Annonce
Energi 31. okt. 2008 KL. 12.50

Sparepæren gør din skjorte brun

Elsparepærer udvisker og ændrer farver på det, de lyser på. Det handler om, hvad lyset skal bruges til, siger lysekspert.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Se også

Asger Bay Christiansen holder lidt op i den røde skjorte, der hænger på en bøjle under et arsenal af forskellige elpærer - både almindelige glødepærer, halogenpærer og elsparepærer.

»Hvilken farve har skjorten«, spørger han helt retorisk, og jeg kan kun svare rød til det lidt underlige spørgsmål.

Da han slukker for glødepærerne og sætter spot på skjorten med elsparepærerne, bliver skjorten pludselig brun.

Sådan rigtig kedelig mørkebrun a la halvfjerdser-fløjlsbukser og ikke den flotte bordeaux-røde, som jeg vidste skjorten lige havde haft.

Farvenuancer sorteres fra
Asger, der er lysekspert og har sit eget firma, asger bc lys, har ventet mit forundrede udtryk og svarer hurtigt:

»Når du ser skjorten i elsparepærelyset, er der en masse nuancer, der er sorteret væk, og derfor kan du ikke se den røde farve«.

»Du kan heller ikke så godt se detaljer, og det går ud over skarpheden«, siger han.

Den tekniske forklaring lyder, at der er stor forskel på lys. Solens lys og lys fra glødepærer og halogenpærer indeholder alle spektrets farver og kan derfor også gengive alle spektrets farver.

Sådan  ser skjorten ud i lys fra glødepærer. Og ja, det er den samme skjorte fotograferet i den samme mængde lys.Lys fra elsparepærer og lysstofrør indeholder kun et begrænset antal farvenuancer, og derfor kan det kun gengive de farvenuancer korrekt, mens der findes en masse andre nuancer, som ikke bliver gengivet korrekt.

Kan forskellen fotograferes?
Jeg spørger, om det kun er menneskets øje, der opfatter forskellen så markant, eller om man kan fastholde forskellen på en fotografisk film.

»Det kan man«, siger Asger Bay Christiansen, »for farverne og mangelen på farver er det samme, uanset om det er et øje eller en fotolinse, der registrerer dem. Lys kan kun gengive de farver, som det selv indeholder«.

To slags lys men med samme intensitet
Som sagt så gjort. Fotograf Martin Bubandt fotograferede den samme røde skjorte først i glødepærelys og derefter i lys fra elsparepærer med samme lysintensitet.

Og resultatet taler for sig selv. Hvor mange nuancer, der på den måde går tabt, er særdeles usikkert, men ifølge Asger Bay Christiansen er det ikke kun røde farver, der bliver brune. Det er også grønne, der bliver grå og lilla, der bliver blå.

»Du kan sagtens bruge elsparepærer mange steder, men brug dem ikke, hvor du laver mad, ved dit arbejds- og spisebord, og hvor børnene leger og skal indlære farverne«, advarer han.

»Alligevel bruger jeg sparepærer i stor stil. Når jeg installerer lys, er der tale om 90 procent sparepærer, men jeg bruger dem ikke de omtalte steder«, siger han.

Lysmand er ikke forundret
Asger Bay Christiansens fagfælle, Yossi Maman, der er direktør i lysfirmaet Ligro Ligting i Rødovre, er ikke forundret over resultatet:

»Hver pære har sin funktion, og man ville ikke bruge elsparepærer til direkte belysning i en tøjforretning for eksempel. Jeg synes, det er vigtigt med lyskildens evne til at gengive farver rigtigt, men det er også vigtigt, at vi definerer, hvor vi skal bruge de høje RA-værdier«.

»Jeg bliver ret irriteret, når folk begynder at tale om RA-værdier, når de bare skal have lys på trappeopgangen, for her kan elsparepærer fint anvendes«, siger Yossi Maman.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer