Det var iskold vinter, da Arne Kjær besluttede sig for, at hans og konen Hannes hus var som skabt for solceller.

Smukt beliggende på en af Røsnæs’ høje skrænter med havblik ud over Kalundborg Fjord har huset al den skønhedsværdi, man kan ønske sig. Men det var opvarmet med elvarme, som både er dyrt og belaster miljøet.

Lige dele økonomisk sans og ønske om at bevare miljøet for efterkommerne gjorde den pensionerede sygeplejerske til en af de første husejere i det solcelleboom, der ventes at ende med 25.000 solcelledækkede tage, inden 2012 er omme. Arne Kjærs solceller var på plads og i sving i februar 2011, samtidig med at isolering og varmepumper gjorde huset nemmere at varme op.

LÆS OGSÅSolceller trin for trin

Solceller er blevet en god forretning for husejere i massevis, fordi en ny lov gør det muligt for folk at sende overskydende strøm ud på ledningsnettet på gode soldage, og få det tilbage, når der ikke er sol. På den måde går overskydende strøm ikke tabt, og husejeren sparer to kroner eller mere til el og afgifter, hver gang han eller hun sparer en kWh. Arne Kjær kunne spare over 12.000 kroner om året.

»Huset her er perfekt til det. Taget er sydvendt, og Røsnæs er et af landets mest solbeskinnede steder, ligesom Skagen. Men jeg blev slemt skuffet, da jeg begyndte at følge med i, hvor meget strøm solcellerne producerede«, siger Arne Kjær.

LÆS OGSÅKlimavenligt hus gav familien Worsøe en halv million større boliglån

Allerede i marts 2011 blev den inverterboks, der omformer jævnstrømmen til vekselstrøm, skiftet ud første gang. Den nyslåede solcelleejer blev stædig og langt mere involveret i solceller, end han nogensinde havde forestillet sig. Ligesom mange andre solcellekøbere havde Arne Kjær investeret i et anlæg, der på papiret skulle kunne fremstille 6.000 kWh om året, som passede nogenlunde med familiens forbrug.

Men selv under optimale forhold kan anlæggene ikke nå op på det tal. Teknisk kan man ikke undgå, at solceller og inverter sluger en del af strømmen, men forbrugerne får ikke at vide, at deres anlæg måske i stedet for 6.000 kWh om året, kun leverer 5.500 kWh eller mindre.

LÆS OGSÅ150 får godkendt solcelleanlæg - om dagen

I stedet for at spare de forventede 12.000 kroner, så det ud til at Arne Kjær kun fik omkring 5.000 kWh, og dermed ville tabe 2.000 kroner om året.

»Det er jo helt urimeligt. Hvis du køber en bil og får at vide, at den har 28 hestekræfter, så forventer du ikke, at det kun gælder, når du kører ned ad bakke. På samme måde er det med solceller: Man køber noget, der skulle virke 100 procent, og så virker det kun 80 procent. Men man vil jo gerne have den ydelse, som man har betalt for«, siger Arne Kjær.

Risiko for dårlig forretning
Solcelleanlæg sælges i forskellige pakker. De største kaldes 6.000 watt, og derfor kunne man let tro, at de årligt kan levere 6.000 kilowatttimer (kWh), men sådan er det ikke.

For at finde ud af, hvor grundigt firmaerne fortæller solcellekøberne om, hvor meget et anlæg kan producere, har Lørdagsliv indhentet en runde tilbud på et 6000 Watt (eller 6kW) anlæg. Nogle steder kaldes det kWp (p står for peak og er det optimale anlægget er målt til at kunne producere under optimale forhold i Danmark).

LÆS OGSÅ Nyt fradrag øger fordelen ved solceller

Tilbudsrunden viste, at man som forbruger langtfra får alle de nødvendige oplysninger, der skal til for at foretage det rigtige valg. Hos store udbydere som Bilka og Bauhaus er man selv overladt til at vurdere, hvor meget anlægget yder. Andre leverandører giver deres bud på, hvor meget anlægget vil yde, men fortæller ikke, hvordan de er nået frem til det tal.

Bilkas hjemmeside lægger op til, at man først køber anlægget, og først derefter begynder forløbet med kontakt til montører. På den måde får forbrugeren ingen viden om solcelleanlæggets reelle ydelse, før han eller hun køber.

Det ærgrer Rune Schmidt, der som vejleder i Energitjenesten yder gratis og uvildig information om energi.

LÆS OGSÅ Sådan sparer du på energien i fritidshuset

»Som forbruger er det umuligt at sammenligne det, du får for dine penge, hvis der ikke bliver lavet beregninger på, hvor meget strøm de enkelte solcellefirmaers anlæg kan levere til dig. Du kan komme til at gøre en meget dårlig forretning ved at vælge det billigste«, siger Rune Schmidt.

Et anlæg, der er lidt dyrere, men yder 300-400 kWh mere, tjener sig hurtigt hjem. Den ekstra ydelse sparer forbrugeren 6-800 kroner svarende til over 2 kroner per solproduceret kWh om året.

Mange solcelleejere bliver ligesom Arne Kjær overraskede, når de opdager, at solpanelerne leverer for lidt. Energirådgiver Jan Høilund Christensen fra det lille rådgivningsfirma Engko støder jævnligt på problemet.

»Så sent som i sidste uge var jeg til et seminar, hvor tre solcelleejere brokkede sig over, at deres anlæg gav mindre, end de var blevet stillet i udsigt«, siger Jan Høilund Christensen. Han mener i bund og grund, at forbrugerne selv skal sætte sig ind i, hvad anlæggene kan. Men så skal de også have de rette redskaber i form af præcise og sammenlignelige beregninger fra producenter.

