Annonce
Annonce
Guides 2. okt. 2011 KL. 07.00

Guides Sæt osten på bordet

Giv ostene lidt stilligt akkompagnement med et af seks ostesæt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Alt på et bræt

Scanpans ostesæt består af to knive: en almindelig ostekniv og en kniv til blød ost - samt et skærebræt til at anrette på.

Knivene er hårdhedstestet og slebet i en 20-graders vinkel.

De tåler maskinopvask, men det anbefales at vaske dem i hånden.

Scanpan Classic ostesæt, 399,95 kroner. Nærmeste forhandler på www.scanpan.dk

Hele vejen rundt

Skærebrættet i ostesættet fra Sagaform har påmonteret drejefod, der gør det nemt for alle at komme til fadet.

Brættet er fremstillet i eg, mens den medfølgende ostehøvl og ostekniv har skær af rustfrit stål. Tåler ikke opvaskemaskine.

Sagaform ostesæt, 399 kroner. Nærmeste forhandler på tlf. 43 43 71 00

Lidt som legetøj

Det ligner noget, der hører til dukkehuset, men er ikke desto mindre til de voksnes ostebord.

Ostesættet fra House Doctor består af tre forskellige slags osteknive og et bræt i lilla plast. Tåler maskinopvask.

House Doctor ostesæt, 150 kroner. Nærmeste forhandler på www.housedoctor.dk

Organisk design

Udseendet er i højsædet hos Georg Jensen, hvor det viste Forma-ostesæt kommer fra.

Sættet består af et skærebræt i egetræ og en ostekniv i rustfrit stål.

Til Forma-kollektionen hører også en parmesankniv og en kniv til bløde oste.

Georg Jensen Forma ostesæt, 799 kroner. Nærmeste forhandler på www.georgjensen.com

I svensk design

Svenske Mathias Mikaelsson er en af de nye unge designere, der har været med til at bringe nyt liv til den 150 år gamle skandinaviske designvirksomhed Gense.

Serien Amuze, hvor ostesættet her stammer fra, har en legende tilgang til form og funktion.

Sættet består af to forskellige knive fremstillet i rustfrit stål.

Gense Amuze ostesæt, 199 kroner via www.genseshop.dk

Bløde former

Små buttede håndtag kendetegner designet i Steel-Functions Parma-serie.

Ostesættet består af ostehøvl og ostekniv i klassisk udformning og er fremstillet i rustfrit stål. Tåler maskinopvask.

Steel-Function Parma ostesæt, 149 kroner. Nærmeste forhandler på tlf. 86 83 64 11.