Annonce
Annonce
Guides 25. jul. 2012 KL. 07.15

Guides Sådan kommer du af med skvalderkål, brombær og andre ukrudtsplanter

Få haveeksperten Jesper C. Corfitzens råd til at komme af med nogle af havens værste ukrudtsplanter.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det kræver vedholdenhed at komme af med ukrudtet i haven - og specifikke teknikker.

SE GUIDEUdnyt det gode vejr og kom ukrudtet til livs

Tjek har allieret sig med Jesper C. Corfitzen, gartner, landskabsarkitekt og leder af Haveselskabets rådgivning, for at få en række gode tips til skvalderkål, mælkebøtter, brombærbuske, snerler og padderokker:

Skvalderkål

Det forhadte skvalderkål kræver tålmodighed. Op mod tre år kan det tage, før man er kommet af med ukrudtsplanten.

Har man et tilgroet staudebed, råder haveeksperten, at man forsigtigt flytter sine stauder til et debotbed - og vel at mærke renser rødderne grundigt, så problemet ikke flyttes med over i det nye bed. Alternativt må man kassere hele bedet.

Det gamle bed kan man enten vælge at så til med græs i en periode eller dække det til med plast.

»Vælger man at så det til med græs, vil man lidt efter lidt, hver gang man slår græsset, dræne skvalderkålen for energi, og planten vil til sidst forsvinde«, fortæller Jesper C. Corfitzen og tilføjer, at processen vil tage 2-3 år, hvorefter man igen kan anlægge et bed i området.

SE GUIDEHer er tre forskellige måder at slå græs på

Plastikmetoden kræver lige så lang tid, hvis man vil være sikker på at komme planterne til livs.

»Det er ikke så kønt at kigge på, men det skal nok få gjort kål på rødderne«.

Nogle vil måske tro, at de kan ordne kålen med en fræser.

»Men den splintrer bare alle rødderne i tusind fine dele, og så har man rigtig mange planter i stedet for en lang rodstilk«.

Mælkebøtter

Med mælkebøtter er der heller ingen nem løsning:

»Man må ud i græsplænen og få dem stukket, lige så snart de bryder frem«, fortæller Jesper C. Corfitzen og understreger, at det vigtigt, at man får mest muligt af roden med op.

»Og endelig skal man sørge for, at de IKKE når at sætte blomst, før man fjerner dem«.

Græsslåning vil ikke være nok i følge haveeksperten.

»Det kan være, at man ikke får slået græsset i et par uger på grund af vejret - og så når mælkebøtterne i mellemtiden at sætte blomst. Det går blændende hurtigt, og før man ved af det, er de i hele haven«.

Han anbefaler derfor, at man en gang om måneden går sin græsplæne og sine bede igennem og får stukket de mælkebøtter, der måtte være.

»Og så kan man altså godt komme dem til livs«.

Brombær

Det er dejligt med friske bær i haven, men nogle bærplanter har en tendens til at brede sig til områder, hvor man mindst ønsker dem.

Jesper C. Corfitzen fortæller, at man skal sætte hårdt ind overfor brombærplanten.

»Klip planterne ned og sørg for at grave hovedplanterne helt op«, råder han og anbefaler, at man eventuelt tager en fræser i brug for at sikre sig, at rødderne er tilintetgjort.

Har man besluttet sig for at plante brombær, skal man tage kontrollen fra begyndelsen.

LÆS ARTIKEL Sådan beskærer du træer og buske

»Plant dem på et espalier eller et stativ, så de er begrænset til et sted«, anbefaler han og foreslår, at man sår græs rundt om bedet, så eventuelle rodskud slås ned med græsslåmaskinen.

»Man skal ikke plante dem inde i hjørnet eller op mod hækken, hvor de kan få lov til at vokse uhæmmet. Pludselig vil hjørnet være blevet omdannet til et 10 kvadratmeter brombærbudskads. Dårlig ide«.

Et andet alternativ er ifølge haveeksperten en form for nedsunket plantekumme af metal, som man graver ned i jorden og sætter brombærbusken i.

»Så kan plantens rødder ikke trænge ud til siderne og forvilde sig ud, hvor de ikke hører hjemme. På den måde har man isoleret plantearealet«.

Snerler

Snerlen har dybe rødder og kan samtidig være svære at få fat i, da de som regel står helt inde ved en hovedstamme på et træ eller inde i en busk.

»Så snart man ser snerler bryde frem, skal man have dem stukket og fjernet«, råder Jesper C. Corfitzen.

»Jo flere man har, jo værre bliver problemet - og det accelererer kun derud af«.

Og det handler om at få fjernet hele roden, hvis man vil komme planten til livs.

»Ellers bryder de bare frem igen«.

Padderokker

Jesper C. Corfitzen fortæller, at padderokken er en af de værste planter at få ind i haven. I Haveselskabet får rådgiverne flere og flere klager over planten, og den skal man, akkurat som med skvalderkålen, sætte hårdt ind over for i en længere periode.

»Dæk det til med plastik eller så græs i det, så det bliver slået ned hele tiden og drænet for energi«, råder haveeksperten.

Padderokken har dybe rødder og en utrolig viljestyrke, så det er kun vedholdenhed, der får bugt med planten.

»Og lad være med at sprøjte - der er intet middel, der hjælper mod padderokkerne«, slutter han.