Annonce
Annonce
Guides 9. mar. 2011 KL. 07.29

Guides Få det bedste indeklima

Dårligt indeklima kan føre til allergi, astma og kræft. Sådan bekæmper du fugt, støv og skadelig kemi.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Mere om indeklima

www.mitindeklima.dk er et site, der er udviklet af Statens Byggeforskningsinstitut, Bolius og Forbrugerrådets blad Tænk.

Her kan du blandt andet teste dit eget indeklima og få tips til hvordan du kan forbedre det.

Mere info:
www.sst.dk (Sundhedstyrelsen)
www.forbrugerkemi.dk (Informationscenter for Miljø & Sundhed)
www.astma-allergi.dk (Astma-Allergi Danmark)
www.indeklimaportalen.dk
www.boliejer.dk
www.bolius.dk
www.idenyt.dk

www.ecolabel.dk/produkter kan du finde en oversigt over miljømærkede produkter f.eks. maling og rengøringsmidler.

Et dårligt indeklima kan føre meget grimt med sig som almen utilpashed, allergi, astma og i værste fald kræft.

Værst kan det blive i vinterhalvåret, hvor vi lukker vinduerne og skruer op for varmen. Her er tips til hvad du kan gøre for at få friskere og sundere luft i din bolig.

Der hvor du primært kan gøre en forskel er: Luftfugtighed, rengøring og produktomtanke.

VÆK MED FUGTEN
En af de helt store trusler mod et godt indeklima er fugt. Fugt kan gøre stor skade hvis der udvikles svamp i boligen, men støvmider har også gunstige kår for udvikling i et fugtigt miljø.

Boligejer.dk skriver at en familie på fire tilfører op til 15 liter fugt pr. døgn til hjemmets luft. Denne fugt kommer fra vores udåndingsluft, sved, brusebade, madlavning m.m.

LÆS ARTIKELRinge indeklima rammer børnene

De mest udsatte steder er naturligvis bad og køkken, hvor der udvikles meget vanddamp. Men i vintermånederne hvor vi desuden tørrer tøj indendørs, og måske ikke får luftet grundigt ud efter bad eller madlavning, risikeres det at fugten spreder sig til resten af boligen.

Mistænker du at der er for høj luftfugtighed i din bolig kan du måle det med et hygrometer. Indendørs skal fugtigheden helst være under 60-65 procent om sommeren, og under 40-45 procent om vinteren.

LÆS ARTIKELSkimmelsvampen stortrives i det fugtige vejr

Når der er forskel på sommer og vinter skyldes det at sommerens luft er varm og fugtig, hvorimod efterårets og vinterens luft er kold og tør - selv i regnvejr. Om vinteren kan man derfor skifte den varme, fugtige indeluft ud med kold og tør udeluft bare ved at åbne vinduerne og lufte ud.

Tegn på en fugtig bolig:

  • Dug på indersiden af vinduer og i rudens nederste kant mod træværket.
  • En muggen lugt i boligen - gerne ekstra tydelig i skabe og skuffer.
  • Fugt og svampevækst på vægge eller fuger. Tjek også bag billeder og møbler.
  • Skuffer og døre der binder fordi træet har suget fugt.
  • Tapet og maling der buler eller løsner sig.

Det kan du gøre:
For at bekæmpe en fugtig bolig, og et dårligt indeklima i det hele taget, er det altoverskyggende våben udluftning, udluftning, udluftning!

Hjemmets luft bør ideelt udskiftes et par gange dagligt med frisk udendørs luft. En god ide er som minimum at starte og slutte dagen med et rask gennemtræk i fem til ti minutter ad gangen.

Herudover er det ekstra vigtigt at få luftet ud når luftfugtigheden øges.

Efter du har været i bad skal den dampholdige luft ud af boligen. Har du ikke et vindue i dit baderum bør du holde døren åben og lufte ud i et tilstødende lokale. Har du udsugning i dit baderum fungerer denne mest effektivt hvis du samtidig lufter ud.

