James Bond bruger en.

Sharon Stone sidder overskrævs på en i ’Basic Instinct 2’ og ’Men in Black’ har også en med.

I alle tre film kan det trænede øje spotte designerstole af henholdsvis Finn Juhl, Arne Jacobsen og Verner Panton.
1.
Danmask på verdenskortet
Dansk designede stole har om noget sat aftryk ude i verdenen. Og selv om mange modeller har haft folk i sæderne i mere end 50 år, så står de gamle klassikere stadig som noget unikt inden for dansk design.

Mette Strømgaard Dalby, der er museumsinspektør på Trapholt Kunstmuseum, har netop udgivet bogen ’Stolen’.

2.
Hun afslører, at hun i mange år haft en næsten nørdet interesse for siddemøblet. Derfor har hun om nogen et bud på, hvorfor stolen har fået den status, den har.

»En stol kan være meget skulpturel og fotogen. Den kan stå midt i rummet og behøver ikke at have noget ved siden af. Derfor er nogle stole blevet ikoner, fordi de er meget let genkendelige. Et sofabord kan for eksempel ikke stå alene på samme måde og har derfor heller ikke den samme grad af genkendelighed«, mener museumsinspektøren.
3.
Desuden har vi i bogstaveligste forstand et meget tættere forhold til stolen end til mange andre møbler. De fleste af os bruger den hver dag – i mange timer om dagen.

»Stolen er det møbel, der ligner os mest. Den har ryg og ben, og vi er i direkte kontakt med den hver dag. Derfor kan man sige, det er en slags kropsholder, og det stiller store krav til udformningen«, siger Mette Strømgaard Dalby.
4.
Elsebeth Gerner Nielsen, der er rektor for Designskolen Kolding, mener også, at brugbarheden er forklaringen på de danske designstoles succes.

»Nævn mig et møbel, og jeg tror, de fleste mennesker vil svare: stol. Stolen er en af de mest anvendte ting – i alt fald i den del af verden, som har mulighed for at erhverve sig designmøbler. Den giver dig mulighed for at hvile, men tillader dig stadig at tage del i verden og livet i modsætning til sengen«.

Træsucces
Guldalderen inden for dansk stoledesign begyndte efter Anden Verdenskrig. Paradoksalt nok, fordi vi stadig holdt fast i de gamle håndværkstraditioner, fortæller museumsinspektøren fra Trapholt Kunstmuseum:

»I USA havde man i mange år brugt materialer som stål, plastik og metal. I Danmark var man ikke så langt fremme med de nye materialer, men mange snedkere mærkede, at deres fag var truet. Derfor slog de sig sammen med en række arkitekter og begyndte at udvikle prototyper på stole i træ«, siger Mette Strømgaard Dalby.

5.
»I USA blev møblerne synonyme med Skandinavien. Det var meget enkle møbler, der var udført i træ. Derfor virkede de meget humane og organiske, og de stod som udtryk for den skandinaviske velfærdsmodel«.

Det var i den periode, Børge Mogensen, Finn Juhl og Hans J. Wegner designede nogle af deres mest markante stole, der den dag i dag sælger stort.
6.
Men materialet gjorde det ikke alene. På tidspunktet, hvor dansk møbeldesign boomede, var talentmassen enorm.
Thomas Graversen, der er ejer af Fredericia Furniture, er vokset op med møbelklassikerne. Det var hans far, der sammen med Børge Mogensen udviklede og satte gang i produktionen af de eftertragtede stole.

»Det var en fantastisk generation. Det er ligesom i en sportsklub. Hvis der er en, der er god, så trækker han tit de andre med op. Derfor inspirerede mange designere hinanden«, siger Thomas Graversen, der understreger, at meget af inspirationen til de kendte møbler er hentet i udlandet:

7.
»Mange var inspireret af shakerstilen i USA, der stod for det ultrafunktionelle. Den passer godt til vores mentalitet, fordi vi er meget nøgterne og ikke bor i så store huse. Designerne formåede at omsætte shakerstilen til nogle møbler, der var meget brugbare, og som var tiltænkt den almindelige dansker«.

Folkestol
Børge Mogensen var i høj grad med til at indfri den ambition.

