Danskerne siger i stor stil nej tak til de voksende bjerge af kulørte reklametryksager, der bliver presset ned i postkasser og brevsprækker.

Mere end 702.000 private husstande har nu tilmeldt sig en af de to ’reklamer – nej tak’-ordninger, viser en helt ny opgørelse fra Post Danmark, der administrerer ordningen og registrerer tilmeldingerne.

Til sammenligning havde 636.000 private adresser tilmeldt sig ved udgangen af 2011. Dermed har nej tak-ordningen fået næsten 70.000 nye tilmeldinger på godt og vel et halvt år.

Flere er på vej.

LÆS OGSÅNettet giver danskere gode kneb i tilbudsjagten

Med virkning fra 1. marts har også private virksomheder, institutioner, foreninger og offentlige myndigheder fået mulighed for at afvise reklamerne på deres adresser. Og det tilbud har godt 2.600 af dem indtil videre taget imod.

»Det har længe været et ønske hos virksomheder og foreninger at komme med i denne ordning, og det lykkedes at få det forhandlet på plads sidste år. Derfor er det min forventning, at der kommer mange flere til«, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe, der ikke har nogen præcis forklaring på, hvorfor tilmeldingerne eksploderer.

Forbrugerne skal respekteres
Det har Post Danmark heller ikke.

»Men det er blevet nemmere at tilmelde sig, fordi man nu kan gøre direkte på vores hjemmeside, og det har måske betydet, at flere er blevet opmærksomme på ordningerne«, siger Eva Malene Hartmann, chef for privatkunder i Post Danmark.

Nej tak-ordningen har to varianter:

Forbrugerne kan vælge alene at sige nej tak til de adresseløse reklamer, men fortsat modtage lokale ugeaviser og andre skrifter. Eller de kan sige pænt nej tak til hele pakken – både reklamer og ugeaviser.

LÆS OGSÅMinister om alkoholreklame-forbud: »Den pistol har man vel altid«

De fleste vælger den første mulighed. Når forbrugerne har tilmeldt sig, sender Post Danmark et klistermærke, som skal sættes på postkassen eller brevsprækken.

»I den gamle ordning, som lå forud for den nuværende nej tak-ordning, kunne de erhvervsdrivende jo selv bestemme, om de ville respektere forbrugernes nej tak-skilte. Det gav ingen mening«, siger Henrik Øe.

»Nu har vi fået en aftale med hele branchen, som gør, at forbrugernes ønsker skal respekteres. Og selv om det kan smutte, er det mit indtryk, at ordningen fungerer meget effektivt. Og det, der er enestående ved vores danske ordning, er jo, at når vi registrerer alle tilmeldinger centralt, kan distributører og annoncører meget præcist regne ud, hvor mange reklametryksager, de skal producere. På den måde belaster vi ikke miljøet mere end nødvendigt, for vi trykker så at sige kun de reklamer, der er brug for og postkasser til«, siger ombudsmanden.

Fælles forståelse
Oprindelig var ordningen skruet sådan sammen, at forbrugeren selv skulle sørge for at få fornyet nej tak-mærkatet hvert andet år, hvis de fortsat ville undvære reklamerne. Nu er ordningen vendt om, så der ikke bliver proppet reklamer i postkassen, før den enkelte forbruger selv har bedt om det.

Eva Malene Hartmannmener mener, at det er en »ærgerlig udvikling« for Post Danmark ,når danskerne frabeder sig reklamer, for så er der mindre post at dele ud, og det går ud over indtjeningen.

»Men vi har ikke nogen interesse i at aflevere noget til kunderne, som de ikke har lyst til at modtage«, siger hun.

Jeg har hørt om nogle forbrugere, der har ventet i flere uger på at få klistermærket sendt ud. Får I mange klager?

»Ikke mig bekendt, mærket skal være ude hos forbrugeren i løbet af ganske få dage, og hvis man bruger den digitale tilmelding på hjemmesiden, går det hurtigt«, siger Eva Malene Hartmann.

Heller ikke ombudsmanden har fået klager over klistermærkerne.

»Vi har en fælles forståelse med Post Danmark om, at ordningen skal administreres effektivt i praksis. Det regner jeg med, at Post Danmark lever op til«.

»Hvis Politikens læsere har en anden oplevelse, hører jeg gerne om det«, siger Henrik Øe.