En familie i Mariger, der får fjernvarmen fra Mariager Fjernvarmeværk, betalte i 2010 7.000 kroner for at varme et standardhus på 130 kvm. op.

Det er dermed landets billigste sted at bo - rent fjernvarmemæssigt skarpt forfulgt af Hammel, Vestervig og Hinnerup, der alle ligger under 8.000 kroner i årlig udgift.

13 gange mere
Til gengæld skal villaejere i Lyngby, der får fjernvarmen fra Hjortekær, i den grad finde de store sedler frem. Her koster det knap 6 gange mere at opvarme det samme standardhus. I Lyngby koster fjernvarmen nemlig knap 40.000 kroner om året for et standardhus på 130 kvm.

Landsgennemsnittet ligger på 15.700 kroner for et standardhus om året.

LinkKlik her og se prisen på dit varmeværk (pdf)

Kilde:  Energitilsynet Tallene kommer fra Energitilsynet, der har offentliggjort prisstatistikken for 2010. Formålet med offentliggørelsen er at gøre det muligt for forbrugerne at sammenligne priserne på fjernvarme.

LÆS ARTIKELBrændeovn er dyrere end fjernvarme

Priserne afslører enorme forskelle i de variable udgifter selv på små geografiske områder.

På Fyn betaler borgerne i Svendborg i standardhuset 12.810 kr., mens borgerne i Ringe 20 kilometer mod nord betaler 9.219 kroner for den samme vare.

Store forskelle på Bornholm
I Jylland er der også bunker af eksempler på nabobyer, hvor prisforskellen er stor. I Tørring i Midtjylland koster det 15.700 at opvarme et standardhus på 130 kvm. I nabobyen Uldum, der ligger 10 kilometer i bil i i samme kommune, er prisen 12.400 kroner.

Et helt grelt eksempel er på Bornholm. Borgere, der får fjernvarmen fra Østermarie Fjernvarmenet betaler 37.075 kroner for at varme et standardhus op, mens de bornholmere, der får sin fjernvarme fra Åkirkeby/Nylars og Lobbæk Fjernvarmeværk slipper med 15.119 kroner.

Fjernvarmen  i Østermarie på Bornholm er over dobbelt så dyr end i Rønne. Priserne er for et års forbrug i et standardhus på 130 kvm. med et årligt forbrug på 18,1 MWh. Kilde: Energitilsynet.

Men hvorfor svinger priserne så krafigt?

»De virkelig dyre varmeværker, er de såkaldte barmarksværker, der fyrer med naturgas, er startet fra nyt, har et lille underlag af slutbrugere og har et stort ledningsnet«, forklarer Jess Møller Carlsen, fuldmægtig i Energitilsynet.

Må ikke skifte til biomasse
Og disse værker må ikke uden videre skifte fra naturgas, der er pålagt med energiafgifter, til biomasse, der ikke er pålagt med afgifter. Det kræver en godkendelse, som staten ikke ligefrem rutter med.

Jess Møller Carlsen fortæller, at klima- og energiminister Lykke Friis tidligere har været en varm fortaler for, at kul- og naturgasværker skifter over til biobrændsel. Men det satte finansministeren en stopper for. Det ville nemlig betyde et hul i statkassen på en millard eller mere.

I Lyngby er Hjortkær-værket udmærket klar over, at priserne er høje. Tore Harritshøj, der er direktør i Eon-Danmark, der ejer værket, siger til gratisavisen 24timer, at »vi arbejder ihærdigt på, at gøre det billigere«.

Priserne er kun en rettesnor
»Men vi har en lille fast abonnementsdel på varmeregningen. Derfor fylder den variable del af regningen altså meget ude hos slutbrugeren, og det er det tal, vi indberetter til Energitilsynet«, siger Tore Harritshøj til 24timer.

Energitilsynet kunne dog også godt tænke sig, at prisstatistikken blev forklaret lidt bedre.

»Priserne er kun en rettesnor. Man kan ikke som forbruger gå ind og se, hvad ens præcise varmeregning vil lande på i forskellige dele af landet«, siger kontorchef Kamma Holm Jonassen fra Energitilsynet.

GUIDE:Sådan sparer du på varmeregningen - helt gratis

***

Rettelse: Artiklen er gennemskrevet. For det første er varmeværkerne i Silkeborg og Præstø taget ud af artiklen, da det kun er produktionsværker uden slutkunder. Derudover er sammenligninger med MWh-priser taget ud, da man ikke kan sammenligne MWh-priser på tværs. Til gengæld er de samlede priser for at opvarme et standardhus sammenlignelige.

Politiken Tjek beklager fejlene.