Annonce
Hjemmet 30. apr. 2010 KL. 06.00

Havegale danskere laver plante-loppemarkeder

Haveentusiaster køber, sælger og bytter på forårets plantemarkeder for private.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Næh, en Cunninghamia lanceolata«, udbryder en herre og standser for at beundre og snakke om det stedsegrønne nåletræ, som Johnny Rosdahl-Petersen netop har købt.

»Jeg har været på udkig efter sådan et i mange år. Det er nærmest umuligt at købe i Danmark, så jeg havde regnet med at skulle til udlandet efter det«, siger han om træet, som han fik for 125 kroner på Haveselskabets plantemarked, der fandt sted i søndags på en græsmark nær en rækkehusbebyggelse i Lyngby nord for København.

GUIDEByt dig til billige planter til haven

Egentlig er Johnny Rosdahl-Petersen surbundsbedentusiast.

»Men der skal jo også være lidt andet i haven«, siger han, da vi møder ham i mylderet af forudseende havefolk, som har medbragt plantekasser, rulletasker eller trækvogne til deres indkøb.

»Sådan  en har jeg ledt efter i mange år. Jeg troede faktisk ikke, at jeg kunne finde den i Danmark«, siger Johnny Rosdahl-Petersen om dagens fund, nåletræet Cunninghamia lenceolata, som skal sørge for lidt variation i hans have med mange surbundsplanter.Der er nemlig rigeligt at vælge imellem på de 55 stande, hvor det store flertal af forhandlerne er private, som sælger aflæggere, knolde, løg og frø fra egne planter. Fra jordbærplanter til en femmer og krydderurter for en tier til sirlige stenbedsplanter, velvoksne rododendroner og en vrimmel af stauder med lidet afskrækkende prisskilte.

Fra tre søstres haver
»Ja, lad os da prøve. Det er jo bare et stykke wienerbrød mindre«, svarer Axel Tromsholt, da hans kone, Jytte, spørger, om de skal købe en vidunderblomstknold til 20 kroner, som sælgeren forsikrer vil give en overflod af røde blomster fra juli til november.

Parret fra Brønshøj er stamkunder på plantemarkedet i Lyngby, som er en årlig tilbagevendende forårsbegivenhed. De køber gerne flere forskellige planter og gemmer dem, indtil andre planter går ud i deres have.

»Det bedste ved markedet er den gode snak, man får. Folk kender deres planter godt og kan svare på flere spørgsmål, end de kan i plantecentrene«, fremhæver parret.

De har også besøgt markeder, hvor havefolk bytter planter.

»Jeg  havde kig på en endu større rododendron, men den nåede en anden at købe«, fortæller Johanna Hehler om busken, der skal stå ved hendes sommerhus i Tisvildeleje. Hun går systematisk til værks på markedet, som hun har besøgt flere år i træk: »Jeg medbringer en liste over de planter, jeg skal bruge, og har et budget på 1000 kr. Men det er faktisk så billigt, at jeg har mange penge til overs«.»Men vi gider ikke bytte, for så skal vi jo også selv grave planter op af haven«, forklarer de.

Netop opgravning har Ruth Schwartz haft travlt med: 200 potter med stauder fra egen have har hun med på standen, som hun deler med sine søstre Hanne Quirinus og Karin Christensen.

»Og så strejkede bilen, da jeg skulle af sted. Jeg havde ellers satset på en plads længere oppe, hvor markedet begynder«, siger Ruth Schwartz, mens hun propper endnu en tyver i pengekatten.

Til trods for placeringen lidt nede i rækken af forhandlere er der travlhed på søstrenes stand.

»Jeg tror, det er, fordi vi har så mange forskellige planter. Vi har f.eks. anemoner, bregner, floks, iris, geranium og akeleje. Vores haver er nemlig vidt forskellige. Min ligger lige op til Dyrehaven, Ruth har en stor mosegrund, og Karin har en kolonihave«, fortæller Hanne Quirinus.

Søstrene  Ruth Schwartz (til venstre), Karin Christensen og Hanne Quirinus medbragte planter fra deres tre meget forskellige haver. Indtjeningen fra markedet går til et nyt æbletræ til Karin Christensen, sultne harer har ombragt de gamle. Dagens indtjening skal bruges på et æbletræ til Karin. Den barske vinter har fået sultne harer til at æde al barken på hendes gamle æbletræer, og det har kostet træerne livet.

De tre søstre har før været med på plantebyttemarkeder, men det er også sjovt at prøve at sælge planter, synes de. At holde marked er da heller ikke helt fremmed for dem. Hver sommer arrangerer Karin Christensen et ugelangt loppemarked på Læsø, hvor hun har sommerhus, og søstrene kommer gerne og er med.

På plantemarkedet i Lyngby solgte søstrene de første planter, allerede da de bar dem ud af bilen, og bare 20 minutter efter er stenbrækplanterne udsolgt.

Begejstring på tværs af skel
Salget går også strygende hos Sonja og Kjeld Jensen. Parret fra Store Heddinge sælger gule og grønne anemoner, men kunderne flokkes især om den lilla, hårdføre jordorkide Pleione tolima.

»Jeg  har en ganske lille have med krukker, så jeg har bare købt et par småting: en påskeklokke, en geranie og et rør med korianderfrø, som jeg vil prøve at så«, fortæller Pia Harder, som bor i lokalområdet.»Vi havde 30 med, og nu er der kun nogle stykker tilbage. De stammer alle fra en orkide, som vi selv fik for mange år siden«, fortæller Sonja Jensen og forklarer en anden orkideentusiast, hvordan den lille plante skal passes.

»Ring bare, hvis I vil vide mere«, slutter hun.

Netop de mange kontakter, der bliver etableret, er en del af charmen ved plantemarkedet, mener Hanna Askholm.

Hun er med i bestyrelsen i Haveselskabets Københavnsafdeling, som har arrangeret markedet de seneste 10 år. I et telt midt på markedet sælger bestyrelsen kaffe og havebøger og informerer om sæsonens aktiviteter i de haveglades forening.

Sonja  og Kjeld Jensen har medbragt 30 eksemplarer af den hårdføre jordorkide Pleione tolima, og dem er der er rift om. Kunderne spørger interesseret til plantens pasning og får lov at ringe til parret, hvis de kommer i tvivl om noget senere.»Folk forenes i interessen for planterne og deler deres begejstring på tværs af alle samfundsskel«, fremhæver hun.

Så når man møder en mand med en Cunninghamia lanceolata på armen, stopper man naturligvis op og får en snak.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer