Annonce
Energi 18. nov. 2008 KL. 10.53

Vi bruger mere el trods kampagner

Hvad vi har sparet på elsparepærer og a-mærkede hvidevarer, er tabt på energislugende forbrugerelektronik.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Se også

Når vi sparer strøm ved at skrue elsparepærer i lamperne og købe a-mærkede hvidevarer, sætter vi besparelsen over styr, når fladskærmen skrues op til 42 tommer, og husets teenager får en xbox.

Selv om vi i dag har skruet elforbruget på hvidevarer og belysning i hjemmene ned med omkring 10 procent siden 1997, har det samlede elforbrug i de danske hjem aldrig været højere.

Det viser en opgørelse fra Elæsparefonden frem til 2006, som er de seneste tal, fonden råder over.

Elforbrug øget med 50 procent
For i samme periode er forbruget af strøm til forbrugerelektronik øget med omkring 50 procent, og det stiger støt år for år.

»Det er markant, at det, vi har sparet gennem årene på elsparepærer og a-mærkede hårde hvidevarer, er sat til på større fladskærme, strømslugende spillekonsoller og andre former for forbrugerelektronik, der bruger meget strøm«, siger konsulent i Elsparefonden Christian Lüders.

»Man kan populært sige, at strømforbruget er flyttet fra køkkenet og bryggerset ind i stuen og ind på teenageværelset«, siger han.

Vi køber elektronik med følelserne
»Mens vi køber køleskabe, frysere og lyskilder udfra rationelle overvejelser om, hvor længe, de lever, og hvor meget strøm, de bruger, er det følelserne og oplevelserne, der styrer vores køb af forbrugerelektronik«, siger Christian Lüders.

Han nævner som eksempel Tuborgs fadølsanlæg til hjemmet, som mange købte på fascinationen helt uden at registrere, at det viste sig at bruge umanerlig meget strøm.

At man kort tid efter kunne købe en konkurrent til Tuborgs anlæg, der brugte for 800 kroner mindre strøm om året, viste, at producenten ikke havde gjort sig mange overvejelser om, hvordan elforbruget kunne bringes ned.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer