Haven skråner fra en klynge røde træhuse ned mod en lille sø, og på naboens mark springer et par heste rundt.

Stedet er Tisvildeleje, men emmer af svensk ødegårdsstemning. Alligevel er det ikke brændeovne og gamle installationer, der gemmer sig under den idylliske overflade.

For 12 år siden var huset på grunden en sparsomt isoleret bungalow i gule sten, og varmekilden et oliefyr, der muligvis stammede fra dengang, huset blev bygget i 1949.

26.000 kroner i olieregning
I hvert fald stod det i vejledningen, at fyret kunne indstilles til at fyre med koks. I dag er bygningerne gennemisoleret, der er bygget til, og oliefyret er gået på pension.

»Vendepunktet kom, da jeg så olieregningen i 2005. Den lød på 26.000 kroner, og dengang var olieprisen slet ikke så høj, som den er i dag. Jeg havde gået og overvejet at skifte til en anden form for varme, men den regning gav mig skubbet. Så vi besluttede at skifte til jordvarme«, siger fysioterapeut Kim Læbo Rasmussen, som bor i huset med sin kone, søn og datter. I en af de andre længer på grunden har han en lille klinik.

LÆS OGSÅVarmeregningen bliver op til 8.300 kroner dyrere i år

»Det er svært at sige, præcis hvor meget vi sparer, for vi har fået flere kvadratmeter, som skal varmes op, men besparelsen er cirka 15.000 kroner om året. I kolde vintre, som den vi har haft lige nu, sparer vi selvfølgelig mere«.

Få rådgivning før investering
Jordvarmeanlægget i haven fungerer som en slags kæmpe omvendt køleskab. Rørene samler varme fra jorden, og i en kompressor bliver varmen presset i vejret. Processen styres fra i et anlæg, der er computerstyret og kan indstilles, så varmen kommer på den måde, der passer bedst til familiens behov.

LÆS OGSÅElregningen kan blive 700 kroner dyrere i år

Anlægget kostede 107.000 kroner i 2005, mens det i dag vil koste omkring 160.000 kroner.

»Jeg er ikke i tvivl om, at jordvarmeanlægget allerede i dag har givet en værditilvækst til huset. Hvis der står sådan et gammelt oliefyr, vil en køber straks kræve afslag i prisen, fordi det er dyrt at skifte. Men jordvarmesystemet er fremtidssikret, og vi har overhovedet ingen problemer med det«, siger Kim Læbo Rasmussen.

Han anbefaler, at man tjekker flere forskellige leverandører og får rådgivning, før man investerer i jordvarme. Anlægget skal efterses en gang om året.

LÆS OGSÅDit kommende hus producerer selv varmen

»Hvis systemet skulle være mere effektivt, skulle vi have lagt gulvvarme ind i hele huset, og ikke kun i de nye afdelinger. Men det var dyrt, så det har vi ikke gjort«.

Familien overvejer stadig, om en vindmølle eller solfanger skal drive jordvarmeanlægget i fremtiden.