Normalt er det umuligt at få et bud på, hvad en lejlighed må koste i husleje.

Men hvis kommunen har udsigt til at tabe penge på at give for meget i boligstøtte, vil den pludselig gerne hjælpe med et skøn over, hvad huslejen må ligge på.

Det oplever Jonas Thomsen Sekyere, da han søger om boligsikring hos Københavns Kommune.

TIP OSHar du brugt huslejenævnet ved forældrekøb?

Besigtiger ikke lejligheden
Kommunen skriver til ham, at den kun vil give boligstøtte for en lavere leje end de 1.220 kroner per kvadratmeter, lejligheden koster årligt. Uden at besigtige lejligheden har kommunen vurderet, at tallet bør være på 976 kroner, så mere kan han ikke få boligstøtte for.

I brevet er også en vejledning i, hvordan han klager til huslejenævnet.

»Jeg synes egentlig, at det er for dårligt, at udlejere ikke kan få et bud på, hvad de må tage i husleje, når kommunen åbenbart har et skøn for, hvad lejligheden må koste, som de bruger, når de skal give boligstøtte«, siger Jonas Thomsen Sekyere.

LÆS ARTIKELUdlejere kan umuligt sætte lejen lovligt

Politiken har de seneste dage skrevet om, at københavnere, der lejer deres bolig ud, kan glemme alt om at få et bud fra kommunen på, hvad de må tage i husleje. Det får mange udlejere til at frygte, at de skal betale titusindvis af kroner tilbage, hvis deres lejer indbringer sagen for huslejenævnet.

Frygt for at tabe penge
Men når kommunen skal beregne boligstøtte, laver kommunen alligevel et skøn. Det bekræfter jurist Merete Lindqvist fra Københavns Kommune:

»Ifølge boligstøttelovens paragraf 11 har vi pligt til at vurdere, om det er en rimelig boligudgift, som udlejer opkræver. Hvis man vurderer, at den ikke er rimelig, skal man nedsætte det huslejebeløb, man bruger, når man beregner boligstøtten«, siger Merete Lindqvist.

Årsagen til, at man gerne laver et skøn på dette område, er, at kommunen ikke vil risikere at tabe penge, forklarer hun.

LÆS ARTIKELFrederik skal betale 51.000 kr. tilbage til sin lejer

»Vi skal ikke bare udbetale boligstøtte ukritisk til en hvilken som helst husleje«, siger Merete Lindqvist. Hun tilføjer, at beløbet kun ændres i beregningen, hvis det ligger et stykke fra det forventelige.

Kigger i gamle sager
Samtidig hører vi, at man slet ikke kan give et skøn af husleje. Hvordan ser I på det?

»Det er et af de svære problemer i boligstøttereglerne at lave de her skøn. Hvis vi var i en lille kommune, kendte man sit område og lejeniveau«, siger Merete Lindqvist og fortsætter:

»Vi prøver hele tiden at forfine det i samarbejde med huslejenævnet. Nævnet kan ikke fastsætte niveauet for os, men vi kan se på, hvilke niveauer der før er blevet fastsat i nævnets afgørelser«.

Myndigheder skønner forskelligt
Merete Lindqvist kan godt forstå, hvis mange har svært ved at se sammenhængen i systemet. Særligt folk, som køber bolig til deres børn, kan komme i en paradoksal situation. Det skyldes, at også Skat foretager skøn af huslejen, og Skats skøn har tendens til at være højere end kommunens – simpelthen fordi den ene myndigheds opgave er at opkræve folks penge, mens den andens er at give penge:

»Skat sætter nogle gange lejeværdien højt, fordi de skal beskatte den, og vi sætter den lavt, fordi vi skal udbetale boligstøtte. Der kan især forældrekøbene komme i klemme. De siger: Skat har sagt, at det er så meget værd, og det bliver vi beskattet af, og I vil kun give boligstøtte til så meget – hvordan hænger det sammen?«.

Så er det vel klart, at folk har svært ved at finde ud af, hvad de skal rette sig efter?

»Specielt for dem, hvor det er en person, der lejer en enkelt lejlighed ud og ikke har en særlig viden om udlejning, er det meget svært«, siger Merete Lindqvist og fortsætter: »Jeg kan godt forstå deres problemer«.

Borgere må ikke se tallene
Selv om kommunen altså har nogle skøn, den bruger for at sikre sig, at den ikke udbetaler for meget boligstøtte, skal borgerne ikke regne med at få indsigt i dem generelt, fortæller Marianne Dons, der er formand for de Københavnske Huslejenævns fælleskontor.

LÆS ARTIKELMange lejere spekulerer huslejen ned

»Boligstøttekontoret får tonsvis af sager, så de er nødt til at have nogle meget runde tal for at sortere sagerne«, siger Marianne Dons.

Kan I lægge disse tal ud, så udlejerne kan orientere sig i dem?

»Nej, det kan vi ikke. Man må bruge retningslinjerne, som står på vores hjemmeside«, siger Marianne Dons.

Stort spænd
På Københavns Kommunes hjemmeside kan man sammen med andre regler finde en helt overordnet vejledning om, at spændet i huslejen ligger på 300 til 1.000 kroner per kvadratmeter om året i kommunen.

Det kan dog være svært at finde tallene, og de vil nu blive gjort mere fremtrædende. Samtidig bliver de opdateret, så spændet angives til 300 til 1.200 kroner, oplyser Marianne Dons.

For Jonas Thomsen Sekyere har hele sagen været en ærgerlig oplevelse. Han fulgte kommunens anvisninger på at indbringe sagen for huslejenævnet.

Kommunens skøn viste sig imidlertid at være forkert. Ved besigtigelse konstaterede nævnet, at lejligheden havde så mange forbedringer, at Jonas Thomsen Sekyere ikke får sin leje sat ned.

I dag finder han systemet forkert:

»Det er for dårligt, at udlejeren ikke kan få oplyst, hvad han må tage i leje, for så kan han ikke forudse sin egen retsstilling. Når kommunen så sender mig et brev med et skøn over lejen og en vejledning i at klage, virker det, som om kommunen er en aktør i spillet om huslejen«.