Annonce

Vigilds Blog

Energi 29. aug. 2009 KL. 18.00

Andelsforening planter græs på taget

En andelsforening midt i København besluttede sig for at ofre noget ekstra på miljøet, da det flade tag skulle renoveres.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Grønne tage

Grønne tage består af enten græs eller stenurter. De anlægges ofte på flade hustage, men kan også skabes på for eksempel cykelskure, garageanlæg og sommerhuse.

Grønne tage er ud over at virke afkøl-ende også med til at nedbringe CO2-udslippet. Et forsøg med en boligblok i Madrid viser, at det samlede energiforbrug i bygningen faldt med 1,2 procent, og at der blev brugt 6 procent mindre aircondition.

Et grønt tag suger cirka 50 procent af regnvandet og forsinker nedstrømningen i kloakken. Det mindsker risikoen for oversvømmelser efter massive regnskyl.

Grønt i 6. sals højde.

Og en lillebitte håndsrækning til et bedre miljø.

Sådan ser det ud fra toppen af en andelsforening ved Søerne i København, hvor Mogens Harboe bor.

Det er ham, der har været med til at beslutte, at ejendommen skulle have et grønt tag i forbindelse med en gennemgribende renovering af taget, der også omfatter bygningen af en stor tagterrasse.

LÆS ARTIKELGrønne tage hjælper klimaet

»Vi ville gerne have en løsning, der var pæn, fornuftig og gerne noget, der tilgodeså miljøet. Samtidig var det også en gevinst at få noget natur at se på«, siger han.

Tegnestue tegner tag
Der var dog ingen, der havde tænkt ’grønt tag’, før Byens Tegnestue, der har været rådgiver på hele projektet, præsenterede dem for ideen.

»Vores første reaktion var typisk dansk: Hvad koster det? Men da vi kunne se, at det ikke ville blive væsentligt dyrere, og at der tilmed var nogle miljøgevinster i det, kunne vi se fornuften i det«.

Stort potentiale i flade tage
Andelsforeningen søgte kommunen om lov til at bygge det grønne tag, men selv om København netop bryster sig af at have sat de grønne tage på dagsordenen, oplevede Mogens Harboe ikke nogen synderlig jubel fra kommunen.

»Der var ikke problemer med at få tilladelse til at lave det, men vi mærkede ikke nogen særlig begejstring for vores initiativ, hvilket kan undre, når vi er nogle af de første private, der gør det«.

Selve tagrenoveringen med tagterrasse kostede i alt 4 millioner kroner. Det kostede cirka 100.000 kroner mere at vælge det grønne tag frem for traditionelt tagpap.

Bevidsthed koster
»Det koster at være miljøbevidst, men vi er glade for, at vi tog beslutningen. Det er pænere at kigge på end almindeligt sort tagpap, vores kloak bliver formodentlig mindre overbelastet, og det er rart at vide, at vi bidrager med en lille flig til miljøet«, siger Mogens Harboe.

Han tilføjer, at det grønne tag kan tjene sig ind på længere sigt, da det underliggende tagpap ikke bliver slidt af sol, nedbør og vind.

Det nye tag og tagterrassen stod færdig lige før påske, og Mogens Harboe er næsten dagligt oppe på taget, hvor der er udsigt over de mange flade, sorte københavnertage.

LÆS OGSÅSådan får du en tagterasse

»Man kan virkelig se potentialet, når man står heroppe. I det store regnskab er et enkelt tag af begrænset betydning, men hvis flere ejendomme bidrager med det, de kan, så kan det mærkes. Vi håber, at vi kan inspirere andre til at gøre det samme, når de skal have renoveret deres tag. Samtidig vil det også være pænere at kigge på grønne tage end sort tagpap«.

Sådan får du et grønt tag

Grønne tage kan etableres på mange forskellige typer tagunderlag, f.eks. beton, tagpap eller andre faste og plane underlag.

Som udgangspunkt kan det kun lade sig gøre på flade tage eller tage med en hældning på maksimum 32 grader.

Dermed er det også muligt at lave grønne tage på sommerhuse, skure, annekser, carporte, garager og andre tage med lette skråninger. Inden du etablerer et grønt tag, er det meget vigtigt at få undersøgt, om husets bærende vægge og tagkonstruktion er stærke nok til at bære vægten af det grønne tag, da de såkaldte vegetationsmåtter vejer omkring 50 til 120 kilo per kvadratmeter, alt efter hvilken type du vælger.

Det er også vigtigt at undersøge, om det overhovedet er tilladt at vælge grønt tag i den kommune, hvor du bor.

Lokalplaner og særlige bestemmelser kan stikke en kæp i hjulet på de grønne tagdrømme. Kontakt kommunen for at få klar besked. Et grønt tag koster cirka det samme som et tegltag.

For et hus med et tag areal på 120 kvadratmeter kommer et grønt tag typisk til at koste et sted mellem 36.000 kroner og 48.000 kroner. Dertil kommer udgifterne til arbejdsløn.

Kilde: Bolius, Boligejerenes Videncenter

Se også

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Forbrugerjura
8. feb. KL. 13.05
anmeldt. En avis må gerne ringe en privatperson op for at sælge ham et abonnement men ikke hvis personen er tilmeldt den såkaldte robinsonliste.

Avis politianmeldt for ulovligt telefonopkald

En sælger fra Weekendavisen ringede til forbruger, der havde frabedt sig opkald.

Dine penge
8. feb. KL. 08.58
Foder. Hundeejere bruger mange penge på foder til deres kære dyr. Men priserne i Danmark er meget højere end i vores nabolande. - Foto: Charlie Neibergall/AP

Spar tusinder på at købe dyrefoder i Tyskland

Dyrefoder er hundedyrt i Danmark. spar op til 75 procent syd for grænsen.

Mad
7. feb. KL. 18.59
Brød. Ole Kristoffersen åbnede den første afdeling af Lagkagehuset i 1991. Nu tilbyder han kunderne et 100 procent økologisk brød. - Foto: Niels Hougaard

Kom med en krumme og få et gratis brød hos Lagkagehuset

Lagkagehuset tilbyder kunderne at bytte gammelt brød til nyt.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer

Seneste tv på tjek