Først fik han en ekstraregning på 1.500 kroner.

Næste gang fik han 1.500 kroner tilbage. Med en besparelse på 3.000 kroner på ét år fik Jan Mejlgaard Bliddal blod på tanden:

»Jeg er jo vestjyde, så det med at spare penge ligger i blodet«.

Aha-oplevelsen fandt sted i 1996. Dengang var han ungkarl, og det eneste, han havde gjort, var at slukke for sine apparater, når han ikke brugte dem.

Sparer 3000 kroner.
»Jeg gik meget op i lyd og film, så min filmafspiller og forstærker stod altid tændt. Da jeg fik en ekstraregning på 1.500 kroner, syntes jeg, det var i overkanten, og begyndte at slukke for kontakten med det resultat, at mine udgifter til el faldt med 3.000 kroner. Da fandt jeg ud af, at der er penge i at være fornuftig«, fortæller Jan Mejlgaard Bliddal, som er 38 år og arbejder inden for it-branchen med salg af computerudstyr.

I dag er han gift med Rikke Mejlgaard Bliddal, og de har tre børn. Og det er stadig en hobby at holde familiens strømforbrug nede.

LÆS ARTIKEL: Vi gider ikke bøvle med grøn strøm

Derfor var Jan Mejlgaard Bliddal da også hurtig til at melde sig ind i Elsparefondens Klub1000, da den blev lanceret for to år siden:

Der går jo sport i det
»Jeg bruger primært klubben til at finde ud af, hvor meget strøm vi bruger. I starten sendte jeg målinger ind hver uge, nu sker det måske en gang om måneden, og så regner den ud, hvor meget vi bruger i forhold til den mellemliggende periode«.

I  badeværelset er der sat en LED-pære i den venstre lampe, som bruger en tiende del af den strøm, halogenpæren til højre bruger. Foto: Rasmus Baaner.
Hvad kan du bruge det til?

»Jeg bruger det til at hanke op i mig selv, hvis vores strømforbrug stiger markant i en periode«.

Holder I jer under de 1.000 kilowatt-timer per person, som er klubbens målsætning?

»Vores nyeste aflæsning viser, at vi denne gang kommer til at have et forbrug på 775 kWh per person, så vi ligger 225 kWh under målet! Der går jo sport i det«, fortæller Jan Mejlgaard Bliddal.

Familien  tørrer helst vasketøjet ude. Både sommer og vinter. Foto: Rasmus Baaner.Hus i klasse A
Det er hverken svært eller besværligt at spare på energien, understreger han flere gange. Da familien for to år siden flyttede ind i deres nybyggede projekthus i Hørning, var det nemt at tænke i energivenlige baner, netop fordi huset var jomfrueligt.

»Vi valgte at sætte hårde hvidevarer i klasse A ind i hele huset og elsparepærer de steder, det kunne lade sig gøre«.

Tørretumbleren kunne kun fås i klasse B dengang, så derved blev det. Men helst tørrer familien vasketøjet udenfor. Både sommer og vinter.

»Med tre børn i huset vasker vi nok 12-14 maskiner om ugen, så der er meget strøm at spare ved at bruge tørretumbleren mindst muligt«.

Alt på ét bræt
I hele huset er de elektriske apparater desuden koblet til strømskinner, som gør, at både store og små kan slukke for alle apparater på én gang.

Dermed er der effektivt lukket af for de strømslugende standby-knapper, der lyser i døgndrift i mange danske hjem.

Indenfor  er al elektronik tilsluttet strømskinner, så man slukker for alle apparater på én gang. Foto: Rasmus Baaner.
»Det med at betale for noget, som vi ikke kan mærke, er jo ikke noget for os vestjyder«.

LÆS ARTIKEL: Energihus får fire hjerter

Rækken af initiativer slutter ikke her. Familien har nemlig også fravalgt husalter-størrelse ekstra large. Husets to fladskærms-tv’er er på 19 og 22 tommer og er forholdsvis nye fjernsyn, som i sig selv ikke bruger meget strøm.

Naturlig del af hverdagen
»Vi synes ikke, at kvaliteten på de store fladskærme er god nok, så vi har valgt at investere i et komfur med induktionskogeplader til vores køkken i stedet«.

Taler I med børnene om, hvorfor det er godt at spare på strømmen?

»Ikke specielt. Det er en naturlig del af vores tilværelse, for det er bare et spørgsmål om at være fornuftig. Det er jo ikke sådan, at vi sidder i buldermørke om aftenen«.

Er det dig, der er primus motor?

»Det er det faktisk. Det startede med min ekstra regning, og nu er der gået sport i det. Men min kone er også vestjyde, så hun er med på det. Især fordi hun ikke kan mærke noget i hverdagen. Tværtimod fik vi 1.800 kroner tilbage fra elselskabet sidste år«.

Jan  og Rikke Bliddal i midten med Victoria (7) til venstre og Frederik (3) og Mathilde (6) til højre. Foto: Rasmus Baaner.
Hvad driver dig mest – pengepungen eller miljøet?

»Jeg gør det primært for at spare penge, og så er det fint, hvis det også gør noget godt for miljøet. Vi kan diskutere herfra og til evighed, hvor meget min indsats nytter for miljøet, for det er eksperterne jo ikke enige om«.

Det betaler sig at følge med
I Elsparefonden er man tilfreds med, at 22.000 forbrugere i dag er medlem af Klub1000:

»Vores mål er at runde 25.000 medlemmer i år, og det tror jeg, at vi når«, siger Birgitte Brange, som er kundechef for private forbrugere.

Jo mere man følger med i eget forbrug, jo bedre er man til at nedbringe det, viser undersøgelser, som Birgitte Brange henviser til:

»Man sparer cirka 10 procent på strømmen, når man konkret kan se sit eget elforbrug ud over den årlige elregning«.