'Alarm’ står der på to forskellige skilte på den gennemsigtige kælderdør ind til villaen i Holte nord for København.

Et klistermærke er fra Telesikring, og et er fra Danmarks største sikkerhedsfirma, G4S. Lige til venstre for det ene skilt har en indbrudstyv knækket karmen med et koben og tvunget døren op.

Alarmen hjalp ikke
»Jeg har beholdt skiltet fra det gamle firma på døren, for jeg troede, det ville have en præventiv virkning. Men skiltene hjalp lige så lidt som selve alarmsystemet«, siger Berit, ejeren af huset, som gerne vil holde sit efternavn hemmeligt.

54-årige Berit har sammen med sin mand mange værdigenstande i hjemmet, så i de seneste år har de haft en tyverialarm. For 11 måneder siden valgte ægteparret at skifte selskab til G4S, det tidligere Falck Securitas, der sælger 70 procent af alle tyverialarmer til private i Danmark.

LÆS ARTIKEL Danmark ramt af indbrudsbølge

Konsulent råder utilstrækkeligt
En sikkerhedskonsulent kom på besøg og havde overbevist Berit om, at det ledningsbaserede alarmsystem var forældet, og at et trådløst var mest sikkert.

Konsulenten nævnte ikke med et ord betydningen af at sikre døre og vinduer med låse, låsecylindere, hasper og beslag. Det er ellers politiets og uvildige eksperters væsentligste råd.

I stedet fik ægteparret firmaets grundpakke med blandt andet en sirene og tilkøbte fire rumfølere, som blev installeret forskellige steder i den tre etager store villa. Rumfølerne vil reagere på temperaturudsving, hvis en person går ind i rummet. Sirenen vil hyle og udsende et signal til G4S, der så vil sende en vagtbil mod huset. Vægterne kommer inden for 20 minutter, lovede G4S-konsulenten. Parret betalte 3.570 kroner og et månedligt abonnement på 470 kroner.

En ubehagelig overraskelse
26. oktober sidste år kommer Berit hjem fra arbejde. Hun låser sin hoveddør op, hører den vanlige tone fra alarmen og kobler den fra med en kode. Klokken er 18.31. Kort efter træder hun ind i soveværelset på 1. sal og bliver forskrækket, da hun ser, at rummet er rodet til og parrets pengeskab, gemt i klædeskabet, brudt op.

»Jeg blev chokeret – alarmen havde jo været slået til. Hvad er den værd, når tyve bare kan springe rundt i huset? Det hele har bare været falsk tryghed«, siger hun.

Sensorer uden sans
På sin vej fra kælderen op til 1. sal har indbrudstyven passeret tre af rumfølerne. Efter at have fundet pengeskabet på 1. sal går tyven tilbage samme vej, henter en vinkelsliber i kælderen og bruger den til at bearbejde pengeskabet med. Smykker, sølvtøj, kontanter og en computer, i alt for over 300.000 kroner, bliver stjålet.

I alarmens central kan Berit aflæse, at den blev aktiveret klokken 8.05 om morgenen og koblet fra igen 18.31, efter at hun kom hjem.

Rigspolitiet og flere eksperter oplyser, at det ikke er usædvanligt, at tyve blokerer de trådløse systemer og derved forhindrer alarmen i at gå.

LÆS ARTIKEL Tyven ved, at guldet ligger hos de private

Trådløs usikkerhed
»Det er sandsynligt, at der også i denne sag har været forstyrrelser af alarmens interne radiokommunikation eller transmissionen via gsm-nettet«, siger Rune Hernø, sikringsrådgiver i Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut.

Han oplyser, at der generelt er større usikkerhed ved de trådløse alarmsystemer på grund af risiko for driftsforstyrrelser og ’jamming’ fra indbrudstyve eller andre trådløse systemer i nærheden.

Berit ringer straks til politiet for at anmelde indbruddet. Og omkring klokken 19.00 ringer hun til G4S.

»G4S sagde, at vagterne først ville komme dagen efter. Jeg blev vred, ringede tilbage og truede med min advokat. Nu ville de så komme senere på aftenen«.

Flere følere
G4S’ vagter kommer samtidig med politiet lige før klokken 22.00 – godt tre timer efter Berits opkald. Hverken i denne eller senere samtaler med G4S har Berit fået oplyst, hvorfor alarmen svigtede.

I stedet kommer der en ny sikkerhedskonsulent fra G4S på besøg en måneds tid efter indbruddet. Han nævner stadig ikke betydningen af at sikre hjemmets døre, låse og vinduer. Til gengæld anbefaler han Berit at opsætte flere rumfølere og detektorer ved døre og vinduer, som aktiverer alarmen, hvis nogen åbner udefra. De nye aggregater er koblet til det samme trådløse system, der ifølge eksperter kan ’jammes’ af tyve. Berit har til dato brugt 10.753 kroner på G4S’ produkt.

LÆS ARTIKELStuelejligheder er indbrudstyves guldgrube

Kontrolcentralloggen kender svaret
»Når jeg nu hører, at det trådløse alarmsystem kan blokeres af tyve, bliver jeg både bange og vred over den rådgivning, jeg har fået«, siger Berit, der ikke på noget tidspunkt er blevet tilbudt nogen kompensation af G4S for miseren.

Ifølge Rune Hernø kan man formentlig finde ud af, hvad der skete med Berits alarmsystem ved at kigge i G4S’ såkaldte kontrolcentrallog. Her bør alt, hvad alarmen har sendt til kontrolcentralen blive registreret, herunder eventuelle forstyrrelser. Ifølge Rune Hernø og flere kilder i sikringsbranchen er det kutyme at give loggen til kunder, der ønsker det.

Mørklagt »oppefra«
Da Berit bliver bekendt med det, kontakter hun G4S for at få loggen udleveret. Først siger firmaet, at oplysningerne vil blive sendt med det samme. Det sker aldrig, og da Berit fire gange vender tilbage, bliver forespørgslen afvist. Hun beder så om at tale med en chef, men får i stedet en telefonsvarerbesked fra en G4S-ansat:

»Jeg har talt med min overordnede, og vi har fået besked oppefra om ikke at udlevere disse oplysninger, medmindre det er under skærpede omstændigheder«.

LÆS ARTIKEL Indbrudstyve forsøgte at blaffe sig fra knæk

Ikke længere tryg
Rune Hernø undrer sig over G4S:

»G4S og alle andre kontrolcentraler udleverer normalt disse oplysninger, så som rådgiver er det bemærkelsesværdigt at høre – for de har vel ikke noget at skjule?«.

Berit føler sig dårligt rådgivet og endnu ringere behandlet af et selskab, hun har punget over 10.000 kroner ud til.

»Når jeg åbner min dør, siger alarmen dut-dut, indtil jeg slår den fra. Førhen var jeg rolig, da jeg hørte den lyd. Men den følelse af tryghed har jeg bestemt ikke længere«, siger Berit.