Oplever du at der samler sig meget fugt på dine vinduesrammer, er det en god ide at tørre dem af med en tør klud i forbindelse med udluftning. Derved undgår du at fugten trænger ind i træværket.

I forbindelse med madlavning er det en god ide at tænde emhætten så snart du sætter maden over og altid at lægge låg på gryderne.

Når du vasker gulv bør du lufte ud imens og indtil gulvene er tørre.

Har din bolig aftræks- og ventilationskanaler f.eks. i ydervægge eller vinduer skal dise holdes fri for snavs og støv.

Sørg for at holde dit hjem jævnt opvarmet i løbet af vinterhalvåret.

VÆK MED STØVET
Den almindelige rengøring er meget vigtig for indeklimaet.

Støv er ikke kun problematisk for de der lider af allergi over for husstøvmider. Også ikke-allergikere kan opleve luftvejsgener eller ubehag ved ophold i et støvet miljø.

LÆS ARTIKEL Indeklimaet er elendigt i hvert andet børneværelse

Astma og Allergi Danmark oplyser, at de hyppigste indendørs årsager til allergi er husstøvmider, pelsdyr og skimmelsvampe. De hyppigste kilder til irritation af luftvejene indendørs er tobaksrøg, parfume, luftfriskere, støv, os fra brændeovne og fra levende lys og madlavning.

I de kolde måneder, hvor vi opholder os meget indendørs og bruger vores hjem meget, er grundig og hyppig rengøring og frisk luft altså ekstra vigtig da mængden af støv og allergifremkaldende stoffer i boligen nedsættes.

Det kan du gøre:
Astma og Allergi Danmark har følgende råd til rengøringen:

  • Luft ud med gennemtræk under og efter rengøring
  • Indret dit hjem uden for mange nips og med glatte, rengøringsvenlige overflader. Undgå væg til væg tæpper og overfyldte rum.
  • Gør som hovedregel grundigt rent én gang om ugen i alle rum
  • Hvis der kun er lidt støv, kan du rengøre med rent vand. Ellers brug få rengøringsmidler uden overflødige stoffer som parfume, og dosér korrekt
  • Undgå at anvende sprayflasker. Det spreder rengøringsmidlet i luften, og øger risikoen for indånding.
  • Sørg for at støvsugeren kører på det gulv, der lige er støvsuget. Det forhindrer, at partikler hvirvles rundt i luften.
  • Tør vandrette flader af med en våd, hårdt opvredet klud, støvsug og vask gulvet i nævnte rækkefølge.

Det er også en god ide jævnligt at ryste dyner, puder og tæpper udendørs eller ud af et åbent vindue.

LÆS GUIDEFå boligen til at forårsskinne

Hos Informationscenter for Miljø & Sundhed kan du finde flere gode råd og tips til en effektiv rengøring uden skadelige følgevirkninger. Se under fanen 'Hjemmet'.

VÆK MED KEMIKALIER OG OS
Du kommer langt med rengøring og daglig udluftning, men produktomtanke og omhyggelighed er også vigtige faktorer på vejen mod det sunde indeklima.

En rapport fra EU's videnskabelige komite for sundhed og miljømæssige risici, SCHER, viser at luften i indendørs kan indeholde mere end 900 forskellige partikler, kemikalier og mikroorganismer. Nogle er bevist belastende for sundheden, og mange kender man endnu ikke følgevirkningerne af.

LÆS ARTIKELLejere er vilde med røgfrie boliger

Ifølge SCHER er formaldehyd, carbon monoxid, nitrogen dioxid, benzen, napthalen, partikler fra passiv rygning, radon, bly og organofosfat-pesticider nogle af de stoffer, der vækker størst bekymring.

Luftens kemikalier og partikler kan eksempelvis stamme fra tæpper, møbler, elektronik, legetøj, maling, tobaksrøg, varmekilder, madlavning, rengøringsmidler m.m. Kemikalierne fra disse bliver langsomt overført til luften eller bundet til støv.

LÆS ARTIKELRøg fra brændeovne øger risikoen for kræft

På sitet forbrugerkemi.dk kan du finde mange gode råd til hvordan du kan modvirke usund luft i boligen. Her har vi samlet et udsnit.

