Der er godt nyt til alle, der opfatter døden som meningsløs:

Flere af landets krematorier er gået i gang med at sende overskudvarmen fra ligbrændingen ind i fjernvarmenettet, hvorved de døde som en sidste jordisk gerning bidrager til at holde stuetemperaturen oppe i danske hjem.

Foreløbig er krematorierne i Esbjerg og Aalborg blevet koblet til fjernvarmen, og inden længe ventes Holstebro, Randers, Hillerød, Svendborg, Hjørring og Glostrup at følge efter, viser en rundspørge, som fagforbundet 3F har foretaget blandt de 31 ligbrændingssteder, der tilsammen udfører omkring 42.000 kremeringer om året.

Ligrøgen skal renses
Baggrunden for beslutningen er et miljøkrav, der pålægger krematorierne at rense røgen for kviksølv og støv, og i stedet for at investere i strømslugende køletårne foretrækker krematorierne at bruge overskudsvarmen fra nedkølingsprocessen til noget fornuftigt.

Ikke at den daglige leder af krematoriet i Aalborg, Roar Clausen, bryder sig meget om udtrykket overskudsvarme:

»Det er mærkeligt ord, for vi producerer ikke varme for at sælge den. Men man kan sige, at vi har noget varme, som vi skal af med, fordi vi nu er pisket til at køle røgen ned fra omkring 1.000 til 150 grader. I stedet for at blæse varmen ud til fuglene har vi i Aalborg valgt at følge Etisk Råd og gøre det på den mest miljømæssige og bæredygtige måde«, siger Roar Clausen.

Tegning:  Roald AlsEtik Råd har sagt ok
I 2006 bad kirkeministeren Det Etiske Råd om at forholde sig til ligbrænding som led i varmeproduktion, da flere kirkelige cirkulærer stiller krav om en »sømmelig« omgang med lig, der demonstrerer »en respekt for den unikke og uerstattelige person, der var engang«.

Men rådets medlemmer kunne ikke få øje på etiske problemer, så længe det ikke blev til en forretning, og der blev gjort noget ud af oplysningsvirksomheden

I Aalborg overlader kirkegårdsmyndighederne det til pressen at holde de pårørende oplyst om samarbejdet med fjernvarmeværket, for med over 2.200 kremeringer om året ville det ifølge Roar Clausen være en uoverkommelig opgave for krematoriet at orientere alle efterladte.

Til gengæld kan han garantere, at fjernvarmeselskabets årlige check på omkring 50.000 kroner kun går til at sænke prisen for ligbrændinger, da krematorier ikke må tjene penge.

Varme til 12-15 villaer
Ifølge ingeniøren Ernst Jensen, der er teknisk konsulent for Danske Krematoriers Landsforening, er både indtægterne og energigevinsten til at overse:

»Et almindeligt krematorium vil kun være i stand til levere varme til mellem 12 og 15 villaer. Men selv om man ikke kan varme byer op med overskudsvarmen fra krematorierne, er der en CO2-gevinst ved ordningen, hvilket også har været et motiv bag miljøkravet«, siger han.

Vejleprovsten Leif Arffmann har ingen teologiske forbehold, selv om nogle måske er betænkelige ved, om »faster Olga nu farer rundt i varmeapparatet«. For som provsten forklarer:

»I enhver begravelse vil der altid indgå både religiøse og praktiske elementer. Selve ritualet med jordpåkastelse bunder i en gammel praktisk foranstaltning, da man fandt ud af nødvendigheden i at kaste jord på graven. Der bliver ikke taget noget helligt ud af bisættelsen. Det er et afsluttet kapitel, når brændingen er sat i gang«.