»Find.dk registrerer dårlige betalere og fremviser skyldnerregistret online til såvel firmaer som privatpersoner ...«

Truslen kommer i andet rykkerbrev fra firmaer, der samarbejder med Danmarks nye kreditoplysningsbureau, Find.dk.

LÆS ARTIKELNu kan du tjekke din gæld på nettet

I modsætning til skyldnerregistrene RKI og Debitor Registret lægger Find.dk oplysningerne til skue på nettet.

Tjek en person for 1 krone
»Alene truslen om at komme i Find.dk’s register skal være så ubehagelig, at kreditor får sine penge hjem. RKI er kun synlig for en eksklusiv klub af erhvervskunder, men hos os har alle adgang – og fordi alle også kan kigge med, er det særligt ubehageligt«, siger direktør Nicolaj Eriksen fra Uxor, der står bag Find.dk.

Med få klik og opgivelse af sit navn og mobilnummer kan man oprette sig som abonnent.

Derefter kan man for 1 krone undersøge om en anden person er registreret som dårlig betaler. I dag har Find.dk kun 1.000 dårlige betalere registreret – mod RKI’s over 200.000 og Debitor Registrets næsten 140.000.

Truslen vigtigere end konsekvens
Nicolaj Eriksen understreger, at hensigten ikke er at få så mange registreret som muligt.

LÆS ARTIKELInkasso-firmaer har rygende travlt

»Truslen er vigtigere end konsekvensen. Men selvfølgelig skal der være en konsekvens, før truslen virker. Derfor overvejer vi at lukke endnu flere ind i vores registre«, siger han med henvisning til to inkassobureauer, der kan videregive identiteten på 15.000 nye skyldnere.

Et snagende skråplan
Forbrugerrådet finder landets nye skyldnerregister dybt betænkeligt:

»Det er klamt, at privatpersoner på den måde kan snage i hinandens sager. At man er en dårlig betaler er en følsom oplysning, og jo flere, der har adgang til registeret, og jo lettere, der er at søge, desto større er risikoen for misbrug«, siger jurist i Forbrugerrådet Anette Høyrup.

LÆS OGSÅDe studerende står i gæld til halsen

I forbindelse med en søgning oplyser tjenesten, at det ikke er tilladt at slå personer op, med mindre man skal bruge oplysningen i forbindelse med samhandel eller lån. Og man må heller ikke søge »til brug for ansættelse af pågældende«, skriver Find.dk.

Men de små tekstbokse gør ingen forskel, mener Forbrugerrådet.

»At sige – hov, du må i øvrigt ikke søge på folk i forbindelse med en ansættelse – har ikke en dyt med sikkerhed og privatlivsbeskyttelse at gøre. Det bør ganske enkelt ikke være teknisk muligt at kunne gøre det«, siger Anette Høyrup.

Datatilsynet kigger med
Lektor Charlotte Tranberg, ekspert i persondataret på Aalborg Universitet, har set nærmere på Find.dk og fundet flere kontroversielle punkter.

Hun mener, at sikkerheden og indberetningen af skyldnere er for lemfældig. Og den åbenlyse trussel om at blive lagt i et offentligt tilgængeligt register er på kant med loven:

»Der er noget gabestok over det her. Efter min vurdering er det meget tvivlsomt, om Find.dk er i overensstemmelse med persondataloven«, siger hun.

LÆS ARTIKELFølsomme data frit fremme på internettet

Datatilsynet har givet Find.dk en såkaldt standardtilladelse til at oprette registret over de dårlige betalere. I april foretog myndighederne en inspektion af, hvordan tjenesten fungerer i praksis, og det har medført en række uafklarede spørgsmål, siger direktør Janni Christoffersen.

Et af de centrale udeståender er, om der på denne måde kan gives private adgang til de fortrolige oplysninger.

Sikkerhedssystem i top
»Det er første gang, at man i den rene form appellerer til, at privatpersoner skal bruge et kreditoplysningsregister. Det rejser naturligvis nogle spørgsmål, som vi er i gang med at overveje i forhold til regelsæt og eventuelle foranstaltninger«, siger Janni Christoffersen, der lover en afklaring på sagen inden årets udgang.

Find.dk undrer sig over, at Datatilsynet sår tvivl om konceptet. Direktør Nicolaj Eriksen siger, at myndighederne gennem flere år er blevet præsenteret for tjenestens koncept og udformning.

»Der må være noget rod i Datatilsynet, siden de her spørgsmål først kommer op efterfølgende. Vi mener ikke, vi overskrider lovgivningen, og vi finder vores sikkerhedssystem i top. Men hvis vi bliver bedt om at stramme op, vil vi selvfølgelig gøre det«, siger Nicolaj Eriksen.

Han oplyser, at der er 20.000 søgninger om måneden på skyldnerregistret.