Annonce
Annonce
Guides 7. maj. 2010 KL. 07.43

Guides Guide: Her er villalejlighedens værste faldgruber

Boligadvokat guider i villalejlighedernes virvar af juridiske spilleregler.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En villalejlighed kan være en billig vej til hus og have på en central beliggenhed. Men delehuset stiller samtidig store krav til både de juridiske og menneskelige egenskaber.

Naboen fylder soveværelset med os fra grillen. Røgen ødelægger facaden, men den skyldige vil ikke betale for malingen. Samtidig betaler din 'sambo' sin del af ejendomsskatten, og du ender med at hæfte for det.

Uden nærlæsning ender det galt
Det kan ende grueligt galt, hvis man som kommende villalejlighedsejer ikke forbereder sig ved at udforme retningslinjer for både de sociale og de økonomiske forpligtigelser, når der er flere ejere af en villa.

Sådan lyder advarslen fra formanden for Danske Boligadvokater, Jan Schøtt-Petersen.

»Markedet er frit og ureguleret«, påpeger boligadvokaten om villalejligheder, der lige nu er yderst eftertragtede for boligsøgende.

LÆS ARTIKELBoligkøbere er vilde med villalejligheder

Betaler naboen ejendomsskat?
Jan Schøtt-Petersen anbefaler, at man laver en fast, månedlig indbetaling til en fælleskonto for udgifter til ejendomsskat og forsikring.

»Det er rimelig betryggende, at man kan holde øje måned for måned, om naboen nu også betaler, det han skal. Det ender nemlig med at falde tilbage den anden part«, siger Jan Schøtt-Petersen og nævner en anden vigtig bestemmelse, man skal kigge efter i kontrakten:

Sikkerhed ved tvangsauktion
Økonomisk sikkerhed. Boligadvokaten fortæller, at man ofte ser et krav om at stille økonomisk sikkerhed på omkring 45.000 kroner i kontrakten.

»Man vil også gerne sikre, at der er gensidig sikkerhed i boligen. Det betyder, at hvis den anden lejlighed pludselig skal på tvangsauktion, fordi ejendomsskatten ikke er betalt, så kan man påkræve at få betaling fra den stillede sikkerhed«, forklarer Jan Schøtt-Petersen.

Guide Sådan gør du et kup på tvangsauktion

Skal vi have nyt tag?
Der kan også let opstå konflikter, hvis man ikke er enige om, hvornår og hvad der skal renoveres på den fælles ejendom.

Formanden for Danske Boligavokater anbefaler derfor, at man sørger for, at stemmeretten er ligeligt fordelt, når det skal besluttes, om håndværkeren skal på besøg.

I enkelte tilfælde vil den ene del af villaen være større end den anden, og det afspejler sig nogle gange på stemmeretten i kontrakten.

»Hvis fordelingen var 60/40 kunne man sagtens forestille sig, at det ene part blev tvunget til at betale for noget, man ikke var klar til. I sådanne tilfælde ville jeg aldrig anbefale anbefale at gå ind i det, uden at der på en række punkter var fastlagt en vetoret over for bestemte renoveringer af huset«, siger Jan Schøtt-Petersen.

LÆS ARTIKELNi ud af 10 boliger sælges med rabat

Opmanden bryder ind
De gange hvor man slet ikke kan blive enige i, om græsplænen skal omlægges eller om facaden trænger til en ny omgang maling, er det godt at have en trejde mand, der kan gå ind og rede trådene ud.

Bestemmelsen kaldes en opmandsklausul. Den betyder, at hvis der er uenighed i villaen, så kan en uafhængig opmand gå ind og vurdere, om den ønskede renovering, virkelig er hensigtsmæssig for boligen.

Afgørelsen kan så tvinge den anden part i villaen til at bidrage til betalingen.

»Ellers ender det med, at det altid er den, der går mest op i vedligeholdelse, der skal betale det hele«, pointerer Jan Schøtt-Petersen.

Gulerødder eller skvalderkål i køkkenhaven?
Til sidst skal man sikre sig, at de andre ejere i villaen er nogle mennesker, man kan sammen med.

»Man skal være opmærskom på, at man både indgår i et økonomisk og socialt samarbejde med en anden familie«.

»Jo klarere brugsretten er defineret i kontrakten, desto nemmere bliver det at håndtere«, siger boligadvokaten, der mener det lettere med seperate indgange og regler for brug af haven.

Derfor skal man ikke være forhastet med kuglepennen, bare fordi villaen skinner smukt i forårssolen.

»Man må ikke lade sig forblinde af de skinnende blomster i haven. Man er nødt til at sætte sig ned og læse i vedtægterne for at sikre, at man har en fornuftig opdeling af brugsretten og de økonomiske forpligtigelser«.