Annonce
Annonce
Annonce
Guides 16. apr. 2011 KL. 03.00

Guides Flere kan få betalt advokatregningen

Har du en forsikring, kan du få økonomisk hjælp på op til 125.000 kroner til at føre mange slags retssager. Men alt for få kender den mulighed. Læs her, hvordan du er dækket ind.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Selskabernes dækning

Tryg: Familiens Basisforsikring II yder retshjælp på op til 125.000 kroner.

Selvrisiko: 10 pct. af de erstatnings-berettigede omkostninger, dog minimum 2.500 kroner.

Alka: Alka Familieforsikring yder retshjælp på op til 100.000 kroner.

Selvrisiko: 10 pct. af sagsudgiften, dog mindst 2.000 kroner.

TopDanmark: Hjemforsikring yder retshjælp og dækker op til 130.000 kr.

Selvrisiko: 10 pct. af sagens omkostninger, dog mindst 2.500 kroner.

Codan: Familiens Basisforsikringsamt 50unik Familieforsikring & Ungdomsforsikring dækker med op til 130.000 kroner.

Selvrisiko: 10 pct. af sagsomkostningerne, dog mindst 2.500 kroner.

Lad advokaten hjælpe dig, når din husleje er sat for højt, håndværkerens regning er dobbelt så høj som aftalt, eller huskøbet er gået i hårdknude.

Danskernes mulighed for at søge juridisk hjælp er langt større, end de fleste aner. Faktisk er det kun en tredjedel af forbrugerne, der ved, at de har indbygget retshjælp i deres helt almindelige forsikring af indbo, hus, bil eller familie. Det betyder, at to ud af tre er uvidende om, at forsikringen støtter økonomisk, hvis de har brug for at føre en retssag – eller er blevet sagsøgt. Det kommer bag på brancheforeningen Forsikring og Pension, F&P, som netop har fået kundernes viden om retshjælpen undersøgt.

»Vi troede sådan set, at kunderne vidste, at de kunne få retshjælp, men det ved de åbenbart ikke. Og det er jo især alvorligt, hvis det afholder dem fra at søge hjælp hos en advokat«, siger advokat Gitte Danelund fra F&P.

Afhænger af prisen
I undersøgelsen svarer 14 procent af de adspurgte, at de har undladt at søge hjælp hos en advokat, fordi de mente, at det ville blive for dyrt. 60 procent siger, at frygten for høje priser ville holde dem fra at gå rettens vej. Advokaterne kender til retshjælpsforsikringerne og har pligt til at undersøge, om deres klient kan få støtte via forsikringen.

LÆS OGSÅ: Gældsplagede danskere står i kø for at få hjælp

»Heldigvis er det ikke alle danskere, der er nødt til at føre en retssag i løbet af deres liv. Men vi vil alligevel gerne have, at kunderne ved, at de er dækket, hvis de skulle få brug for det. Det giver en vis tryghed«, siger advokaten.

Trods det lille kendskab til retshjælpsforsikringerne udbetalte selskaberne i 2009 alt knap 190 millioner kroner til 10.687 kunder.

Alle dækker efter samme regler
Forsikringsselskaberne skal have retshjælp som en del af deres basisforsikringer, men det er forskelligt fra selskab til selskab, hvordan de dækker. Nogle dækker omkostninger op på maksimum 80.000 kroner, mens andre dækker op til 130.000 kroner. Selvrisikoen – den del, man selv betaler – kan også variere, men ligger typisk på omkring 10 procent.

LÆS OGSÅJørgen vandt over sin udlejer - forsikring betalte

»Koster retssagen 80.000 kroner for advokathjælp, retsafgift og syn og skøn, ender du med selv at skulle betale 8.000 kroner, mens forsikringen dækker resten. Det er advokaten, der søger forsikringsselskabet om dækning af sagens omkostninger. Og selskaberne følger som regel advokatens indstilling«, forklarer Gitte Danelund, selv om det en sjælden gang sker, at sagerne afvises, fordi der i juridisk forstand ikke er en sag.

»Selskaberne skal ikke opfordre til at føre sager, som er nytteløse. Det er spild af tid, og som regel vil det også være det, advokaten siger til kunden«, siger hun.

