Første runde i det offentliges kamp mod kæmpebjørnekloen med det flotte latinske navn Heracleum mantegazzianum ser ud til at være gået til bjørnekloen.

Det skriver Dagbladet Ringsted.

I hvert fald må Ringsted Kommune nu erkende, at den oprindelige indsatsplan mod den giftige ukrudtsplante fra det fjerne Kaukasus ikke har virket efter hensigten.

Frem for færre er der konstateret flere nye områder med bjørneklo.

Derfor er planen nu blevet revideret med en mere præcis angivelse af, hvor der findes bjørneklo, og en uddybende vejledning til bedre måder at bekæmpe dem på.

Samtidig vil private grundejere i højere grad end tidligere blive indraget i kampen - og til det formål blive udstyret med en bedre vejledning i, hvordan de får de op til tre meter høje skærmplanter jordet en gang for alle.

Bjørnekloen skulle være historie
Oprindelig, hvilket vil sige i fjor, afsatte Ringsted Kommune i alt 200.000 kroner årligt med det mål, at om fem-seks år så skulle kæmpebjørnekloen være historie inden for kommunegrænsen.

Med den ny indsatsplan i hånden er det stadig forventningen, at de 200.000 kroner om året rækker.

Efter fem år er det så håbet, at beløbet kan nedtrappes i takt med de færre bjørneklo.

En forudsætning er dog, at de private lodsejere - som loven kræver - også deltager aktivt.

Det har de tilsyneladende ikke gjort til dato. Derfor åbnes der også i den nye indsatsplan for at banke de forhåbentlig få uvillige lodsejere oven i hovedet med et påbud, hvis de ikke frivilligt kaster sig ind i kampen mod bjørnekloen på deres ejendomme.