Landets boligejere må indstille sig på kontante krav om at energiforbedre deres boliger.

Både regeringen og oppositionen vil have energiforbruget i boligerne ned, og partierne er nu parate til at stille konkrete energisparekrav til husejerne, kombineret med tilskuds- og støtteordninger, ganske som under energikriserne i 70’erne og 80’erne.

»Dengang var det risikoen for mangel på energi og de høje priser, der var udfordringen. Nu er det klimaet, altså udledning af drivhusgasser fra energiforbruget, der kræver handling«, siger Venstres energipolitiske ordfører, Lars Christian Lilleholt.

Venstre er i lighed med Socialdemokratiet, radikale og konservative parat til at se på »alle muligheder« for at få energiforbruget i huse og lejligheder ned.

Boliger sluger halvdelen af energien
Lillejuleaften offentliggjorde Klima- og Energiministeriet en rapport om effekten af den hidtidige energispareindsats.

Konsulentgruppen bag rapporten konkluderede, at de planlagte energisparemål for de kommende år næppe nås.

Rapportens konklusioner er grundlag for de politiske forhandlinger, der nu går i gang. Og her indtager energiforbruget i den nuværende boligmasse en central rolle, fordi næsten halvdelen af det samlede forbrug af olie, gas og el sker her.

Der er penge at hente i miljøbesparelser
»Den eksisterende boligmasse har været fredet for længe. Vi må derfor se på, hvilke muligheder vi har, både med energioplysning og med kontante sparekrav, kombineret med økonomiske incitamenter, f.eks. fradrag for energibesparelser, lavere ejendomsskat på energirigtige boliger, særlige låneordninger mv.«, siger Lars Christian Lilleholt.

Han siger, at kommende energisparetiltag skal ses i sammenhæng med en skattereform, der sænker skat på arbejde og øger de grønne afgifter.

»Vi skal fremme den energibevidste adfærd og øge bevidstheden om, at der er penge at hente for den enkelte i energibesparelser«, mener Lars Christian Lilleholt.

Konservative: Afgift på forurening
Hans konservative kollega, Per Ørum Jørgensen, siger, at det bliver nødvendigt med egentlige sparekrav til eksisterende boliger:

»Og det bedste incitament til at få opfyldt målene er at lægge afgift på forureningen, altså energiforbruget. For så bliver det en god forretning for husejeren at spare«, siger han.

Socialdemokratiet lægger vægt på at bruge langt flere penge til energispareoplysning og f.eks. energikonsulentordninger med offentligt tilskud. Men:

»Vi er også parat til at se på sparekrav, kombineret med f.eks. lavtforrentede lån, som kan virke motiverende for husejerne«, siger energiordfører Mette Gjerskov, der også ser øgede grønne afgifter som et energisparemiddel, hvis »det ikke brandskatter boligejerne«.

Krav til hver enkelt boligejer
De radikale vil med inspiration fra bl.a. Frankrig og Tyskland sætte kontante mål for, hvor meget energiforbruget i boligerne skal ned.

»Og så må vi sætte krav til den enkelte boligejer, men samtidig præsentere incitamentet, f.eks. fordelagtige lån. De to ting skal følges ad, og det bliver en vigtig opgave at gøre økonomien i energibesparelser synlig for husejerne«, siger den radikale partiformand Margrethe Vestager, der er næstformand i Folketingets Energipolitiske Udvalg.

De politiske forhandlinger om en ny energispareplan vil også tage fat på energispareindsatsen i bl.a. de offentlige bygninger og hos virksomhederne, ligesom der vil komme strengere energikrav til alt nybyggeri.

Den nuværende miljøindsats er ikke nok
De nuværende energisparemål var en væsentlig del af regeringens alibi over for EU, da Danmark for et par år siden forpligtede sig til at nå en reduktion på 21 procent af vores CO₂-udslip i 2012.

Konsulentrapporten om energispareindsatsen sætter spørgsmålstegn ved, om energisparemålet nås, og dermed om Danmark kan overholde sin forpligtelse i EU.

Det sker samtidig med, at regeringen med statsministeren i spidsen har profileret sig stærkt på klimaspørgsmålet, bl.a. ved at sørge for, at Danmark til december i år er vært for FN’s klimatopmøde.

Mødet er afgørende for, om verdens lande kan finde en langsigtet og effektiv løsning på begrænsning af udledningen af CO{-2}.