Hvad forsikringen dækker
For at gøre systemet enkelt virker retshjælpsforsikringerne under de samme vilkår hos alle selskaberne. Men de dækker ikke alle slags sager. Som tommelfingerregel kan man sige, at tvister, som ender for domstolene, er omfattet. Det betyder, at almindelig rådgivning hos en advokat ikke er omfattet af dækningen.

»80 procent af den slags tvister, som almindelige borgere havner i, er dækket. Det kan være en tvist med maleren eller en anden håndværker, som kræver 140.000 kroner for arbejdet, mens kunden mener, at aftalen lød på 70.000 kroner. Så har man en tvist, man ikke kan blive enige om, og så må sagen for en domstol«, siger Gitte Danelund.

LÆS OGSÅ: Advokater dropper at give gratis hjælp

Undtagelser
Men der er også undtagelser. Sager om familieret er ikke omfattet, medmindre for eksempel en skilsmissesag kommer for landsretten. Ansættelsessager tager fagforeningerne sig ofte af, så de er heller ikke med i dækningen. Skattesager og andre sager mod myndighederne dækkes ikke, fordi de behandles administrativt, og borgeren ikke burde have brug for en advokat. Heller ikke arveret og dødsboer er med i pakken.

»Vi har spurgt kunderne i undersøgelsen, om de vil have familieret og arvesager ind under dækningen, mod at den bliver lidt dyrere, men det er der meget få, der vil«, siger advokaten. I forbindelse med indbo eller andre forsikringer koster retshjælpsdækningen den enkelte kunde omkring 50 kroner om året.

At kunne søge sin ret er vigtigt
Jurist Benedikte Federspiel fra Forbrugerrådet har gennem mange år arbejdet for forbrugernes retssikkerhed. Hun påpeger, at der er mange muligheder for at føre sin sag, selv om man ikke har masser af penge. For eksempel kan man søge om fri proces, føre sin sag som småsag via domstol.dk, klage for en billig penge ved ankenævnene, og så er der retshjælpen fra forsikringsselskaberne.

LÆS OGSÅ: Folk i bundløs gæld kimer rådgivere ned

»Forsikringsselskabernes retshjælp står ikke alene, og det er godt. Det er vigtigt, at alle mennesker har det, vi kalder ’access to justice’, altså mulighed for at få ret, når de har ret. Det er en basal forbrugerrettighed. Derfor har vi alle de systemer, der skal sikre, at du skal kunne føre en sag, selv om du ingenting har. Det er kernen i retssamfundet«, siger Benedikte Federspiel.

Det undrer hende dog ikke, at forbrugerne ikke kender til deres muligheder.

»Forbrugerne læser aldrig deres forsikringsbetingelser, før noget er gået galt. Der er også kun 4 procent af borgerne, der kender til småsagssystemet (hvor man kan føre små sager billigt, red.). Men forsikringsselskaberne må jo blive bedre til at fortælle deres kunder om de muligheder, der er«, siger hun.

Advokater siger nej til at hjælpe

Mere end hver anden advokat siger nej tak, hvis klienterne gerne vil føre en sag med retshjælpsforsikringen i ryggen. Det viser en helt ny undersøgelse, som SFI Survey har foretaget for Advokatsamfundet.

Kun 47 procent siger ja tak til sager, der dækkes af retshjælpsforsikringen.

Advokaterne synes nemlig, at arbejdet er alt for dårligt betalt og giver for meget bøvl.

»Vores medlemmer oplever, at de får mellem 25 og 50 procent mindre i salær, når de fører en sag, hvor kunden benytter sin retshjælpsforsikring. Samtidig skal de skændes med selskaberne, som har interesse i, at sagen bliver så billig som muligt at føre«, siger formand for Advokatrådet Søren Jenstrup.

Det ærgrer jurist Benedikte Federspiel fra Forbrugerrådet, at advokaterne er tilbageholdende med at føre retshjælpssager.

»Advokaterne skal huske, at de også bør føre sager pro bono ? for samfundets bedste. Men er taksternes størrelse et problem, må de fortælle hvorfor«, siger Benedikte Federspiel.

Taksterne tages op på et møde i Retsplejerådet 6. juni i år. Men forbrugere kan godt finde en advokat, der vil føre deres sag, siger Gitte Danelund fra Forsikring og Pension.

»Der kan godt være nogle af de store advokatfirmaer, der ikke vil tage en sag, men så er der en anden, der vil. Du kan godt finde en advokat alle steder i landet«.