Krav til kvalitet
»Hvis en leverandør får oplysninger om husets adresse, hældning og retning på taget, strømforbrug, og om der falder skygge, er det let at regne ud, hvor stor en ydelse en solcelleejer kan forvente på et givent anlæg. Der bør være en standard for, hvordan leverandørerne regner det ud og informerer kunderne«, understreger Jan Høilund Christensen.

LÆS OGSÅLoven spænder ben for solenergi i etageejendomme

Energitjenestens vejleder Rune Schmidt anbefaler, at myndighederne fremover stiller krav til solcelleanlægs kvalitet, ligesom det i løbet af det kommende år vil blive et krav, at alle installatører skal have certifikat på, at de gerne må sætte solceller op på tagene.

»Det kan blive et kæmpe tilbageslag for solcellemarkedet, hvis der kommer mange dårlige produkter på markedet«, siger Rune Schmidt.

Han frygter, at de prisbevidste forbrugere kan blive lokket til at købe dårlige løsninger af de mere useriøse firmaer, der altid dukker op, når et marked vokser voldsomt.

I takt med at priserne falder og flere og flere aktører som supermarkedskæder, byggemarkeder, grænsebutikker og håndværksmestre kommer på banen med solcelletilbud, stiger behovet for gennemskuelig information.

LÆS OGSÅSalget af solceller stormer frem

Ser du for eksempel på de tilbud, Lørdagsliv har hentet hjem, er de svære at sammenligne. Living Energy vil gerne møde kundens behov for at få så mange kWh som muligt, og sætter 6.72 kW-solceller op. Selskabet lover at det leverer 6.169 kWh om året. Også Bilenberg El-Teknik regner konkret ud, hvad anlægget kan levere.

Men hos Bauhaus er det mere diffust: Her får vi oplyst, at 6.000 W kan yde 5.600-5.700 kWh. Men det er ikke udregnet i forhold til husets placering. Med Bilkas 6.000 W anlæg får vi at vide, at anlægget optimalt leverer 5.800 kWh årligt. Ingen af leverandørerne går konkret ind i, hvad deres resultater bygger på.

»De tilbud, I har fået, viser meget godt, hvorfor markedet er så rodet. Du kan ikke sammenligne dem på et reelt grundlag. Hvis det var mig, der skulle have solceller, så ville jeg bede nogle firmaer komme hjem til mig og forlange, at de kunne komme med nogle dokumenterede beregninger på, hvor stor effekt jeg kunne få ud af anlægget. Og så ville jeg acceptere, at den service måske gør det 10 procent dyrere«, siger Jan Høilund Christensen.

En vigtig faktor, som selskaberne bør regne med, er solen. Den skinner ikke lige meget i hele landet, og man kan få kort, der viser, hvilket gennemsnit man kan forvente i en given landsdel. I Røsnæs er der op mod 1.040 solskinstimer, mens Midt- og Sydjylland døjer med kun 900 solrige stunder.

»Hvis et firma regner soltimerne med, og et andet ikke, er deres estimater jo fuldstændig umulige at sammenligne«, siger Jan Høiland Christensen.

LÆS OGSÅStaten hæmmer huse med gratis varmeregning

Hjemme hos Arne Kjær hjalp det ikke stort med solmængderne, før han allerede i marts 2011 besluttede, at opgradere anlægget. Det endte med to ekstra solpaneler og en inverter, som Arne fik sat op for egen regning.

Nu skulle strømmen gerne løbe modsat i elmåleren. Men inverteren brød sammen.

»Det krævede en del kamp at få sælgerne til at erkende, at der skulle en ny til, og at det var deres ansvar. Men jeg kan være rasende stædig og endte med at finde en tysk test, som viste, at jeg havde ret«, siger Arne Kjær, som nu fik en inverter, der kunne klare mosten. I 2011 kom produktionen op på godt 5.400 kWh, og i år regner han med at nå de 6.000 kWh, som stort set dækker husstandens forbrug.

Tag garantier alvorligt
På solcellemarkedet er garantier en vigtig faktor, og det betaler sig at læse dem grundigt og forstå, hvad de dækker.

Dels giver udbyderne produktgarantier for solcellerne på mellem 10 og 25 år, og 5-10 år på inverterne. Og dels er der ydelsesgarantier, som skal sikre kunderne, at solcellerne ikke taber deres evne til at producere strøm for hurtigt. En solcelle vil typisk miste en smule af den evne hen over mange år, så den efter 25 år yder 80-85 procent af, hvad den gjorde, da den var helt ny.

LÆS OGSÅFremtidshus slår dørene op

»Ud over at tjekke garantiens indhold skal du se på, hvem der står bag. Er det en lille håndværksmester, som har importeret billige kinesiske solceller fra en ukendt producent, risikerer du, at folkene bag går konkurs, hvis der er noget galt med anlægget. Så er garantien ikke meget værd«, siger Rune Schmidt.

Han anbefaler, at gå efter solide leverandører og håndværkere, der entrerer med store solcelleproducenter.

Men garantierne er ikke nok til at beskytte forbrugerne, mener Arne Kjær. I kølvandet på sin egen solcelletvist dannede han 31. januar i år Foreningen af Solcelleejere, der skal informere og hjælpe solcelleinteresserede. Og selv om arbejdet med de 200 medlemmer tager flere af hans vågne timer, end han bryder sig om, er det nødvendigt.

»Når alle firmaer prøver at gøre det hele kompliceret og uigennemsigtigt, står det klart for mig, at der er noget galt. Derfor bør der også oprettes et klagenævn, hvor solcelleejerne kan gå hen, når det er nødvendigt«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken