I et landskab, hvor bjergvæggene udgøres af vaskemaskiner, tørretumblere og el-ovne, er Gregers Erlandsen på jagt.

Den 35-årige tjener sniger sig rundt i hvidevarehandlen Punkt 1 på Fisketorvet i København på udkig efter et nyt køleskab.

»Det skal være med lavenergi og i stål«, siger Gregers Erlandsen, »så selve prisen kommer i anden række«.

Kigger efter energimærket
På nettet har han udset sig nogle modeller, som han nu vil lure af i virkeligheden. Han fortæller, at han kigger nøje efter Energimærket.

»Jeg køber kun varer, der har mærket A, A+ eller A++. Vi skal passe på vores natur og spare, hvor vi kan«, fortæller han.

På jagtmarken for hårde hvidevarer er Gregers Erlandsen langtfra den eneste, der fokuserer på byttets energieffektivitet.

En ny opgørelse, som energianalysecentret IT Energy har foretaget for Elsparefonden, viser, at danskerne i ni ud af ti tilfælde vælger køleskabe, vaskemaskiner og kummefrysere med et energiforbrug i A-klassen eller derover.

For 10 år siden var blot hver 10. købte hvidevare et lavenergiprodukt.

»Det obligatoriske energimærke er en stor succes«, konkluderer Troels Fjordbak Larsen, konsulent i IT Energy.

Sparer penge og klimaet
Energianalysecentret har set nærmere på effekten af de mange energibesparende modeller, som nu står i de danske hjem.

Analysen viser, at de grønnere hårde hvidevarer siden 1995 har sparet danskerne for 12,6 milliarder kroner i elforbrug – og klimaet for en udledning af 3,2 millioner ton CO2.

Det svarer til den årlige udledning fra 1,8 millioner husstande, forklarer Troels Fjordbak Larsen.

Da Gregers Erlandsen for nylig fik sin elregning ind ad døren, kunne han ikke finde sig selv i elselskabets opgørelser over de gennemsnitlige brugere.

Elforbrug for lavt til statistikken
Han ringede undrende ind til kundeservice, der så fortalte, at hans elforbrug simpelthen var for lavt til at indgå i de statistiske kasser.

»Helt fra da jeg var ung, har jeg tænkt grønt ved at skrue ned for varmen og slukke lyset efter mig. Der er jo så ekstremt mange penge at spare«, siger han.

Beregninger fra Elsparefonden viser, at en familie kan spare 1.700 kroner om året på elregningen ved at udskifte de mest centrale elapparater i hjemmet med energivenlige modeller.

Koster det dobbelte per tørring
Butikschefen i Punkt 1, Jan Jacobsen, giver et konkret spareeksempel. Ved rækken af tørretumblere peger han på en maskine til 5.000 kroner i energiklasse C og en maskine til 9.000 kroner i klasse A.

»Hvis man kun er fokuseret på prisen, vælger man det billige produkt. Men kigger man nærmere på energiforbruget, koster den A-mærkede tumbler i elforbrug 3,50 per tørring, mens den med C-mærket koster 7 kroner per tørring«, forklarer butikschefen i Punkt 1.

Unge er mindst grønne
Butikken er en del af koncernen Elbodan, som er landets største udbyder af hårde hvidevarer. Kommunikationsdirektør Lone Ryg Olsen fortæller, at mærkningen og forbrugernes grønne bevidsthed har presset producenterne til at fremstille mere energivenlige apparater.

»Der er sket en enorm produktudvikling, og næsten alle varer i dag er miljørigtige på et vist niveau. Kunderne kan så vælge, om varen skal være super duper eller medium energivenlig. Vi kan mærke, at kunderne spørger efter det i butikkerne«, siger Lone Ryg Olsen.

7 millioner bruger for meget
Elsparefonden fremhæver dog, at der i de danske hjem stadig står 7 millioner apparater, som bruger mere strøm end nødvendigt. Ikke alle er nemlig lige så sparebevidste som Gregers Erlandsen, hvilket han selv erfarer jævnligt:

»Mine niecer på 16 og 12 år har ingen idé om, hvad det vil sige at spare på energien. Mange af mine venner er også helt lost og giver den fuld skrue med apparater, der hele tiden er tændt. Jeg pointerer jo så, at de bør gøre en indsats, men det er for døve øren«, griner hvidevarejægeren.

Elsparefondens kategorisering af strømforbrugerne viser, at det netop er de unge, som er mindst bevidst om at spare på elektriciteten.

»Det er de unge mennesker fra 18 år og op i 20’erne, som er sværest at nå med vores budskaber. De er lige flyttet hjemmefra og har ikke stiftet familie; deres tanker er helt andre steder«, siger kundechef i Elsparefonden Birgitte Brange.

Hvilken type er du?
Af de fire arketyper af strømforbrugere, som Elsparefonden opererer med, udgør den ’ubekymrede’ 14 procent.

Gregers Erlandsen er et mønstereksempel på arketypen ’idealisten’, der med 42 procent er den mest udbredte strømforbruger, viser Elsparefondens undersøgelser.

En anden udfordring for de grønne ambitioner er, at Energimærket efterhånden er blevet offer for sin egen succes.

Således er mange elapparater blevet så strømbesparende, at de klumper sig sammen i energiklasse A. Kategorierne A+ og A++ er siden blevet introduceret, men salget af dem er stagneret de seneste år, viser opgørelsen fra IT Energy.

Elsparemærket viser de bedste
Elsparefonden har reageret på det ved for to år siden at introducere Elsparemærket, der fremhæver de 20 procent mest energieffektive produkter på markedet. Mærket er i dag klistret på endnu flere varegrupper end blot hårde hvidevarer.

»Der er stadig plads til forbedringer, og salgsfremgangen af produkter med A+ og A++ er gået lidt i stå. Elsparemærket kan være med til at forbedre det billede«, siger IT Energys Troels Fjordbak Larsen.

Gregers Erlandsen finder ikke den rette størrelse køleskab i Punkt 1. Men han er meget tilfreds med energivejledningen på hårde hvidevarer, som han mener bør udvides til alle elektronikprodukter.

»Man kan ikke blive bevidst nok om det her, så jo flere oplysninger, jo bedre«.

Vejledning om strømforbrug

Energimærket blev introduceret i 1995 af EU. Det inddeler elapparater i kategorier fra A til G, hvor A er det mindst energiforbrugende.

Produktudviklingen af køle- og fryseskabe har gjort, at mange produkter er i klasse A, og derfor blev kategori A+ og A++ introduceret på kun denne varegruppe i 2004.

Leverandører og forhandlere er ved lov forpligtet til at bruge Energimærket. Vejledningen eksisterer primært på hårde hvidevarer, men også på klimaanlæg, lyskilder og biler.

Elsparemærket klistres på de 20 procent mest energieffektive produkter inden for hver varegruppe. Det blev introduceret af Elsparefonden i 2006 på elpærer og er løbende blevet udvidet til flere apparater. Mærket findes også på computereog cirkulationspumper, hvor Energimærket ikke er. Elsparemærket er baseret på frivillighed.

Elsparefonden fører dog ved hjælp af stikprøver kontrol med, at producenter og butikker overholder kravene.

Kilde: Elsparefonden og Informationscenter for Miljø & Sundhed