Annonce
Energi 13. sep. 2011 KL. 10.13

Myndigheder vildleder om prisen på el

Du sparer ingenting ved at bruge Elpristavlen.dk, som Forbrugerrådet, myndighederne og elbranchen står bag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det ser ud til, at der er rigtig gode penge at spare. Med få klik på Elpristavlen.dk kan en familie skifte elselskab og spare 1.500 kroner om året.

Det indtryk kan man få, når man går ind på elpristavlen.dk, som er myndighedernes, elselskabernes og Forbrugerrådets fælles prisoplysning på nettet.

Spareløfter er varm luft
Problemet er bare, at det ikke passer. Der er stort set ingen besparelse at hente, skriver 24timer.

Avisen kan i dag afsløre, at det store prestige-projekt vildleder danske elkunder.

Elpristavlen hævder ellers, at den ‘gør elmarkedet mere gennemskueligt for dig som forbruger’.

LÆS ARTIKELElregningen kan blive 700 kroner dyrere i år

Men i et priseksempel, 24timer har opstillet, lover Elpristavlen en besparelse på 1.500 kroner om året. Når kunden modtager elregningen, vil besparelsen dog kun være på sølle 79 kroner, og ikke de lovede 1.500 kroner.

Grunden er, at det er overladt til elselskaberne at indtaste de priser, som fremgår på Elpristavlen.

I stedet for at indtaste de faktiske årlige elpriser, indtaster selskaberne rabatpriser, som slet ikke holder i længden.

LÆS OGSÅ De fleste kan få billigere el - hvis de gider

Flere elselskaber indrømmede, at priserne er urigtige, da 24timer ringede op som skeptisk forbruger.

»Elpristavlen kan ikke sige, hvad den årlige elpris bliver. Den pris, vi har indtastet holder ikke, for det ser ud til, du får rabat i fire kvartaler, men du får kun rabat i et kvartal,« erkendte eksempelvis en medarbejder hos Seas-Nve.

Troede de danskere, der har skiftet elselskab via Elpristavlen.dk, at tjenesten var troværdig, er det ikke så mærkeligt. Både Energitilsynet, Forbrugerstyrelsen og Energistyrelsen står bag den.

LÆS OGSÅDONGs knaldtilbud: Spar 60 kr. om året

Også Forbrugerrådet anbefaler tjenesten og markedsfører sig med at have været med til at lave den.

Frede Hvelplund, energiprofessor ved Aalborg Universitet, kritiserer, at Energitilsynet og Forbrugerrådet står bag en tjeneste, der vildleder.

»Det ligner fup«
»Det undrer mig. Jeg kan med det samme se, at besparelserne på Elpristavlen.dk ikke holder. Priserne kan umuligt blive så lave. Elselskaberne gør som mobilselskaberne, der lokkede kunder til med kunstigt lave intropriser uden at oplyse om prisen i længden. Det ligner fup,« siger han og kalder et besøg på Elpristavlen.dk for ‘spild af tid.’

»For praktisk talt er der intet at spare,« siger han.

LÆS OGSÅIngen gider skifte elselskab

Energitilsynet kan godt se, at det er et problem at stå bag en tjeneste, der vildleder.

»Det er ikke særlig smart. Det indrømmer jeg. Vi kan gøre det bedre, så vi skal have strammet op, så forbrugerne får retvisende priser,« siger Otto Skrubbeltrang, ­jurist i tilsynet.

»Vi har ikke ansvaret - alene«
Elselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, understreger, at den ikke alene bærer ansvaret for Elpristavlen.dk.

»Myndighederne er med i følgegruppen. Vi kan godt se, at priserne kan forvirre. Men der er ikke tale om bevidst vildledning,« forsikrer Helle Stisen, statistikkoordinator i Dansk Energi.

Hun lover, at Dansk Energi på de kommende møder med følgegruppen vil drøfte, hvordan systemet kan forbedres.

Forbrugerrådet erkender fejl
Også Forbrugerrådets chefkonsulent Martin Salamon erkender, at Elpristavlen.dk har fejl.

»Så der er behov for at se på, om siden er god nok. Vi begynder at se erfaringer, der viser, at den nok har en tendens til at overvurdere besparelserne. Og det er selvfølgeligt beklageligt. Man kan spare penge, hvis man skifter el-selskab, men spørgsmålet er, hvor meget,« siger han til 24timer og gætter på, at den reelle besparelse er mindre, end der loves.

»Og det bør vi gøre noget ved,« siger han.

LÆS OGSÅ Sådan sparer du penge på din elregning

Seas-Nve’s markedsdirektør, Ole Vestergaard, skyder skylden på teknikken bag Elpristavlen og forsikrer om, at selskabet ikke forsøger at vildlede.

Dansk Energi understreger, at der på Elpristavlen er blevet indskrevet vilkår, der gør opmærksom på, at man ikke får oplyst den præcise årlige elpris, og at forbrugerne ved at opsige og gentegne abonnementer kan opnå en besparelse.

Bliv ven med Politiken

nyheder@pol.dk

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer