Annonce
Annonce
Hjemmet 17. okt. 2012 KL. 07.10

Sådan får du et hus uden mus

Forebyggelse er nøgleordet, hvis musene skal holdes ude fra hjemmets fire vægge.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fakta

Får man besøg af mus inden døre, kan der som regel være tale om to arter:

Husmusen (Mus musculus) eller halsbåndmusen (Apodemus flavicollis). Andre musearter kan forvilde sig ind i huse, men de kan ikke trives der ret længe.

Husmusen findes i to varianter; en ensfarvet mørkegrå og en med gråt hoved og noget lysere underside. Hoved og krop måler tilsammen 8-9 cm, mens halen er lidt kortere.

Halsbåndmusen er mørkebrun på oversiden, mens undersiden er kridhvid, bortset fra et brunt bånd (halsbånd) lige foran forbenene. Den er noget større end husmusen, for hoved og krop måler tilsammen 10-12 cm, og halen er noget længere end resten af dyret.

Begge musearter klatrer fremragende, og en ung husmus er i stand til at presse sig igennem en revne på kun 7 mm.

Selvom en husmus kun æder cirka 3 gram fast føde om dagen og en halsbåndmus cirka det dobbelte, så kan skaden alligevel være betydelig, fordi der ødelægges langt mere, end der ædes. I sommerhuse kan det gå hårdt ud over sengetøj, gardiner, møbler, træværk osv., som gnaves i stykker og blandt andet benyttes som redemateriale, og gnav på elektriske installationer kan medføre kortslutning og brand.

Kilde: Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi

To kan hurtigt blive til otte, og otte kan hurtigt blive til en hel invasion. Husmusene er begyndt at søge indenfor for vinteren, og er man ikke opmærksom og får sikret sit hjem mod skadedyrene, kan det ende med en lang, sej kamp mod gnaverne.

LÆS ARTIKELSå er det muse-tid

Ifølge Miljøstyrelsen handler det i høj grad om at forebygge problemet, mens styrelsen har også gode råd, hvis man skulle være så uheldig at have fået musene ind i huset:

FOREBYGGELSE

1. Tjek huset for huller
En mus behøver ikke mere end 7 mm for at kunne presse sig ind i huset, så det handler om at sørge for at få lukket eventuelle huller og sprækker, så de ikke kan møve sig indenfor.

Gå evt. sprækker efter med en kuglepen eller blyant. Kan pennen eller blyanten komme ind i hullet, kan musen også.

Sørg også for, at kældervinduerne er lukkede, at ruderne er hele, at alle ventilationsåbninger er forsynet med trådvæv og at døre slutter tæt.

2. Gem mad og affald
Mus elsker madrester og affald, så det er vigtigt og få gemt alle fristelserne af vejen og sørge for, at alt er lukket forsvarligt inde i køleskab eller lukkede glas- eller metalbeholdere.

Sørg også for, at der ikke står køkkenaffald fremme, som musene kan kaste sig over.

Og glem ikke sommerhuset - især hvis det står ubeboet henover vinteren.

INDFANGNING

Er uheldet ude, og musene kommet indenfor, skal de fanges hurtigst muligt.

Er du i tvivl, om dit hjem er inficeret, kan du hente hjælp i Miljøstyrelsens guide til tegn på mus (eksternt link)

3. Vælg fælder efter musen
Der er forskel på mus, og det handler om at finde den rigtige fælde til lige netop den plage, man har fået indendørs.

Se Miljøstyrelsens guide til musearter (eksternt link)

En smækfælde til f.eks. en husmus vil ofte være for lille til en halsbåndmus. Brug derfor store (rotte)fælder til halsbåndmus. Materialet spiller ikke den store rolle, men fælder af metal eller plast holder ofte længere end træfælder.

Husk, at det er mere effektivt med flere fælder i få dage end få fælder i mange dage.

4. Placer fælden, hvor musen er
Placer fælderne vinkelret ud fra paneler og vægge med udløseren vendt ind imod væggen.

Er der hunde eller katte i hjemmet, skal man passe på med, at de ikke kommer i nærheden af fælden.

5. Brug den rigtige lokkemad
Igen er der forskel på, hvad arterne kan lide.

Til husmusen kan lokkemaden være leverpostej eller pølse, mens halsbåndmusen bedre kan lide nødder eller mandler. Begge mus kan lokkes med rosiner eller et stykke frisk æble.

Ost er i modsætningen til, hvad man tro, ikke velegnet, da det hurtigt tørrer ud og taber lugten.

6. Benyt engangshandsker
Mus kan som rotter godt bære på smitsomme sygdomme. Brug derfor altid engangshandsker, når du har med mus eller fælder at gøre.

LÆS ARTIKELMus hærger og spreder sygdom hos husejere

Pak den døde mus ind i et stykke avispapir eller en plastpose og smid den i skralde-spanden.

FORGIFTNING

Først i yderste nødstilfælde, når alt er andet er afprøvet, råder Miljøstyrelsen, at man tager gift i brug for at komme musene til livs.

7. Vælg den rigtige gift
Brug musegift indeholdende stoffet chloralose, som ikke giftigt for de større dyr, der spiser døde mus.

Chloralose er dog giftigt for fugle, så placer giften, så fugle ikke kan komme til den.

Musegift med chloralose virker kun ved temperaturer under 16 grader.

Undgå produkter med følgende stoffer: Bromadiolon, brodifacoum, difenacoum og flocoumafen.

8. Vælg inkapslet gift
Køb gift, der er indkapslet i en beholder eller brug foderstationer. Det kan for eksempel være en museautomat eller en lokkeboks.

Du kan også købe gift og en foderstation sammen – en såkaldt musegiftboks. Det betyder mindre spild og risiko for dig, dine børn, husdyr og andre dyr i naturen.

9. Læs og følg brugsanvisning
Sæt dig grundigt ind i giften, inden den anvendes.

Etiketter kan se meget forskellige ud, men de skal indeholde oplysninger om indholdsstoffer samt korrekt og sikker brug.

LÆS ARTIKELUltralydsapparater mod mus er fup

Pas på, at dine børn og husdyr ikke får fat på giften eller den forgiftede mus.

10. Fjern de døde mus
På musegiftens etiket kan du se, hvordan du skiller dig af med forgiftede døde mus.

Smid dem aldrig i naturen, hvor fugle og dyr kan finde dem.

Kilde: Miljøstyrelsen