Fra i dag nedlægges Elsparefonden og erfstattes af Center for Energibesparelser, der får en stor udfordring i forgængerens resultater.

For i de 12 et halvt år, Elsparefonden har fungeret, har den sparet danskerne for mere end 10 milliarder kroner i udgifter til el.

Og investeringen til kampagner og tilskud har været på under en milliard kroner. Det vil sige, at hver gang fonden har brugt en krone i kampagner og tilskud til energibesparelser, har danskerne sparet en ti'er.

LÆS ARTIKEL Energimærker skaber grønne køb

Pengene er kommet fra de 0,6 øre, forbrugerne gennem årene har betalt for hver kilowatt-time, de har brugt.

Har fået flere el-slugere i hjemmet
Det beløb har til gengæld været nogenlunde konstant gennem årene, for i takt med, at vi er blevet bedre til at spare på elektriciteten, har vi fået flere energiforbrugende apparater i hjemmene.

LÆS ARTIKEL Digitale tv-bokse styrtdykker i pris

Nogle af de største succeser i Elsparefondens historie er hvidevarekampagnen fra 2004/2005, kampagnen om energieffektive cirkulationspumper, Elsparemærket 2008/2009, der vandt en Zulu-Award og kampagnen for at få folk til at skifte elvarmen ud, som Elsparefonden i sin tid startede med.

LÆS ARTIKEL Miljømærke godkender varmepumper

Indsatsen har båret frugt, og i dag bruger de nye hvidevarer, cirkulationspumper og bærbare pc’er i gennemsnit 30 procent mindre energi. De bedste bruger langt under det halve.

Fiasko i 2002
Hvis man skal tale om en fiasko blandt fondens kampagner, må det være standbykampagnen fra 2002, som man ikke kunne måle nogen nævneværdig effekt af.

Iføge medarbejderne i Elsparefonden er succesen med de store besparelser på elforbruget sket med afsæt i en uafhængighed af de bevilgende myndigheder, som måske nu er slut.

LÆS ARTIKEL Kend de nye pærer

I hvert fald vil det være op til en endnu ikke udpeget bestyrelse i det nye Center for Energibesparelser at lægge linien under nye betingelser i forhold til først og fremmest Energistyrelsen, som medarbejderne fra i dag af er kommet ind under.

Uafhængigheden har hidtil givet den nødvendige iderigdom til at gå nye veje i kampagnerne og til at pege på nye målgrupper, hvor samarbejde, oplysning og tilskud kunne føre til ændrede forbrugsmønstre.

Ikke flere bevillinger
Hvordan det vil gå, når fonden skifter navn og arbejdsområde i er usikkert. Men et er sikkert. Bevillingerne bliver ikke forøget i takt med arbejdsopgaverne.

Fremover skal medarbejderne nemlig også nå ud til erhvervslivet og til offentlige myndigheder, og det helt nye er, at andre energiformer som især varme også bliver en del af opgaven.

Den nye bestyrelse ventes at blive udpeget af klima- og energiminister Lykke Friis (V) inden for de kommende 14 dage.