Annonce
Annonce
Guides 23. feb. 2011 KL. 07.49

Guides Sådan sparer du på fyringsolien

Trods højere oliepriser kan danskerne selv gøre varmeregningen mindre.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Se også

Kolde vintre i Vesten, stigende efterspørgsel i Østen og uroligheder i Nordafrika har øget oliepriserne.

Det giver højere varmeregninger til danskere, som opvarmer hjemmet med fyringsolie, men man kan selv gøre noget for at mindske forbruget.

»Et årligt eftersyn af oliefyret med en rensning af kedelen for sod, gør oliefyr bedre i stand til at udnytte fyringsolien, og du kan spare helt op til 15 procent på olieforbruget,« siger serviceleder Poul Erik Jensen fra benzinselskabet OK, som blandt andet lever af at rådgive om oliefyr.

Fra gammelt til nyt
Selv om nogle ting var bedre i gamle dage, gælder det ikke oliekedler. Der kan nemlig spares helt op til 30 procent på olieforbruget, hvis den gamle oliekedel byttes ud med en ny afhængig af kedlens alder og type, fortæller Poul Erik Jensen, der er fra OK's Energitekniske Afdeling.

LÆS ARTIKLENOliebranchen advarer: Varmeregningen eksploderer i år

»De nye oliekedler er A-mærket, og mens de gamle kedler sendte cirka 150 graders varme ud af skorstenen, lukker de nye kun 30-40 graders varme ud. Det sparer jo en hel del, og samtidig kan man få et CO2-fradrag på 10.000-12.000 kroner«, siger han.

Det er også en fordel at tjekke alderen på oliefyrets brænder. Hvis den er mere end 12 år gammel, kan der spares op til 10 procent på olieforbruget ved at udskifte den med en ny.

Spild af varme
Dårlig isolering af varmerør og varmtvandsbeholder er en anden typisk kilde til en høj varmeregning. En god isolering kan sikre besparelser på op til tre procent på olieforbruget.

»En beholder, som hele tiden er opvarmet til de typiske 70 grader, afgiver meget varme, hvis den ikke er pakket godt ind. De nye beholdere har en skumplastisolering, og afgiver næsten ingen varme, så det har virkelig noget at sige«, siger Poul Erik Jensen.

Termostater på alle radiatorer i huset kan også mindske varmeregningen. Er termostaten for eksempel indstillet på 20 grader, kan der spares op til 20 procent på olieforbruget sammenlignet med huse uden termostater.

LÆS ARTIKLENSådan sparer du på varmeregningen - helt gratis

Derudover kan automatisk varmestyring sænke olieforbruget med ti procent. Varmestyringen sørger for eksempelvis for, at temperaturen sænkes om natten, og at den tilpasses den udendørs temperatur.

»Temperaturen må højest sænkes seks grader, for ellers mister man fordelen, når rummet skal varmes op igen. Det er også vigtigt, at man undgår at sænke temperaturen under 16 grader, for ellers risikerer man fugtnedslag«, siger han.