Et eksempel på det, er stolen J39, eller FDB-stolen, som han udviklede i sin tid som ansat møbeldesigner på FDB Møbler, også kendt som Brugsens møbelprogram.

8.
»Hvis du vil designe noget, der sætter aftryk, så er du nødt til at komme ud til folket. Ellers er det kun nogle elitære kunstfolk, der kender til det. Det er helt unikt for Danmark, at vi har lavet design, som den almindelige dansker selv lever med, og det er også det, der fascinerer mange fra udlandet. I Italien ejer den almindelige italiener for eksempel ikke designermøbler«, siger Thomas Graversen.

Børge Mogensens FDB-stol kom til at stå rundt på utallige folkeskoler, i lægehuse og alle de andre institutioner, som kom til at høre velfærdsstaten til. Og ifølge rektoren på Designskolen Kolding, Elsebeth Gerner Nielsen, har netop Brugsens møbelprogram spillet en meget stor rolle for formidlingen af de værdier, som dansk design har sit udgangspunkt i. Nemlig ligheden, demokratiet, men også friheden.

9.
»Før dansk designs guldalder fik alle, som havde råd til det, fremstillet et sæt møbler hos den lokale snedker, når de blev gift, og så skulle man ellers trækkes med sættet resten af livet. De danske guldalderdesignere gjorde op med den tradition og designede individuelle møbler, som man frit kunne flytte rundt med og sætte sammen med det, man ville. Den moderne stol blev identisk med frihed, herunder friheden til at tage sin gode stol og gå – hvis kæresten eller ægtefællen ikke var det, man havde troet«.

Hårdt arbejde bag
Siden Thomas Graversen overtog driften af Fredericia Furniture i 1995, er salget af Børge Mogensens møbler kun gået en vej: op. Ifølge møbeldirektøren skyldes det ikke kun, at vi er reaktionære og ikke vil vende blikket mod noget nyt.

»Når man for eksempel tager en Børge Mogensen-stol, så er det svært at gøre den efter, fordi produktet er så gennemført. Der er ikke meget mere at komme efter,« siger Thomas Graversen.

Ifølge museumsinspektør på Trapholt Mette Strømgaard Dalby har det heller ikke været helt let at komme efter guldgenerationen, men afstanden er efterhånden blevet stor.

»I dag er mange designerne stolte af den tradition, vi har i Danmark, og det hæmmer dem ikke længere. Men det kan være lidt nedslående, at hver gang, der bliver lanceret noget nyt, så er det en gammel klassiker, der bliver relanceret«, siger hun.

10.
Bæredygtige stole
Mette Strømgaard Dalby vil ikke give et bud på, hvad der bliver fremtidens store klassiker, men hun er ikke i tvivl om, at der er ét ord, der kommer til at præge danske stoledesign.

»Bæredygtighed, bæredygtighed, bæredygtighed. Det, er der ingen tvivl om, bliver kodeordet. Derudover tror jeg, der kommer en masse nye eksperimenter med materialer, som for eksempel bambus og stole i endnu mere skulpturelle former«.

Men når det kommer til bæredygtighed, er de nye designere igen i konkurrence med de gamle klassikere.

11.
»Børge Mogensens stole står stadig på Aarhus Universitet, hvor de har holdt i mere end 30 år. Derfor ligger der også en meget høj kvalitet bag. Det er stole, man kan have for livet«, siger Mette Strømgaard Dalby.

Alligevel tror rektor for Designskolen Kolding, Elsebeth Gerner Nielsen, at der nemt kan komme en ny guldalder inden for dansk stoledesign.
12.
»Jeg er overbevist om, at nye danske møbeldesignere sagtens kan slå igennem. Især hvis de har modet til at fastholde den sociale agenda og producere stole til folket«, siger Elsebeth Gerner Nielsen, der mener, at designerne ud over at koncentrere sig om bæredygtighed, også skal udnytte deres kulturelle baggrund.

13.
»Ude i verden er Danmark og Skandinavien vidt berømmet for at skabe et samfund, som er for alle. Det er et ’brand’, som danske designere kan spille bold op af og få rigtig meget ud af«.