskabets interesse at gætte på, at du bliver ældre, end du sandsynligvis gør, for så skal der udbetales et mindre beløb om året. Det er meget svært for almindelige mennesker at regne ud, at det er sådan, selskabet tjener sine penge, og så får rådgivere som jeg flere kunder i butikken. Men smart er det ikke«, siger Kim Valentin.

Andre skattefordele forsvinder
Mens højtlønnede altså stadig – med et vist besvær – kan undgå at betale topskat ved at bruge en pensionsordning, forsvinder en række andre skattefordele.

Fra 2010 er der ingen fidus i få en del af sin løn i medarbejderobligationer, og skatten på firmabiler får et såkaldt miljøtillæg på typisk 3.000 kroner. Endelig skal man medregne 5.000 kroner årligt til sin indkomsten, hvis man får pc, internet eller telefon i hjemmet betalt af arbejdet. Det svarer til en skattebetaling på op til 2.600 kroner.