Annonce
Hjemmet 16. dec. 2008 KL. 10.07

Flere sikrer huset med alarmer

Men politiet anbefaler i stedet, at naboer hjælper hinanden

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Trods finanskrisen går salget af private alarmer som varmt brød.

I årets sidste tre måneder har landets største sikringsvirksomhed G4S oplevet en stigning på 35 procent svarende til cirka 1.000 flere alarmer i forhold til perioden juli, august, september. Det skriver 24timer.

Frygt for kriminalitet
Adm. direktør i G4S og formand for Sikkerhedsbranchen, Kristian Durhuus, mener, at den økonomiske krise endda påvirker folk således, at flere køber en alarm.

»Det er tit sådan, at når der er meget tale om økomisk krise, og det går dårligt, så frygter folk, at der kommer mere kriminalitet, og så investerer man i en alarm,« siger Kristian Durhuus til 24timer.

Han tror til gengæld ikke, at de mange historier i pressen om politisvigt i forbindelse med politireformen har nogen betydning.

Personlig beskyttelse
»De mange grove hjemmerøverier påvirker helt sikkert folk til at købe alarm. I dag er det sådan, at halvdelen af alle med privat alarm har installeret den sådan, at den også er aktiveret om natten, når folk er hjemme. Så man kan sige, at de også bruger alarmen som personlig beskyttelse ligesom en røg­alarm, og ikke kun for at beskytte mod, at tyve løber med værdigenstandene, når de ikke er hjemme,« siger han.

Den store stigning i salg af private alarmer får dog ikke chefen for Københavns Politis Kirminalpræventive Afdeling, Lars Nikolaj Jensen, til kun at juble.

Prof-tyve er ligeglade
»For nogen giver det en sikkerhed at have en privat alarm, men man skal huske på, at en alarm ikke er ensbetydende med, at tyvene holdes ude. Professionelle tyve kan altid komme ind, og de ved godt, at alarmen ikke gør andet end at larme,« siger han.

Mens det koster op til 300 kroner om måneden og 1.000 kroner per alarm­installation, har Lars Nikolaj Jensen et helt gratis råd:

»Vi anbefaler, at naboerne hjælper hinanden med at holde øje med huse og villaer i kvarteret. Det gør tyvene mere utrygge, hvis der er naboer, som holder øje med dem,« siger han.

nyheder@pol.dk

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer