Man siger godt nok, at penge ikke er alt.

Men når man spekulerer på sin gæld, fra man står op om morgenen, til man går i seng, så influerer det på alt«.

Sådan siger 50-årige Susan, der i snart ti år har været håbløst forgældet.

Forbrugslån på forbrugslån
Susan, der har et ganske almindeligt lønmodtagerjob i det offentlige, er havnet i den samme penible situation som tusindvis af andre danskere.

Gang på gang har hun stiftet nye forbrugslån i et misforstået forsøg på at betale af på sin eksisterende gæld.

På grund af det følsomme emne fortæller hun sin historie under et opdigtet navn.

Kunne ikke holde mængden af rudekuverter nede
Hun begyndte med at optage kviklån op til eksempelvis juletid. Langsomt overmandede renteudgifterne hende, så hun tog et ekstrajob som rengøringsassistent.

Det var dog langtfra nok til at holde den stigende mængder rudekuverter nede.

»Fra år 2000 var jeg meget heldig, hvis jeg havde 500 kroner til mig selv om måneden. Jeg optog nye forbrugslån for at holde skindet på næsen, for jeg ville for alt i verden ikke i Ribers (RKI, red.). Jeg ville bevise over for mig selv og alle andre, at jeg kunne få styr på min økonomi«.

25 x klatgæld
Snart væltede kravene ind fra de nye kreditorer. I 2003 var gælden løbet op i 300.000 kroner, som hun skyldte 25 forskellige virksomheder.

I dag er den med renters renter vokset til 600.000 kroner.

LÆS ARTIKELNu kan du tjekke din gæld på nettet

Gældsrådgiver Christian Kjær fra virksomheden Gaeld.com modtager årligt omkring 1.000 henvendelser fra danskere, der er havnet i en desperat gældsfælde.

Og den økonomiske krise har medført en voldsom stigning.

»Der er ekstremt meget skamfuldhed omkring dette emne. Når vore klienter kommer ind ad døren, hænger deres skuldre i bogstaveligste forstand. Men når de går ud efter første konsultation, er de lettede«, siger Christian Kjær, der har været gældsrådgiver siden 1992.

Skræmt fra vid og sans
For der er håb at hente i den ellers håbløse situation. Det vigtigste for de såkaldte dårlige betalere er at sætte sig ind i deres rettigheder som skyldnere, siger han.

LÆS ARTIKELSådan slipper Martin af med gælden

»Folk er skræmt fra vid og sans, fordi de har vrangforestillinger om konsekvenserne ved at være en dårlig betaler. Mange tror, at man stadigvæk kan komme i fængsel for at skylde penge, at kreditorerne vil lave indhug i deres løn, eller at fogeden kommer og henter ting fra deres hjem. Forestillingerne er bygget op over 100 år, men i realiteten er man godt beskyttet som skyldner«, siger rådgiveren.

Eksempelvis har skyldneren ingen pligt til at besvare telefonopkald eller åbne døren for inkassokonsulenter, der forsøger at kradse penge hjem til kreditoren.

Bliver immune over for virksomhedernes pression
Rigtig mange skyldnere er i en så forgældet situation, at de reelt er blevet immune over for virksomhedernes pressionsværktøjer.

De står i forvejen i RKI eller Debitor Registret, så det gør ingen nytte at true dem med registrering. Og en tur i fogedretten er reelt formålsløs, eftersom skyldnerne ikke har andre aktiver end et huslejedepositum eller en pantsat bil.

Kreditorernes skyld
Christian Kjær anslår, at denne særligt udsatte skyldnergruppe tæller op mod 200.000 danskere.

»De fleste, som er havnet i spiralen, kan ikke klare det store pres og al den støj fra 18 forskellige kreditorer, der står i kø ved brevkassen. Og selv om de reelt er immune over for inkassoværktøjerne, er de indstillet på at tage deres del af ansvaret for det problem, de er havnet i«, siger han.

Gældstyngede danskere skal således være villige til at tage deres del af ansvaret for den økonomiske deroute. Men kreditorerne, der i mange tilfælde har muliggjort gældsspiralen, skal også være kompromissøgende, siger Christian Kjær.

Betalingsevne versus betalingsvilje
At vejen ud af spiralen er en tilbagebetalingsordning, som begge parter kan leve med, mener også Forbrugerrådet:

»Hvis kreditor finder ud af, at problemet er manglende betalingsevne – og ikke manglende betalingsvilje – vil de i højere grad tage til takke med, hvad de kan få«, siger økonom Troels Holmberg.

Gaeld.com har udviklet en løsning baseret på principperne i en gældssaneringssag. Når man får saneret sin gæld, får man nedskrevet den til et beløb, som ifølge skifteretten er praktisk muligt at betale tilbage, og det sker hen over fem år.

Den særlige løsning tager forskud på en gældssanering, så afviklingen kan starte tidligere. I den forbindelse får kreditorerne fuldt indblik i skyldnerens økonomiske evne samt et overblik over skyldnerens samlede gæld.

En god aftale for alle
»Det er en win-win situation, fordi kreditorerne på den ene side får kradset flere penge hjem end ved en gældssanering og samtidig slipper for udgifter til formålsløs inkassoinddrivelse. På den anden side begynder skyldneren at kunne se lyset for enden af tunnellen uden at skulle leve på vand og brød«, siger Christian Kjær.

Formanden for Danske Inkassoadvokater, Karsten N. Müller, bekræfter, at det som følge af den økonomiske krise er blevet nemmere for en skyldner at forhandle sig frem til en løsning.

»Et element, der indgår i kreditors overvejelser, er sandsynligheden for at få penge. Og muligheden for at få penge hjem hurtigt og sikkert vejer i dag tungere end for bare et par år siden«, siger han.

Fri om fem år
For seks år siden fik Susan gældsrådgivning, og det reddede hende. I dag kender hun sine rettigheder som skyldner, hun stoppede med at optage lappelån og holdt i det hele taget op med at være bange. Hun lod sig registrere i RKI, da hendes betalingsevne alligevel var langt fra, hvad der kunne stille kreditorerne tilfredse.

For nylig har skifteretten indledt en gældsaneringssag. Nu skal hun i fem år betale en nedskrevet andel af gælden til kreditorerne, men endelig har hun udsigt til at kunne starte på en frisk.

»Der er stadig lang vej igen, men jeg betaler glad og gerne de penge. Efter de fem år er de penge, jeg tjener, mine egne. Det er ligesom at få vasket tavlen ren, og det er en ekstrem lettelse«.

Politiken kender Susans rigtige identitet.