Annonce
Hjemmet 19. mar. 2009 KL. 11.40

Udenlandske designere trænger sig på

Danskerne efterspørger i stigende grad udenlandske design-klassikere som Eames-stole og Dell-lamper

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Læs også

Kulørte, amerikanske stole møver sig ind på Arne Jacobsens territorium, lige som en formfuldendt bordlampe fra en tysk bauhaus-designer flytter ind i stadigt flere danske hjem.

Godt nok er vi danskere umanerligt trofaste over for de hjemlige designkonger, når vi shopper brugte klassikere.

Men vi udvider i stigende grad interessefeltet og hopper med på den internationale bølge.

Sådan er den nogenlunde enslydende statusmelding fra flere af de markedspladser, hvor danskerne ynder at erhverve lænestole, andre har slappet af i, og kommoder, der tidligere har opbevaret fremmede menneskers tøj.

Flere navne vinder frem
Hvor nogle internationale arkitekter som Mies van der Rohe har været stabilt populære herhjemme i mange år, vinder andre udenlandske navne i stigende grad frem.

Deriblandt finder man stole fra det amerikanske arkitektægtepar R. & C. Eames og lamper fra tyske Christian Dell, som er uhyre moderne lige nu.

Eames’ karakteristiske skalstole i plast ses på de mest fancy caféer, mens Dell-lamperne kan spottes i utallige film og reklamer.

Reproduktioner øger efterspørgslen
Klassik er én af de forretninger for brugte klassikere, der mærker denne udvikling. Salgsassistent Stine Stjernholm tilskriver den nylige reproduktion af Christian Dell-lampen ’President’ en del af æren.

»Relanceringen ser ud til at være en stor succes og har generelt øget opmærksomheden om Dell-lamperne. Det smitter også af på interessen for originalerne fra 1920-30’erne, som vi ofte kan sælge endnu dyrere end de nyproducerede«, fortæller hun.

Kjærholm, Jacobsen og Wegner
Det er dog stadigvæk de kendte, danske klassikere, der nyder størst efterspørgsel i Danmark.

På netauktionshuset Lauritz.com er der ifølge administrerende direktør Mette Rode Sundstrøm en række danske designere, hvis frembringelser altid er at finde i sortimentet og med sikkerhed bliver solgt til høje priser.

»For tiden ligger Poul Kjærholm helt i top. Vi sælger alle hans design virkelig godt til høje priser. Og så er det imponerende, hvordan vi år efter år konstaterer en uændret interesse for Arne Jacobsen, især stolene Ægget, Svanen og Dråben«, fortæller hun.

Auktionshuset konstaterer desuden en stabilt høj interesse for danske Wegner.

Altid moderne
Mette Rode Sundstrøm forklarer den vedvarende efterspørgsel med arkitekternes sans for tidløshed.

»Disse folk har ramt et design, der er så innovativt og tidløst, at det bliver ved med at være toneangivende gennem skiftende trends. Samtidig har de valgt gedigne materialer, der holder i mange år«, siger hun.

Sikker investering
og peger på, at varerne fremstår som en mere og mere sikker investering, jo længere tid de har bevist deres værd. En slags positiv spiral, som holder efterspørgslen og priserne i ro.

Ny interesse for art deco
Af nyere tendenser melder Lauritz.com om en gryende renæssance for kommoder, standure og lamper i art deco-stil.

Art deco opstod i 1920’erne og er kendetegnet ved stramme geometriske former kombineret med enkelte svungne linjer. Desuden går vi i stigende grad på netauktion efter nyere kunst og det periodevis oversete opbevaringsmøbel, skænken.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer