Annonce
Hjemmet 12. mar. 2009 KL. 15.42

Ikeas brogede historie

Nazisympati, børnearbejde en tur på fagbevægelsens sorte liste. Vejen til Ikeas gode ry har ikke været helt lige.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Ikeas succes har været stor fra dag et. Men der har været både op- og nedture for den svenske møbelgigant gennem årene. Her er Ikeas historie kort fortalt.

1943
Den 17-årige Ingvar Kamprad indregistrerer IKEA som firma. I for Ingvar, K for Kamprad samt E for gården Elmtaryd og A for byen Agunnaryd, hvor han voksede op.

1951
Ingvar Kamprad udgiver det første Ikea-katalog for firamet der indtil videre kun drives som postordrevirksomhed. Den første million i omsætning passeres.

1958
Det første Ikea-varehus slår dørene op i den svenske by Älmhult.

1969
Det første danske Ikea-varehus åbner i Ballerup.

1984
Kundeklubben Ikea Family lanceres.

1994
I foråret bliver det afsløret, at Ikea har solgt tæpper, der var fremstillet ved hjælp af børnearbejde under slavelignende forhold i Pakistan. Ikea proklamerer efter afsløringen, at de vil stoppe alt samarbejde med tæppefabrikker i den tredje verden, som bruger mindreårige børn som arbejdskraft.

I efteråret afslører den svenske avis Expressen, at Ikeas grundlægger Ingvar Kamprad, var tæt knyttet til den åbenlyst nazistiske gruppe 'Nysvenska' efter Anden Verdenskrig og frem til 1950'erne. Ingvar Kamprad tilstår og undskylder efterfølgende i et åbent brev til sine ansatte.

1996
Møbelgiganten Ikea og koncernens forretningsmoral kommer på fagbevægelsens sorte liste. Træindustriforbundet og Snedker- og Tømrerforbundet beskylder Ikea for at sænke priserne så voldsomt, at det betyder tab af arbejdspladser hos de danske og udenlandske underleverandører.

Samtidig beskyldes Ikea for at være ligeglade med, at de, som producerer Ikeas møbler i Østeuropa, bliver syge, så længe produkterne er miljø-rigtige, når de kommer hjem til forbrugeren.

1998
Omsætningen når 50 milliarder svenske kroner.

1999
Ikea koncernen donerer midler til Unicef og Red Barnet som hjælp til genopbygning af skoler, indkøb af undervisningsmateriale til børn og særlig uddannelse af lærere i det krigshærgede Kosovo.

Ikea ændrer sin personalepolitik og tillader ansatte at bære religiøs hovedbeklædning i arbejdstiden.

2000
Ikea-koncernen indleder i samarbejde med Unicef et omfattende projekt i det nordlige Indien for at finde og løse de grundlæggende årsager til børnearbejde.

2001
Ikea fjerner danske traditioner fra deres personalepolitik. Nu er der ikke længere julegaver, og der afholdes vinterfest i stedet for julefrokost. Det er slut med bryllupsgaver, fordi det ifølge Ikea ikke er bedre at være gift end single. Ikea holder stadig fester og giver gaver til personalet, men kun på neutrale dage som for eksempel jubilæer. Tiltaget skaber en del debat i medierne.

2002
Et nyt genanvendelseskoncept indføres i mere end 100 Ikea varehuse i Europa for at sikre, at returvarer så vidt muligt repareres i stedet for at gå til spilde.

Verdensnaturfonden WWF og Ikea går sammen om at fremme ansvarlig skovdrift i udvalgte områder verden over.

2003
Ikea beslutter at hæve månedslønnen for kassedamer med 25 procent svarende til 4.000-5.000 kroner. Ordningen gælder kun for ansatte i Danmark.

2004
Ikea udgiver sin første årlige rapport om socialt og miljømæssigt ansvar.

Ikea varehus nummer 200 åbner i New Haven i USA.

2005
Kundernes køb af tøjdyr i Ikea hjælper med at indsamle midler til Unicef- og Red Barnet-projekter for børn og deres sundhed og skolegang.

Ikea samarbejder med Verdensnaturfonden WWF om at fremme bedre metoder til bomuldsdyrkning. Omkring 2.000 landmænd i Pakistanare undervises på landbrugsskoler.

En organisation med navnet Ikea Social Initiative oprettes for at håndtere virksomhedens engagement i det globale samfund gennem partnerskaber med Red Barnet og Unicef.

Ikea-koncernens omsætning ligger nu tæt på 150 milliarder svenske kroner

2006
Ikea og Verdensnaturfonden WWF forener sine kræfter for at bremse ulovlig træfældning i Rusland og belønner lovlig skovdrift i Rusland og Kina.

2007
Ikea og Verdensnaturfonden WWF begynder at samarbejde om projekter, der skal reducere udledningen af drivhusgasser skabt af Ikeas aktiviteter.

2009
I dag har Ikea 295 varehuse i 36 lande og mere end 127.000 medarbejdere i 44 lande. Ikea-koncernen har en årlig omsætning på over 21 mia. euro.

Kilder: www.ikea.com, Infomedia, ’Historien om ikea’. Ingvar Kamprad fortæller til Bertil Torekull (2006).

Research: Politikens Bibliotek

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer