Annonce
Annonce
Guides 19. jun. 2011 KL. 12.00

Guides Det skal du have i dit haveskur

Et haveskur kan hurtigt blive fyldt op med alskens udstyr. Politikens haveskribent Karina Demuth guider til det allermest nødvendige.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Haveredskabstips

Vask dine redskaber i rent vand, hvis de er blevet mudrede, og lad dem lufttørre.

Gå dem igennem en gang om året. Gnid træet med linolie, slib metaldelene let, hvis der er rust, og gnid dem med syrefri olie.

Opbevar dine redskaber i skuret. Hvis du lader dem stå ude i regn, vil træet tørre ud og metaldelene ruste.

Der er ingen grund til at smide tusinder af kroner ud på udstyr til haven, før man har et overblik over, hvad der rent faktisk er nødvendigt.

Enhver haveejer bør dog være udstyret med følgende:

Spaden. Mit absolut smukkeste haveredskab er en klassisk engelsk Burgon & Ball-spade med træhåndtag. Den var ret dyr, men hvis man kan føle sig havesmart de næste 20 år, er pengene givet godt ud, var mit ræsonnement.

Når der virkelig skal graves, er det imidlertid altid den sorte ergonomiske i letmetal fra Fiskars, der kommer i sving. Den er langtfra lige så smuk, men den er billig, ligger perfekt i hånden og er lettere at arbejde med end en gammeldags træspade.

TIP: Hvis en almindelig spade føles for tung og stor, så prøv en såkaldt staudespade.

Havegreb. En greb er mere skånsom end en spade, fordi den ikke skærer plantens rødder over. Den er også praktisk, når du skal løsne en tung og leret eller stenet jord, skovle ting op i trillebøren og tage kartofler op.

Riven  er uundværlig i havenRive. Sådan en må alle have. Til at glatte jorden, nivellere og samle smågrene og sten i bunker.

Løvrive. En rive med bløde tænder af plastik, der glider let på overfladen og samler, hvad den skal, uden at sætte sig fast i jorden. Også super, når man skal samle nedfaldsæbler eller nette perlegruset.

LÆS TESTSeks testvindere til havearbejdet

Planteske. Forskellen mellem en billig håndskovl, der er en del af et sæt, og en virkelig god en, som du vil glæde dig over, hver gang du får den i hånden, ligger på under 100 kroner, så du kan lige så godt købe noget ordentligt.

Lugeklo. Smart lille håndredskab, som hjælper dig til nemt og præcist at ugle ukrudtet op uden at ramme stauder og grøntsager. Også god til at løsne jorden, hvis du f.eks. støder på sten, når du graver.

Knæpude. Styg skumgummisag, men nærmest uundværlig, når man først har vænnet sig til den, fordi den effektivt forebygger våde knæ og er blød og lun at sidde på, når man skal have et hvil i græsset eller på en våd havestol.

Rosensaks. En god rosensaks er en ven for livet. De fleste vil sige, at Felco er Kongen. En anden mulighed er Arno, som designmæssigt er lidt mere lækker og bl.a. fås med skaft af rosentræ. Også Fiskars har nogle rigtig fine produkter, hvor funktionen er helt i top. Billige rosensakse fra supermarkedet er ikke værd at bruge tid eller penge på.

Beskærersaven  fra Fiskars vandt Politikens test.Grensaks. Et ørnenæb med gear kan tage op til 4 cm tykke grene, og der er mange gode på markedet.

Hækkeklipper. Du kan komme langt med en grensaks til de store grene og en gammeldags hækkesaks til at trimme de nye skud (kan også bruges til at klippe højt græs f.eks. i kanterne). Har du brug for ekstra muskelkraft, står valget mellem en elmaskine (let, men lidt bøvlet med ledningen), en accu-maskine med batteri og den benzindrevne maskine (effektiv, men tung og larmende – en rigtig herreting).

TIP: Nye accu-batterier er ret hurtige om at lade op, men det optimale er selvfølgelig at have to batterier at skifte mellem. Ekstra batterier koster nogle gange næsten det samme som en helt ny maskine, så her kan det være smart at holde sig til et bestemt mærke og vælge nogle batterier, der kan bruges til flere maskiner (f.eks. græsslåmaskine og hækkeklipper). På den måde får du for en rimelig pris flere batterier, der kan bruges på kryds og tværs.

Trillebør. En solid murerbør fra byggemarkedet er måske ikke det mest romantiske, men den er rummelig og har et ret stort hjul, der gør den nem at køre. Vælg en med punkterfri dæk, hvis du har tjørnehæk eller mirabeller. Et fladt trillebørsdæk er lige præcis sådan noget, man ikke orker.

Sorte murerspande. Dem kan man ikke få for mange af. Mine egne spande (fra Silvan til cirka 20 kroner stykket) er konstant i brug til at flytte jord, planter, vand, ukrudt og småsten. De er også gode til at holde samling på håndredskaber, frøposer, snor og de andre småting, som ellers i løbet af et øjeblik ligger og gemmer sig rundt omkring i bedene. En blød gummibalje eller to får du også hurtigt brugt. Gode til opsamling og at blande jord i og dejlige at arbejde med, fordi de er så lette og fleksible.

Kurv til opsamling. Fletkurve er de kønneste. Når bunden eller hanken ryger, kan kurven få en sæson eller to mere som plantebeholder.

Opbindingssnor. Natursnor er det pæneste, men hvis det skal holde i flere år, er nylonsnor det rigtige valg. Sort snor giver en næsten usynlig opbinding, men er svær at finde. Prøv f.eks. Panduro Hobby.

Notesbog. Skriv ned, hvad du planter hvor – det er forbløffende, så hurtigt man glemmer. Lim etiketter og frøposer ind i bogen. Riv inspirationsbilleder ud af blade, tag dit fotografiapparat med rundt, når du er på havebesøg, og saml dine inspirationsudklip i en folder eller et ringbind.

Lugehandskerne  her vandt Politikens test.Havehandsker. Mine absolut foretrukne er de klassiske lyse svineskindshandsker med blødt bomuldsfor, men også kunstlæderhandsker købt på tilbud i Netto kan være rigtig fine – og så kan man tillade sig at bruge dem til det snavsede arbejde og smide dem ud, når de er ved at være slidte.

Et par gode røjsere. Næst efter en god nattesøvn er varme og tørre fødder noget af det bedste, man kan gøre for sig selv, sit helbred og sit gode humør. Gode gummistøvler er lavet af rågummi, ikke plastik, og de billige modeller er ikke nødvendigvis dårligere end de dyre.