En fjerdedel af de klimagasser, vi udleder hvert år, kommer fra vores forbrug af fødevarer.

Derfor er det betydningsfuldt for klodens velbefindende, hvilke varer vi kommer i indkøbskurven.

Køb ikke for meget
I særdeleshed er det afgørende, hvor meget vi river med hjem fra de jævnlige besøg i supermarkedet. En undersøgelse fra Landbrugsraadet har vist, at hver dansker smider 63 kg mad i skraldespanden hvert år.

At begrænse madspildet gavner både klimaet og pengepungen, og det kan gøres med en smule omtanke, siger Jacob Sørensen fra Informationscenter for Miljø og Sundhed.

»Man kan lade være med at købe to liter mælk på tilbud, hvis man kun har brug for den ene. I køkkenet kan man dosere mængderne rigtigt ved at bruge en vægt. Og så spise rester, hvis man får lavet for meget mad«, siger den klimafaglige medarbejder i Informationscenter for Miljø og Sundhed.

Ko og rejer vejer tungt
Når det kommer til de enkelte varegrupper, er kød den største klimasynder. Hvis en familie bare en dag om ugen dropper kødet på middagsbordet, spares klimaet for 44 kg CO₂ om året, viser beregninger foretaget af kampagnen ’1tonmindre’.

Hvis maven skulle finde på at insistere på en kødret, er der forskel på udledningen af klimagasser i produktionen, fortæller Jannick H. Schmidt, lektor ved Aalborg Universitet med speciale i fødevarers livscyklusvurdering.

»Hvis man ikke kan undvære kød, bør man for at være klimavenlig indtage det i prioriteret rækkefølge: fjerkræ, dernæst svin og til sidst kalve- og oksekød. Fisk varierer meget alt efter fangstmetode, men sådan noget som jomfruhummer og rejer er tunge i regnskabet, da de udleder op mod 10 kg CO₂ per kg kød«, fortæller Jannick H. Schmidt.

Spis farverigt og spar CO2
I stedet for kød bør man i solidaritet med klimaet generelt indtage mere frugt og grønt. Klimabelastningen per indtaget kalorie kan være fem til ti gange større ved kød end ved grønt, siger professor i miljøregnskab ved SDU Henrik Wenzel.

Og en vigtig tommelfingerregel er, at det skal være sæsonens frugt og grønt:

»Alt grønt, som er dyrket i drivhus, har en stor klimabelastning. Men det er en myte, at man kun bør købe lokal frugt og grøntsager, for eksempelvis bananer fra Brasilien kan sejle rundt om Jorden for en halv deciliter olie per kg banan«, siger Henrik Wenzel.

Vælg fra bunden
Når varerne transporteres med lastbil eller fly, er det anderledes skidt for klimaregnskabet, understreger han. Men tomater fra Spanien er eksempelvis stadigvæk at foretrække året rundt frem de danske, fordi hjemlige tomater altid sås eller dyrkes i drivhus.

Animalske produkter generelt sætter fede streger i CO₂-regnskabet, og det gælder også mejeriprodukter. Derfor bør grønne forbrugere også begrænse deres indtag af ost, mælk og yoghurt. I stedet er vand og vandbaserede produkter vejen frem, for H₂O er noget af det mest CO₂-neutrale, der findes, fortæller fagfolkene.

Klimarådene er ikke altid entydige, og når der samtidig er både ernæring og miljø at tænke på, kan de mest bevidste forbrugere blive lidt rundtossede på vejen mellem grøntafdelingen og køledisken. Heldigvis kan man komme langt ved at grave den gamle kostpyramide frem; spis mindre fra toppen og mest fra bunden.

Lad ikke bilen bære din mad
»Og så kan man trygt købe de miljømærkede varer, for blomsten og svanen sørger også for en mere klimavenlig produktion«, tilråder Jacob Sørensen fra Informationscenter for Miljø og Sundhed.

Vigtigst af alt er det dog, om man bærer sine varer ud i sin bil efter indkøbsturen, og det er der mange, som gør. Af de 37 kilometer, som hver dansker i gennemsnit tøffer om dagen, går de 8 på turene til og fra supermarkedet eller indkøbscenteret.

»Hver dansker udleder omkring 2 kilo CO₂ om dagen alene på transportturene til og fra indkøb. Derfor er det også et godt klimaråd at gå, cykle eller tage den offentlige transport på indkøb«, siger Jacob Sørensen.