På arbejdspladserne er der regler for indeklimaet, men når vi er hjemme er vi selv herre over luftens kvalitet. Det er ikke nødvendigvis godt for vores helbred.

Og det er især børnene, der er udsat, viser tallene fra en ny dansk videnbase baseret på målinger i cirka 500 danske hjem og børneværelser. Forskerne fra DTU Bygs Center for Indeklima og Energi har samtidig målt på luften i 151 daginstitutioner, skriver videnskab dk.

Den enorme videnbase åbner for helt ny indsigt i blandt andet sammenhængen mellem allergitilfælde og den luft, vores børn til daglig indånder.

Særligt i hjemmene har det stor betydning, om man husker at lufte ud et par gange om dagen, så problemstoffer og fugt forsvinder. En gennemsnitsfamilie på fire personer afgiver hele ti liter vand i form af damp på en enkelt dag.

Spareiver forringer luften i stuen
Umiddelbart vil man tænke, at den klarer ventilationen derhjemme jo nok. Men sådan går det ikke nødvendigvis. Et øget pres for at sænke energiforbruget kan nemlig være ved at sætte vores sundhed på spil i det daglige.

»Et af de steder, hvor vi kan være mest bekymrede i denne sparetendens, er på børnenes værelser. De udsættes for forhøjede CO2-koncentrationer og anden forurening plus en del af de ti liter vand, der som følge af manglende ventilation rumsterer rundt i hjemmets luft,« forklarer forskningsleder Geo Clausen, der er lektor ved DTU Bygs Center for Indeklima og Energi til videnskab.dk.

LÆS ARTIKELSkimmelsvampen stortrives i det fugtige vejr

»Faktum er, at der har været en kraftig stigning af astma- og allergitilfælde blandt børn. Indeklimaet er en af de ting, der har ændret sig markant igennem de senere år, og derfor er det relevant at se på, om det spiller en rolle i forhold til antallet af sygdomstilfælde under de danske boligforhold,« siger Geo Clausen.

Projektet ’Indoor Environment and Children’s Health’ (IECH), som Center for Indeklima og Energi leder, løber over en årrække og har særligt fokus på de mulige sammenhænge, der findes mellem forskellige faktorer i indeklimaet og børns helbred, især i forhold til astma og allergi.

Børneværelser får sjældent frisk luft
DTU Bygs opmålinger registrede CO2-indholdet i luften i hvert rum, og det viste sig, at luftskiftet var alt for lavt i 57 procent af tilfældene.

»Det er nok en af de ting, vi blev mest overraskede over, da vi havde fået data hjem. Vi så nogle hjem, hvor luftskiftet var meget tæt på nul. Det vil altså sige, at barnet sover og opholder sig i luft, der i princippet har stået stille siden sidst, der var et vindue åbent«, siger Geo Clausen.

GUIDEHer er børneværelsets kemi-fælder

Desuden er forskerne bekymrede over nye smarte materialer, som kan afgive forurenende stoffer: Vægmaling, der kan afvaskes, flammehæmmere i elektronik og nye overfladebehandlinger på møbler og gulve, der er stærkere end før.

»Hvad er det, et forældrepar typisk gør, når der er en lille ny på vej? Man indretter et værelse efter alle kunstens regler. Man ønsker, at barnet skal have det dejligt på sit værelse, og derfor bliver der malet, før barnet skal rykke ind.«

»Der kommer nye møbler ind i rummet, og andet indbo oveni, og samlet set bliver værelset fyldt med nyindkøbte produkter og indbo, der afgiver forholdsmæssigt store mængder stoffer til luften,« siger Geo Clausen til videnskab.dk.

GUIDE13 gode råd: Slip for allergi