Snart skal vi til det igen: Skrue tiden en time tilbage, når vi går fra sommertid til det, der hedder normaltid.

Det sker som hvert år natten til den sidste søndag i oktober, og det er i år den 31. oktober.

Og samtidigt kan samtlige cirka to millioner danske husstande, sådan lidt gennemsnitsagtigt, tænke lunt på de 150 kroner, der er sparet som følge af sommertiden.

LÆS ARTIKELSommertid giver flypassagerer transitbøvl

Det er nemlig det beløb, DONG Energy igennem de seneste syv år har kunnet registrere, at vi bruger mindre i el i månederne med sommertid.

Så en gennemsnitsfamilie, der bruger 5.000 kWh. om året i husholdningen, sparer altså 150 kroner om året svarende til cirka 75 kWh. eller 1,5 (halvanden) procent af det samlede forbrug.

Omregnet i forbrugsgoder kan det udtrykkes i to flasker god vin eller to pladser i biografen.

LÆS ARTIKELDet indre ur stiller selv om

Regnestykket kommer fra DONG Energy og bygger på leverancer af strøm til knap en million kunder i Nordsjælland.

»Vi laver time for time prognoser for, hvor meget strøm der skal til at forsyne elkunderne. Observationerne gennem de seneste syv år viser, at i ugen efter, at der bliver indført sommertid, falder strømforbruget med mellem fire og seks procent. Og omvendt stiger strømforbruget med fire til seks procent, når sommertiden bliver til normaltid i slutningen af oktober. Forklaringen er ganske enkelt, at danskerne tænder mindre for det elektriske lys, når der bliver sommertid. De lyse timer bliver udnyttet bedre«, forklarer Ulrik Frøhlke fra DONG Energy.

315 millioner kroner sparet
Ganger man de 150 kroner med antallet af husstande i Danmark, bliver beløbet til betragtelige 315 millioner kroner.

Et  af argumenterne imod sommertid er, at blandt andet de vilde dyrs indre ur kan ikke finde ud af sommertid og vintertid. Derfor skal man passe ekstra meget på i trafikken i den kommende tid. Tegning: Jørn Villumsen Men sommertiden har ikke i de senere år i hvert fald været forklaret med energibesparelser.

Da daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen i 2004 blev stillet spørgsmålet, svarede han blandt andet:

»...den væsentligste baggrund (...) har været et ønske om at udnytte de lyse timer bedst muligt. Dette skal forstås i bred forstand og ikke specielt som et spørgsmål om at spare på energien. Med hensyn til Danmarks energiforbrug har sommertiden ingen eller meget lille betydning. Sommertiden har ingen effekt på energiforbruget til opvarmning. I forhold til elforbruget vurderes sommertiden kun at medføre ganske små besparelser«.