Annonce
Annonce
Energi 23. nov. 2007 KL. 08.21

Klimavenlig mad er fremtiden

Danskerne føler sig ikke rustet til at vælge madvarer, der er bedre for klimaet. Men tidsånden vil gøre, at vi ændrer vaner.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det kan du gøre

Den bæredygtige indkøbskurv

  • Tag cyklen til supermarkedet i stedet for bilen.
  • Køb årstidens grøntsager og frugt - og for eksempel ikke jordbær i februar.
  • Køb dansk, men ikke drivhusvarer.
  • Skær ned på dit kødforbrug.

Selv om de fleste danskere gerne vil tænke på klimaet, når de køber ind, er der lang vej til nye vaner.

Det mener cand.polit og forskningschef ved Institut for fremtidsforskning Carsten Beck, der beskæftiger sig med miljø og klima.

»Hvis vi skal ændre på drivhusgasserne, handler det om at ændre folks vaner. Der er lang vej endnu, men opmærksomhed er det første skridt«, siger han og vurderer, at klimadiskussionen de næste tre til fem år vil være det helt store emne.

Vilje til at vælge rigtigt
En ny undersøgelse foretaget af Synovate for Landbrugsrådets ugemagasin FoodCulture viser, at tre ud af fire danskere vil tage hensyn til klimaet, når de fylder indkøbsvognen. Men de er i tvivl om hvordan.

Ud af 1014 repræsentativt adspurgte danskere overvejer cirka halvdelen, hvordan deres indkøb af dagligvarer påvirker det globale klima. Især de kvindelige forbrugere har skærpet interessen for, hvordan valget af aftensmad påvirker klimaet.

Forbrugerne er ifølge undersøgelsen også villige til at betale ekstra for at kunne vide, om deres madvarer har en negativ afsmitning på klimaet.

Klimadebat er alle vegne
Det er en helt naturlig udvikling sammenholdt med den øgede politiske opmærksomhed på klimaproblematikkerne, vurderer Carsten Beck, der dog ikke er bekendt med undersøgelsen fra FoodCulture.

»Interessen for klimaet er den nye topprioritet på dagsordenen. På alle niveauer, politisk herhjemme og i hele verden, bevæger vi os i retning af klimaproblematikken. Og hvis der skal ske noget, er det vigtigt, at der er opmærksomhed om emnet«, siger Carsten Beck.

Men forbrugerne har brug for mere oplysning om varerne.

»Det vil være en forvirrende omgang, hvor mange forskellige løsningsmodeller vil blive kastet på bordet«, siger Carsten Beck, der godt forstår den fjerdedel af de adspurgte danskere fra FoodCultures undersøgelse, der ikke føler sig ordentlig rustet til at vælge 'klima-korrekt' i supermarkedet.

Svært at vide noget om madens vej til butikker
De første spæde skridt til at indføre miljømærker på madvarerne kan med lidt god vilje ses i Dansk Supermarkeds butikker, hvor bæredygtig fisk er mærket med MSC-mærket.

Det står for Marine Stewardship Council og sikrer blandt andet, at fiskeriet er foregået på en skånsom og bæredygtig måde med hensyntagen til havmiljøet.

Men ellers gør danske virksomheder ikke meget for at formidle viden om, hvorvidt guleroden er blevet sejlet, kørt eller fløjet hertil i modsætning til for eksempel den engelske supermarkedskæde Tesco, der i januar i år fortalte om deres planer om at CO2-mærke butikkernes produkter, så den engelske forbruger lettere kan være politisk korrekt.

Den bæredygtige indkøbskurv

Hvad belaster miljøet mindst, når du køber ind?

Brug indkøbsnet i stedet for poser. Det giver en besparelse på ca. 16 kg CO2 per år for en gennemsnitlig dansk familie.

Kød forurener mere end grøntsager. For hvert kilo kød, der havner i køledisken, er der i gennemsnit en CO2-udledning på 3,12 kg CO2. Et kilo grøntsager svarer til 0,12 kilo CO2-udledning.

Kød: Oksekød og lammekød forurener mest. Svinekød sviner 2-3 gange mindre end oksekød, mens kyllingekød belaster miljøet mindst.

Grøntsager: Drivhusproduktion forurener, og om vinteren er tomater fra Sydspanien er mere miljøvenlige end danske drivhustomater. Sæsonens danske frugt og grønt er altså det mest miljørigtige.

Transporten af kød og grøntsager betyder ikke så meget i det store regnskab – forbrugernes bilture til supermarkedet forurener langt mere. Men spiser man friske jordbær om vinteren, er de formentlig fløjet herop med stor CO2-udledning til følge.

Kilder: 1tonmindre.dk og Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum

Research: Lasse Skjoldan og Mette Guldagger