Hører man til den sociale type, der nyder at male vinduer sammen med naboerne, mens ungerne løber rundt i gården og leger, bør man bo i en andelsforening. Andelshavere er nemlig den gruppe, som har flest fælles aktiviteter med hinanden, viser en undersøgelse fra Integrationsministeriet fra 2011. Mindst sociale er de, der bor til leje i lejligheder og på værelser.

Det billede kommer ikke bag på fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, som forsker i byudviklingen og fremtidens bolig.

»De, der bor i andelsforening, skal have noget til at fungere, så det er forventeligt«, siger Jesper Bo Jensen.

Det sociale liv har nemmere ved at udvikle sig
Også i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) nikker man genkendende til billedet af den sociale andelshaver.

»Udgangspunktet for en andelsforening er et økonomisk og juridisk fællesskab, og det gør, at det sociale liv har nemmere ved at udvikle sig. Dels skal man mødes og tale sammen om driften af foreningen, dels betyder fælles bygninger og arealer som en gård eller en have, at man ofte mødes«, siger Line Kold, som er kommunikationskonsulent i ABF.

LÆS ARTIKELJyder og fynboer ved mest om deres naboer

ABF er en interesseorganisation for de private andelsboligforeninger og repræsenterer 4.700 andelsboligforeninger, der omfatter cirka 93.000 andelsboliger, svarende til knap halvdelen af alle landets andelsboliger.

Fælles økonomi og ansvar
I en andelsforening skal bestyrelsen, som udelukkende består af beboere, godkende nye andelshavere, så der sker en form for udvælgelse, som ikke ses magen til ved andre boligformer. Godkendelsen går primært på selve salgsaftalen, men da andelshavere desuden har fælles økonomi og fælles ansvar for boligerne, er det noget sværere at holde sig helt for sig selv modsat for eksempel lejere.

LÆS ARTIKELLær naboen at kende og reducer risikoen for indbrud

»Lejere er jo sat sammen af tilfældigheder og har ikke noget sammen, som skal fungere. Vi har en tendens til at tro, at jo tættere vi bor på hinanden, jo tættere er vores relationer, men sådan er det ikke altid. Der sker en vis fremmedgørelse, når man bor ved siden af hinanden ved et tilfælde«, siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, som driver en foredragsvirksomhed.

Også folk i ejerboliger er optaget af nabofællesskabet og sociale aktiviteter. I lighed med andelshavere sker der også på villavejene en form for udvælgelse, som er med til at styrke fællesskabet, forklarer Jesper Bo Jensen:

»I villakvartererne søger man ud til nogle, der ligner en. Man søger efter de områder, hvor man føler sig godt tilpas, hvilket typisk er sammen med folk i samme livsfase, samme slags job og jævnaldrende børn«.

LÆS ARTIKEL»Vi er altid interesserede i hinanden«

Det gode naboskab trives dog også i lejeboliger, pointerer fremtidsforskeren. Især i nybyggede lejeboliger, hvor beboerne bliver sat sammen med ligesindede:

»I nybyggede lejeboliger sker der noget af det samme som i villakvartererne: at folk med fælles interesser, børn i samme alder eller pensionister, der er holdt op med at arbejde, finder sammen«, siger Jesper Bo Jensen.