Ikke meget slår hyggen ved flammende brændeknuder, der varmer stuen en råkold efterårsaften.

Men hyggen er til at overse, når ilden pludselig knitrer i skorstenen i stedet for i brændeovnen.

Skorstensbrand er den mest almindelige årsag til brande i villaer og parcelhuse. 40 procent af de tilfælde, hvor brandvæsenet er rykket ud til brand i et enfamiliehus i løbet af de seneste tre et halvt år, skyldes skorstensbrande. Det viser tal fra Beredskabsstyrelsen.

Siden begyndelsen af 2009 har brandvæsenet slukket 1.614 skorstensbrande.

LÆS ARTIKELBrændeovnsejere får selv røg i stuen

Men stort set alle brandene kunne undgås. De skyldes nemlig forkert fyring og brug af dårlig brændsel, vurderer Peter Hofman-Bang, overingeniør i Beredskabsstyrelsen.

»Der er nogle grundregler, man skal følge, når man fyrer med træ, og de bliver langtfra altid fulgt«, konstaterer han.

Fyring med for lidt luft er den altdominerende årsag til, at der går ild i skorstenen. Det siger Keld L. Jensen, der er oldermand i Skorstensfejerlauget.

»Den værste synd er at fylde ovnen godt op med brænde og derpå skrue langt ned for luften. Det giver en ufuldstændig forbrænding, der afsætter et lag brandfarlig sod i skorstenen«, siger han.

Færre skorstensbrande
Knap hver fjerde skorstensbrand opstår ifølge Beredskabsstyrelsen i januar, men det er nu, ejerne af brændeovne lægger i ovnen til et besøg af brandvæsenet i vinterens koldeste måned.

LÆS ARTIKELBrænde sviner 250 gange mere end kul

»Man fyrer oftest forkert, når man ikke har brug for, at ovnen giver ret meget varme. Man får lavet et ordentligt sodlag i skorstenen, fordi man skruer ned for luften, og når man så laver et kæmpe bål en kold januardag, går der ild i det«, siger Keld L. Jensen.

Danskerne er dog blevet bedre til at fyre korrekt de seneste år. Blandt andet derfor er antallet af brændeovnsejere, der må ringe 112 på grund af skorstensbrand, faldet med 22 procent siden begyndelsen af 2009, viser beregninger fra Beredskabsstyrelsen.

»Mange har skiftet den gamle brændeovn ud med en mere moderne. Det er sværere at fyre forkert i de nye ovne, derfor får vi færre skorstensbrande«, siger overingeniør Peter Hofman-Bang.

I 2008 trådte en brændeovnsbekendtgørelse i kraft, der sætter grænser for, hvor mange partikler en nyopsat brændeovn maksimalt må udlede.

LÆS ARTIKELØkologer kræver afgift på brændeovne

Bekendtgørelsen blev vedtaget for at begrænse partikelforureningen fra brændeovne, men som en bonuseffekt lader det nu til, at den har fået antallet af skorstensbrande til at dale markant.

»Hvis der er mange partikler, er der også meget sod, der kan gå ild i, så forureningsgraden og risikoen for skorstensbrand hænger nøje sammen«, siger Peter Hofman-Bang.

En anden grund til at antallet af skorstensbrande er for nedadgående, er ifølge Skorstensfejerlaugets oldermand, at mange danskerne er blevet bedre til at fyre korrekt.

»Folk er blevet mere miljøbevidste, og det får dem til at fyre mere korrekt op. Jeg ser det i deres brændekurve. Før i tiden lå der ofte sammenrullede aviser, mælkekartoner og andet skidt, som folk fyrede med. Det sker sjældent nu«, siger Keld L. Jensen.

Både Beredskabsstyrelsen og Skorstensfejerlauget tror, at faldet i skorstensbrande vil fortsætte, i takt med at endnu flere skifter til en mere moderne brændeovn de kommende år, og flere bliver bevidste om, hvordan man fyrer korrekt.