Næsten hver 10. lønmodtager har afleveret den firmabetalte computer eller mobiltelefon tilbage til arbejdsgiveren for at undgå at betale den forhadte multimedieskat.

Det svarer til 130.000 danskere, viser en undersøgelse foretaget af Greens Analyseinstitut for Børsen.

Hos Dansk Erhverv anses det som et signal om, at skatten virker. Men virkningen er ikke hensigtsmæssig.

Hver tredje bliver ramt
»130.000 er et meget betydeligt fravalg af arbejdsgiverbetalte multimedier som følge af multimedieskatten. Det er i overkanten af, hvad vi i Dansk Erhverv hidtil har forventet, men det får ganske alvorlige samfundsøkonomiske konsekvenser, når så mange lønmodtagere siger nej tak til mobiltelefoner og bærbare PCer på grund af multimedieskatten«, siger Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv til BørsenDigital.

Undersøgelsen viser, at mere end hver tredje bliver ramt, og at en stor portion lønmodtagere har allerede taget konsekvensen af multimedieskatten og fravalgt de arbejdsgiverbetalte multimedier.

Ud af de 61 procent af lønmodtagerne, der ikke rammes af multimedieskatten, er 9 procent sluppet for beskatningen ved at aflevere deres multimedier tilbage til arbejdsgiveren ved årsskiftet. Det svarer til 130.000 lønmodtagere.

Skatteministeren er ikke overrasket
Det kommer dog ikke som nogen overraskelse for skatteminister Kristian Jensen (V), at multimedieskatten har fået nogle lønmodtagere til at fravælge de arbejdsgiverbetalte multimedier.

»Det er jo så de personer, hvor det ikke har haft nogen nævneværdig værdi for dem privat. Det betyder også, at det typisk vil være personer, der ikke har haft noget arbejdsmæssigt behov for dem«, siger Kristian Jensen (V).

Han påpeger, at det i selve lovforslaget er forudsat, at ca. 10 procent ville vælge den arbejdsgiver betalte mobiltelefon eller bredbåndsforbindelse fra som en konsekvens.

Dansk Erhverv forventer, at det i gennemsnit mindst vil betyde én produktiv time mindre i kvartalet for de medarbejdere, der helt fravælger multimedierne.

...men skatteministeren er rystet
Da hver enkelt arbejdstime i Danmark i 2008 i gennemsnit bidrog med 392 kroner til bruttonationalproduktet, betyder de 130.000 lønmodtageres fravalg et samfundsøkonomisk produktionstab på 204 millioner kroner årligt.

Skatteminister Kristian Jensen (V) afviser regnestykket:

»Jeg er rystet over, at Dansk Erhverv vil lægge navn til noget så useriøst. Det plejer de at kunne gøre meget bedre. De 130.000 personer har jo ikke en gennemsnitsløn på 392 kroner i timen. Hvis det her var et rigtigt regnestykke og en rigtig virksomhed, så ville en klog direktør kompensere medarbejderne, for det ville være meget billigere for ham«, påpeger Kristian Jensen over for BørsenDigital.