»Se. Den dér tønde samler regnvandet op, og så genbruger vi det i vaskemaskerne og til at vande vores planter«.

Martin Krause peger begejstret ned mod en af de fastmontørede trætønder, der nu er en fast bestanddel af ejendommens facade ud mod Sortedamssøen i København.

Han er i den grad en mand med en sag, fornemmer man, som han stolt viser rundt i den noget alternative boligforening.

Udfordringen er drivkraft
Hastigt forklarer Martin Krause om termoruder, facadesissolering, komplet installation af elsparepærer og solceller. Flere af tiltagene er allerede på plads, mens andre er på vej.

Han og godt 175 andre beboere er således gået sammen om at gøre A/B Søpassagen til Danmarks første CO₂-neutrale andelsboligforening inden klimatopmødet til december - en opgave, der umiddelbart kan forekomme uoverskuelig, men for bestyrelsesformanden er netop udfordringen den motiverende drivkraft.

LÆS ARTIKELDu kan være med til at redde klimaet

»Det er jo udfordringen, der er det sjove og spændende. Vi vil bevise, at det er muligt«, forklarer Martin Krause, mens han passerer gården.

Fra 95 til 0 ton CO₂
Og muligt er det tilsyneladende. De 95 ton CO₂, der årligt blev udledt fra ejendommen da projektet blev søsat, er nu neutraliseret - nogle gennem en række miljøvenlige tiltag, andre gennem køb af CO₂-kvoter.

»Det er da meget godt gået, ik?«, spørger han retorisk.

LÆS ARTIKELBeskyt dit hus mod oversvømmelser

Ude på gaden spejder Martin Krause op mod den enorme gavl, han og resten af bestyrelsen har overladt i hænderne på en flok graffitimalere.

De har omdannet den enorme væg til et 'klimaværk', »så også forbipasserende er klar over, at nogen gør noget«.

»Gavlen ligger ud til vandet, hvor mange kan se den. Derfor har gavlen stor symbolsk værdi. Her kan vi eksponere os og vores budskab«, siger Martin Krause.

Klimaduks for 350 kroner
40 procent af den samlede CO₂-udledning i Danmark kommer fra bygninger. Og netop derfor er opgaven væsentlig. Den enkelte borger kan nemlig gøre en stor forskel i det daglige, mener bestyrelsesformanden.

LÆS ARTIKELBetal vinduerne over varmeregningen

Men positionen som klimaduks i Københavns Kommune er ikke gratis. Da projektet i sin tid blev fremlagt på generalforsamlingen, stod det klart, at et lån på 3,5 millioner kroner var nødvendigt for at føre klimadrømmen ud i livet.

Det betød helt konkret, at alle beboere måtte se deres husleje stige med 11 procent - eller op til godt 350 kroner om måneden. Alligevel mødte initiativet stor opbakning, og Martin Krause er ikke i tvivl om hvorfor.

»Det her handler også om fællesskab. Beboerne føler alle et ejerskab overfor projektet, og det er styrken ved det her. Det skal gerne være sådan, at alle føler et ansvar«, siger Martin Krause.

Fælles identitet
Derfor er der blevet lavet et fælles logo og en stak klistermærker, der skal skabe fællesskab. Og selvom det ikke lyder af meget, kan det faktisk gøre en stor forskel, fortæller han.

LÆS ARTIKELStøvmider elsker klimarigtige familier

»Vi har skabt en fælles identitet nu. Ingen har lyst til at være udenfor, og det er netop pointen«.

Nede i gården konkurrerer et dusin tørresnore om at vinde beboernes gunst. Bestyrelsen har sat prisen for en tørretumbling op for at få folk til at bruge tørresnorene. At dømme på snorene lader det til at være lykkedes. De fleste er fyldt til bristepunktet.

LÆS ARTIKEL Grimme tørresnore belaster klimaet

»Vi i bestyrelsen har forsøgt at motivere vores beboere gennem den klassiske pisk- og gulerøds-taktik. Mens vi sætter priserne for tørretumblinger op, arrangerer vi eksempelvis konkurrencer, hvor vi præmierer de mest klimavenlige familier«, siger han.

Men der er stadig vej at gå. Som ejendommen med tiden bliver helt selvforsynende bliver købene af CO2-kvoter trappet ned, men den slags tager tid, forklarer Martin Krause. For at sætte skub i den proces har Københavns Kommune samt en række andre organisationer dog meldt sig som sponsorer.

LÆS ARTIKELSådan bliver du klimakærlig i køkkenet

Det kan blandt andet resultere i, at ejendommen inden længe får installeret ni minivindmæller på taget. Desuden har klimakonsulenter besøgt beboerne for at give personlig vejledning om, hvordan den enkelte kan blive mere klimavenlig.

»Vores fremtidsvision er meget ambitiøs. Men første skridter allerede taget, og jeg er ret sikker på, at det nok skal lykkes«.