En rolig, solbeskinnet græsplæne, lidt fuglefløjt og en hængekøje mellem træerne er ikke længere nok, når danskerne tilbringer weekenden eller ferierne i sommerhuset.

Komforten skal være helt i top, og det sætter sine tydelige spor i elforbruget.

»Der er tale om et enormt overenergiforbrug«, siger Michael Reuss fra Center for Energibesparelser, der i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut har foretaget en ny undersøgelse af danskernes forbrug af energi i fritidshusene. Den viser blandt andet, at hvert andet hus har opvaskemaskine og vaskemaskine og hvert fjerde en computer.

Kravene til, hvad der skal til, for at man kan læne sig tilbage, har således ændret sig.

SE GRAFIKSådan forbruger vi el i sommerhusene

»For at slappe af skal man også have fri fra de forpligtelser, som man oplever som tidsspilde, for eksempel tøjvask og opvask. På den måde er moderne bekvemmeligheder blevet taget med ind i sommerhuset«, siger sociolog og forbrugsanalytiker Eva Steensig.

På årsbasis bliver der i gennemsnit kun brugt 30 procent mindre strøm i et sommerhus, end der bliver brugt i et almindeligt parcelhus, selv om sommerhusejerne i gennemsnit ikke tilbringer mere end otte uger i fritidshuset. Generelt er elforbruget i sommerhuse steget med omkring 80 procent siden 1985, vurderer Ole Michael Jensen, seniorforsker fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi.

FIND EN BOLIGSøg blandt 75.000 boliger på politikens site

Det høje forbrug hænger sammen med, at der er kommet flere sommerhuse til, således at der i dag er godt 220.000 sommerhuse her i landet. Desuden er sommerhuse ofte dårligere isoleret end helårshuse og ligger uden for de kollektive forsyningssystemer. Det betyder, at de opvarmes ved hjælp af elradiatorer, som sluger rigtig meget strøm.

Ikke noget bøvl
Det spiller også ind, at i takt med at fritidshusene er blevet mere bekvemmelige, tilbringer vi også mere tid der.

»Vi kalder det vores sommerhus, men det er faktisk vores andet hjem«, siger projektleder Michael Reuss fra Center for Energibesparelser.

Det nikker den 35-årige sommerhusejer og senior business controller Michael Mortensen genkendende til. Han pendler jævnlig mellem sin treværelses andelslejlighed på Nørrebro i København og sit sommerhus på Højby Lyng i Odsherred.

LÆS ARTIKELSommerhuspriser dykker i vinter

Hans sommerhus er fra 1974 og har gennemgået en grundig renovering, så det nu har elradiatorer, kogeø, vaskemaskine, opvaskemaskine, mikrobølgeovn og trådløs internetforbindelse. Desuden er der gulvvarme i værelserne og på badeværelset, mens stuen bliver opvarmet ved hjælp af elradiatorer og brændeovn.

»Jeg vil ikke have noget bøvl. Det er rart lige at kunne vaske noget tøj eller gå på nettet, hvis der lige er noget, jeg hurtigt skal ordne, og jeg gider ikke det der med at have opvasken stående på bordet«, siger Michael Mortensen, der kun kan finde to punkter, hvor hans sommerhus på bekvemmelighedsområdet adskiller sig fra hans helårsbolig: Han har ikke nogen tv-pakke, og så er der stadig septiktank.

LÆS GUIDELuk 'Vesterhavshytten' ordentlig ned

»Alle de andre sommerhusejere, jeg kender i området, har de samme faciliteter«, siger sommerhusejeren, der altid tænder for gulvvarmen via sms, dagen inden han ankommer til huset, og så holder han konstant huset 5 grader varmt, når han ikke er der om vinteren bl.a. for at undgå fugt i de madvarer, han lader stå.

»Det koster, men det er rart, at der ikke er fugtigt, når man ankommer«, forklarer han.

Ingen kompromiser
Ifølge tallene fra SBi er han ikke den eneste, der holder en konstant varme i huset om vinteren, og 5 grader ligger i den lave ende.

»De største syndere blandt sommerhusejere er dem, der holder det opvarmet til 16-18 grader, så det er lige til at rykke ind i i weekenden«, forklarer seniorforsker Ole Michael Jensen, der står bag rapporten fra SBi.

LÆS ARTIKELIndbrudstyve tager sommerhuset om vinteren

»Bedre bliver det naturligvis, i takt med at man holder en standbytemperatur på 10-15 eller 5 grader«, forklarer han.

Når det er problematisk at holde en høj temperatur i sommerhuse om vinteren, er det, fordi de typisk er dårligere isoleret og derfor taber mere energi end helårshuse, forklarer seniorforskeren. Men selv om et sommerhus er bygget lige så godt som et helårshus, giver det fortsat et forholdsmæssig stort CO2-udslip, når det opvarmes med el.

Det betyder dog ikke, at vi behøver at tage til takke med et koldt brusebad på græsplænen eller iskrystaller på vinduerne. Faktisk er det ikke nødvendigt at gå på kompromis med komforten for at bringe elforbruget betydeligt ned, mener Michael Reuss fra Center for Energibesparelser.

LÆS ARTIKELHvad pokker er et miljømærket supermarked?

»Vi stiller nu engang nogle andre krav til fritidsboligen end tidligere, og så må vi jo se på, hvordan vi kan gøre skaden mindst mulig«.

Det gælder eksempelvis om at investere i hårde hvidevarer med energisparemærkning i stedet for at slæbe det gamle køleskab fra moster Odas dødsbo med i fritidshuset. At købe et splinternyt A-mærket et af slagsen lønner sig i sidste ende, lover Reuss.

»Det er luksuriøst med et nyt køleskab, men det er også billigere i længden«.

Michael Mortensen har købt et splinternyt køleskab og vaskemaskine, men om det er A-mærket, har han ikke lagt mærke til.

»Jeg har med vilje købt det billigste og pæneste af slagsen i rustfrit stål«, siger han.

Parkerer de gode vaner
Ud over at tænke i A-mærkning gælder det om at praktisere de gode elvaner i sommerhuset såvel som i helårsboligen. Vi har nemlig en tendens til at lægge de gode vaner fra os, når vi holder fri.

»Mange er utrolig bevidste derhjemme, men når de tager i sommerhus, parkeres de gode vaner. Man skal tænke over sit forbrug. Der er ingen grund til at lade tv’et stå tændt, hvis man ikke bruger det«, understreger Michael Reuss.

LÆS ARTIKELFjernsyn skal sladre om strømfrådseri

Tendensen til at slappe lidt af i forhold til de gode vaner på ferien kan forbrugsanalytiker Eva Steensig kun bekræfte:

»Der er ingen tvivl om, at vi går over i en slags feriemindset, hvor vi mener, at det, vi gør, ikke rigtig har så mange konsekvenser, uanset om det handler om at bruge dankortet lidt ekstra i lufthavnen eller om at køre fuld skrue på gulvvarmen, når der er koldt i sommerhuset«.

Den del kan sommerhusejer Michael Mortensen også godt genkende.

LÆS ARTIKELDanskernes elsjusk er dødsensfarligt

»Jeg kan godt finde på at have lys i hele hytten; det ville jeg aldrig gøre derhjemme«, siger han.

Han har dog sørget for at isolere sit hus grundigt, og så bruger han altid elsparepærer i hele huset, fortæller han:

»Andet ville være pinligt«.

NYHEDSBREV:Få tjeks daglige nyhedsbrev i din mailboks