Flere unge på boligmarkedet kan blive en boligpolitisk udfordring om ganske få år. Men kun få kommuner har lavet en boligpolitik, der tager højde for det.

Det viser en undersøgelse, som forskningsinstituttet AKF har foretaget sammen med Kuben Byfornyelse for Velfærdsministeriet.

Der er historisk få 18-29-årige unge i disse år. Om blot ti år vil der være 100.000 flere unge, end der er i dag.

Boligmarkedet er uvenligt
Forskningsleder Henrik Christoffersen fra AKF mener, at boligmarkedet som udgangspunkt er direkte uvenligt i forhold til unge.

»Hvis de unge ønsker at købe egen bolig, skal de have en solid indkomst og have sparet penge op. Det er svært at honorere for de fleste unge, bl.a. fordi unge uddanner sig og derfor har en lavere indkomst i studietiden. Leje af en almen bolig kræver som oftest god tid til at rykke op på en venteliste, hvilket de unge heller ikke har. Og hvis unge gerne vil bo i en billig andelsbolig, skal de være heldige at have forbindelserne i orden«.

På trods af disse vilkår er de fleste unge gode til at finde deres egne løsninger på boligmarkedet, mener Henrik Christoffersen. Det kan blandt andet ske ved, at de deler en bolig, fremlejer eller får hjælp fra forældrene. Den slags løsninger vil blive meget vigtige i de kommende år, også selvom der bliver opført flere ungdomsboliger.

Kun få kommuner tager hensyn
Det er kommunerne, der står for den boligsociale indsats. Men de afgrænser den boligsociale indsats i forhold til de unge meget snævert. Det billede, som tegner sig, er, at det kun er ganske få kommuner, som kan henvise til en lokal ungdomsboligpolitik.

»Nogle unge har dog særligt begrænsede forudsætninger i forhold til såvel penge og tid som gode forbindelser. Meget taler for, at det specielt er disse unge, som kan have vanskeligt ved at finde en løsning på deres boligbehov, og som derfor kan have brug for en håndsrækning«, siger Henrik Christoffersen.