Maling: Frisk maling kan få hjemmet til at se rent og indbydende ud, men maling afgiver også kemikaliedampe både under og efter påføring.

Vil du minimere de kemiske dampe kan du vælge produkter mærket med Blomsten eller Svanen, eller alternativt vandbaserede produkter med en lav MAL-kode (læs mere om MAL-koden her).

Desuden er det bedre at anvende pensel eller rulle end spray, der forstøver malingen i luften. Der skal luftes grundigt ud under og efter arbejdet. Og så bør gravide og børn ikke sove i nymalede omgivelser i en uges tid efter det er blevet malet.

Møbler og elektronik: Møbler med betræk eller af spånplader kan afgive skadelig kemi til hjemmets luft. Det samme kan elektriske apparater som fjernsyn, anlæg, computere osv. når de er tændt. Det kan være stoffer som formaldehyd, toluen, benzen, fenol og flammehæmmere.

Flammehæmmere binder sig til fedtvævet hos mennesker og dyr, og mistænktes for at være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og skadelige for forplantningsevnen.

LÆS ARTIKEL Sofaen skal luftes for giftig kemi

Som regel vil afgivelsen af disse stoffer være størst fra nye møbler eller apparater, men også godt brugte produkter kan afgive problematiske stoffer.

De kemiske stoffer optages af mennesker gennem direkte indånding. Stofferne kan også binde sig til hjemmets støv og dermed give en langvarig påvirkning hvis man ikke får luftet ordentligt ud eller gjort grundigt rent. Særligt er det vigtigt at holde sit soveværelse fri for de skadelige stoffer da man opholder sig her i mange sammenhængende timer hver eneste nat.

LÆS ARTIKEL Sundhedsskadelige ftalater påvirker dit indeklima

De generelle råd i forbindelse med møbler og elektronik er i følge Informationscenter for Miljø & Sundhed og Miljøstyrelsen følgende:

  • Sov ikke i et rum med tændt elektronik
  • Sluk apparater efter brug
  • Støv elektriske apparater af ofte
  • Se efter miljømærkerne når du handler, og vælg produkter uden bromerede flammehæmmere.
  • Pak nye møbler ud, og lad dem stå udendørs eller et i godt ventilleret rum i et par dage inden de tages i brug.
  • Gør grundigt rent i soveværelset, og undgå indretning, der samler meget støv.

Levende lys: Vil du gerne have en godt og sundt indeklima uden skadelige og allergifremkaldende stoffer, kan det være en god ide at begrænse brugen af levende lys, og helt at undgå produkter som duftlys, røgelsespinde, aromalamper og gelelys. Brug eventuelt fyrfadslys der oser mindre end høje lys.

LÆS BREVKASSEForsvinder gamle rygerskader med tiden?

Når du slukker et lys bør du ikke puste det ud. Brug i stedet en lyseslukker eller knib om flammen så den ikke oser. Lange væger og træk får desuden lys til at ose mere.

Kilder: Berit Asmussen Sekretariatsleder i Center for Miljø og Sundhed , Astma og Allergi Danmark, Sundhedsstyrelsen, Boligejer.dk

Den farlige radon

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv luftart og kan hverken lugtes eller ses.

I danske boliger er det jorden under boligen, der er den største kilde til radon. Koncentrationen af radon vil derfor være størst i boliger, der er placeret tæt på jorden.

Radon er problematisk da man mener at indånding øger risikoen for udvikling af lungekræft. Særligt hvis påvirkningen kombineres med rygning.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at det anslås, at radon i boliger er årsag til omkring 9% af alle nye lungekræfttilfælde i Danmark. Det vil sige cirka 300 tilfælde om året. I de fleste af disse tilfælde er de syge også rygere.

Man mener at sundhedsrisikoen ved radonudsættelse er cirka 25 gange større for rygere end for personer, som aldrig har røget, men risikoen er også betydelig for ikke-rygere.

Du kan læse mere om radon i boligen og se et radon-kort hos Sundhedsstyrelsen.