I eftermiddag træder klima- og energiminister Lykke Friis (V) ind ad døren til et hus, der ifølge et andet ministerium ikke eksisterer.

Ministeren skal til Stenløse i Nordsjælland for at indvie Danmarks første såkaldte passivplus-hus.

Det er et ekstra klimavenligt hus, bygget af Passivhus Design, og det producerer langt mere energi, end det bruger. Investeringen i de grønne tiltag er tjent hjem på cirka 20 år.

Men i Erhvervs- og Byggestyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet mener man slet ikke, at det er muligt at bygge sådan nogle huse – hvis de samtidig ikke skal være for dyre at sidde i.

Derfor har styrelsen droppet skærpede energikrav til nye danske huse i 2020.

Byggebranchen efterlyser krav
VK-regeringen lovede ellers sådanne krav i februar 2008, og det er ikke kun miljøeksperter, men også Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Arkitektforeningen og andre dele af byggebranchen, der efterlyser dem.

Blandt andet for at kunne leve op til kommende EU-regler.

Da Erhvervs- og Byggestyrelsen i maj i år droppede 2020-kravene, forklarede chefkonsulent Marie Louise Hansen til Ingeniøren, at regeringens målsætning om 75 procent mindre energiforbrug i nybyggeri i 2020 stadig står fast.

»Men vi kender ikke de løsninger, der skal til for at bygge huse, der er 75 procent mere effektive end i dag. Og i det omfang vi gør, så er det meget dyre løsninger«, sagde chefkonsulenten.

Men det passer ikke, siger eksperter. Faktisk kan man med fordel bygge såkaldte nulenergihuse – hvor elmåleren populært sagt løber baglæns.

»Vi har sammen med MT Højgaard udviklet et kontorbyggeri, der kun koster 8 procent mere at bygge, og som bruger nul energi«, påpeger Svend Svendsen, professor på Institut for Byggeri og Anlæg på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Krav om CO2-neutrale huse i udlandet
DTU har en lang tradition for lavenergibyggeri, faktisk blev verdens første nulenergiprøvehus indviet i april 1975 af dronning Margrethe på det, der dengang hed Danmarks Tekniske Højskole.

Men huset fik aldrig kureret sine børnesygdomme, og forskningen på området blev skruet ned, ikke mindst i det forløbne årti, hvor vi er blevet overhalet af udlandet.

I Irland skal nye huse være CO2-neutrale i 2013, i Storbritannien i 2016, og også Tyskland, Holland, Finland, Frankrig og Østrig er på vej med skrappere krav end Danmark.

Svend Svendsen påpeger, at erfaringen viser, at byggesektoren kun bygger ekstra energieffektivt, hvis staten kræver det.

»Hvis politikerne viser handlekraft med at udføre de visioner, de allerede har formuleret, er der gode muligheder for, at Danmark kan få en erhvervsmæssig førerposition på lavenergibyggeri«, siger han og henviser til, at isolering, vinduer og mange andre dele af lavenergihuse produceres af store danske firmaer.

Flere huse på vej
DTU-professoren bakkes op af blandt andre professor Per Heiselberg fra Strategisk Forskningscenter på Aalborg Universitet, og sekretariatsleder Christian Ege fra Det Økologiske Råd.

Ege peger på, at ikke kun parcelhuset i Stenløse, men også en kommende børneinstitution i Skanderborg og et etagebyggeri i Aalborg vil få et energiforbrug, der er mindst 75 procent lavere end de nuværende krav.

Erhvervs- og Byggestyrelsen mener stadig ikke, at de eksisterende lavenergibygninger i Danmark har »dokumenteret, at det er muligt at gennemføre rentable besparelser i energiforbruget på 75 procent«.

»Men såfremt der skulle være bygninger og evalueringer, der påviser en dokumenteret reduktion på 75 procent af energiforbruget i bygningen, og at bygningens merpris er rentabel, er vi naturligvis meget interesserede i at få kendskab til disse«, siger Marie Louise Hansen fra styrelsen. Hun tilføjer, at der i meget energieffektive bygninger kan være problemer med indeklimaet, og at indpasningen af 2020-kravene i den danske energilovgivning generelt er meget kompliceret.

»Derfor vil jeg gerne understrege, at vi er meget glade for, at Rockwool og andre førende aktører i den danske byggebranche er i fuld gang med at bygge efter frivillige lavenergirammer og afprøver nye teknologier og løsninger«, siger Marie Louise Hansen.

Varme, køl og ventilation i bygninger står for mere end 25 procent af det danske energiforbrug.