Annonce
Annonce
Hjemmet 20. sep. 2011 KL. 05.30

Guide: Sådan gør du havemøblerne efterårs- og vinterklar

Sommeren er forbi, og det er tid til at gøre havemøblerne klar til de våde, kolde efterårs- og vintermåneder.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der skal passes på havemøblerne og grillen, hvis de skal være klar til endnu en sæson i 2013. Tjek har derfor samlet en række gode råd til pasning og plejning i de kolde og klamme efterårs- og vintermåneder, hvor møblerne og grillen kun sjældent tages i brug.

Rengøring og pleje

Først og fremmest kan det betale sig at give møblerne og grillen en ordentlig rengøring, så sommerens skidt og snavs fjernes og ikke udvikler sig til svamp og rust henover vinteren.

Træmøbler
Teaktræ og trykimprægneret træ kræver som udgangspunkt ingen vedligeholdelse, mens oliebehandlede og lakerede/malede træmøbler har brug for lidt mere pleje. Ingen af møblerne ser dog sig ikke fri for at blive snavsede som alt andet, der har stået ude en lang og våd dansk sommer.

1. Rensning. Start med at børste synlig jord og skidt af møblerne.

2. Afvaskning. Vask teakmøblerne, de trykimprægnerede og de malede/lakerede møbler med universalrengøringsmiddel. De oliebehandlede møbler skal rengøres med et trærengøringsmiddel, der som regel kan købes samme sted som møblerne.

3. Opstramning. Tjek bolte, beslag og skruer - efterspænd hvis nødvendigt. Er de blevet rustne eller slidte, kan det være en god ide at udskifte dem. Brug en størrelse større end de forrige, så de får ordentlig fat i de oprindelige skruehuller.

4. Efterbehandling. Teak kan behandles med en oliebehandling og de trykimprægnerede møbler kan lakeres eller males. De oliebehandlede møbler kan behandles med ny olie - men først når de er helt tørre efter afvaskningen. De malede/lakerede møbler kræver mest vedligeholdelse og skal slibes ned efter afvaskningen og have minimum to lag maling/lak, for at det holder. Det er vigtigt at bolte, beslag og skruer skiftes før der males, så eventuelle rustne beslag ikke pletter det nymalede møbel.

LÆS ARTIKELSådan sikrer du huset mod stormen

Plastmøbler
Havemøbler af plast er generelt nemme at vedligeholde og kan nemt vaskes rene. Dog kræver hvide plast en lidt mere grundig behandling for at den lyse farve bevares.

1. Rensning. Start med at børste synlig jord og skidt af møblerne. Fugleklatter er især hårde ved de hvide plastmøbler og efterlader synlige pletter. Overvej derfor at have dem overdækket hver gang de ikke bruges - det gælder også om sommeren.

2. Afvaskning. Vask møblerne grundigt med universalrengøringsmiddel.

3. Slipning. Er møblerne umulige at få helt rene, kan man overveje at slibe dem med et slibe- og polermiddel - eksempelvis Slipol (til biler) eller wienerkalk. Overfladen kan blive ridset af behandlingen, og møblerne bliver mere modtagelige overfor snavs efterfølgende. Foretag behandlingen udendørs.

4. Efterbehandling. Uanset om møblerne er blevet slebede eller ej, kan en voksbehandling give møblerne en måske tiltrængt blank overflade og mindre modtagelige overfor snavs. Vask møblerne med et gulvplejemiddel med voks eller en bilshampoo med voks.

Stål- og aluminiumsmøbler
Møblerne af stål og aluminium kræver som regel ikke den store vedligeholdelse. Lidt rens og vask er dog med til at holde dem pæne.

1. Rensning. Start med at børste synlig jord og skidt af møblerne.

2. Afvaskning. Vask møblerne grundigt med mild sæbevand. Spul evt. efter med haveslangen.

SE GUIDEHer er rådene, der kan få dit badeværelse til at skinne

Grillen

En grill med indgroet snavs fra sidste sommer gør det ikke ligefrem indbydende at påbegynde en ny grillsæson, så gør dig selv en tjeneste og giv grillen en ordentlig omgang, inden den stilles væk for vinteren.

1. Rensning. Fjern snavs og fastbrændt fedt med en grillbørste fra grillristen. Indvendigt kan skidtet fjernes med sammenkrøllet stanniol.

2. Afvaskning. Vask grillens udvendige overflader med en opvredet klud og sæbevand. Tør efter med en tør klud. Brug evt. grillrens specielt beregnet til lige netop din grill. Produkterne kan som regel købes samme sted som grillen.

3. Tjek svejsninger. Giv de udvendige svejsninger lidt syrefri olie for at forhindre rust. Puds efter med en tør klud. Husk at der IKKE må bruges syrefri olie eller lignende indvendigt i grillen.

4. Fjern genstridig snavs. Noget snavs er svært at fjerne med knofedt alene. En særlig snavset støbejernsrist kan lægges i skoldhedt sæbevand, inden den lægges tilbage i grillen med fuld varme i 15 minutter. Nu skulle det sidste snavs være forkullet og kan skrubbes af med en grillbørste.

5. Efterbehandling. Smør risten grundigt ind i madolie for at beskytte den mod rust. Generelt anbefales det at smørre risten ind i olie hver gang der grilles - men brug et vædet stykke køkkenrulle og påfør olien med en grilltang.

Og glem ikke den jævnlige rengøring med børste. Der er ingen grund til at vente med at rengøre risten til næste gang, der skal grilles. Risten gøres hurtigt rent med en grillbørste af enten rustfrit stål eller messing, mens den endnu er varm.

LÆS ARTIKELGør grillristen ren med stil

Endelig har læser Kent Thomsen haft god erfaring med nedenstående rengøringsmetode af grillen:

1. Kom kul på grillen, tænd den og læg låg på. Hvis det ikke er en kuglegrill, så læg et eller andet over som låg.

2. Når temperaturen når over 200 grader, tages låget af, og snavset fjernes med sammenkrøllet avispapir.

Opbevaring

Når møbler og grill er blevet gjort grundigt rene, er det tid til at stille dem forsvarligt væk. Også her er der et par råd at hente i forhold til den bedst muligt opbevaring.

1. Undgå varme. Havemøblerne bør ikke stå i et tørt, varmt lokale, da de risikerer at tørre ud. Stil dem derfor i garagen/carporten/udehuset. Alternativt kan de overvintre udendørs.

2. Husk overtræk. Dæk møblerne og grillen med et egnet overtræk i plast.

3. Sørg for luft. Der skal kunne komme luft ind mellem møbler og overtræk for at undgå fugtskader fra kondensvand.

4. Hold øje. Husk at tjekke overtrække en gang i mellem, så al arbejdet med at rengøre, efterbehandle og overdække ikke er spildt på grund af et ødelagt overtræk.

SE GUIDEGuide: Sådan fjerner du pletterne

Kilder: Gør rent - på den nemme måde af Dorthe Kjerulf-Thomasen, Lonnie Eickworth og Klara Marie Mikkelsen, Politikens Forlag 2004; Rengøring - Kom godt i gang, Weberklubben og www.jysk.dk.