Annonce

Vigilds Blog

Energi 15. mar. 2010 KL. 07.55

Økologer kræver afgift på brændeovne

En miljøafgift på 8.000 kroner årligt skal halvere forureningen fra brændeovne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

Det Økologiske Råd fremlægger sit forslag på en konference på Christiansborg i dag.

Se mere om konferencen på www.ecocouncil.dk

Se også:

Ejere af gamle brændeovne vil fremover skulle betale 8.000 kroner om året, hvis de vil beholde brændeovnen.

Skifter de den gamle brændeovn ud med en miljømærket, vil afgiften lande på 4.000 kroner om året.

Det bliver resultatet, hvis et forslag om en ny miljøafgift på brændeovne bliver vedtaget i Folketinget.

LÆS ARTIKEL Danskerne sviner med deres brændeovne

Opvarmning med brænde kan nemlig ikke længere friholdes for miljøafgifter, mener Det Økologiske Råd, som med forslaget vil have ejere af brændeovne til at betale på linje med boligejere med andre opvarmningsformer.

Men ligestillingen er ikke det væsentligste. Forslaget vil nemlig på kort tid halvere den farlige partikelforurening fra brændefyringen, fordi det vil få ejerne af de gamle forurenende brændeovne til at skifte dem ud med miljømærkede.

LÆS ARTIKEL Astmatikere advarer mod brændeovne

Bliver den nye afgift vedtaget, vil den indbringe staten cirka 1,6 milliarder kroner årligt, har Det Økologiske Råd regnet ud.

Sådan  skal den nye miljøafgift på brændeovne skrues sammen, mener Det Økologiske Råd. Som det fremgår sniger miljømærkede brændeovne sig akkurat under grænsen, der nedsætter afgiften til 4.000 kroner. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) står brændefyring i dag for - i runde tal - 90 procent af udslippet af kræftfremkaldende tjærestoffer, 70 procent af det stærkt sundhedsskadelige partikeludslip og 60 procent af det ekstremt giftige dioxinudslip.

Forurening udledes i lav højde
Brændefyring er derved en af landets største forureningskilder, og forureningen udledes i lav højde i boligområder. Sundhedsskaderne koster ifølge DMU samfundet over fire milliarder kroner årligt.

LÆS ARTIKEL Vi varmer os med brænde under krisen

Miljøstyrelsen har konkluderet, at forureningen med fine partikler fra privat brændefyring dræber et par hundrede mennesker om året. Det svarer næsten til antallet af trafikdræbte.

Forskellige  varmekilders udledning af de skadelige ultrafine partikler i gram per gigajoule. Et gennemsnits parcelhus bruger omkring 40 gigajoule årligt til opvarmning.

SKRIV: Skal vi have miljøafgift på brændeovne?

Dertil kommer et stort antal luftvejs- og hjertekarsygdomme samt sundheds- og miljøskader fra de ultrafine partikler, tjærestoffer og dioxin som anses for særlig sundhedsskadelige.

LÆS ARTIKEL Hvidovre vil brænderøg-gener til livs

Opvarmning med brændeovn forurener 250 gange mere end den samme varme produceret på kul i et kraftværk og 600 gange mere end varme produceret på et kraftværk med træpiller.

Forbruget af træ er fordoblet
Forbruget af træ til opvarmning er desuden fordoblet de seneste 10 år. Forbruget stiger, fordi opvarmning med brænde ikke har været pålagt miljøafgifter, mener Det Økologiske Råd .

LÆS ARTIKEL Minister afviser filtre på brændeovne

Grafen  viser, at forbruget af træ til opvarmning er mere end fordoblet i perioden fra 1997 til 2007. Kilde: Det Økologiske Råd »Vi har alt for længe overset brændeovnene som forureningskilde ved at friholde dem for afgifter i forhold til meget renere teknologier, og det kan vi ikke tillade os længere«, siger civilingeniør Kåre Press-Kristensen, Det Økologiske Råd.

En bolig på landet uden fjernvarme sparer typisk 8.000 kroner årligt på at fyre op i brændeovnen. De 8.000 kroner eliminerer den foreslåede afgift, som er skruet sådan sammen, at jo mere brændeovnen forurener, jo højere er afgiften.

LÆS ARTIKEL Netbutikker sælger vådt pejsebrænde

»Vi regner med, at 200.000 ejere af gamle ovne vil sløjfe dem, hvis afgiften indføres. De øvrige 400.000 vil skifte til en miljømærket brændeovn for at slippe med 4.000 kroner i årlig afgift. Og når partikelfiltre til brændeovne bliver færdigudviklet, kan ejere af en miljømærket brændeovn helt slippe for den nye afgift ved at sætte et filter på skorstenen«, vurderer Kåre Press-Kristensen.

LÆS ARTIKEL Test: Filtre skal gøre brændeovne sundere

Det Økologiske Råd mener ikke, at miljøafgifterne kan lægges på brændet, da det motiverer brugeren til at fyre med affald.

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Sundhed & Motion
13. feb. KL. 13.32
Løb. Nogle løber for det sociale samvær, andre for sundhedens skyld og andre for nydelsens skyld. - Foto: Finn Frandsen

Ny undersøgelse: Her er de fem løbertyper

Danske motionsløbere kortlagt i stor undersøgelse.

Biler & MC
13. feb. KL. 14.58
rekord. Prisen på benzin har aldrig været så høj før. Og i morgen kommer den til at tangere 13 kroner per liter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

I morgen stiger benzinprisen til 13 kroner

For første gang tangerer benzinprisen den psykologiske grænse på 13 kroner.

Mad
13. feb. KL. 11.36
Foto: RUNE PEDERSEN

De fleste tror at kerner er lig med fuldkorn

Danskerne tror, at rugbrød skal have hele kerner for at tælle som fuldkorn.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer

Seneste tv på tjek

02:34

10. feb. KL. 07.49 TV Her er årets bedste computerspil