Annonce
Hjemmet 3. maj. 2010 KL. 06.00

Havesaksenes Rolls Royce sejrer i test

Dyr og dejlig – beskærersaksen fra Felco sejrer suverænt i test af otte havesakse.

Politiken synes
Politiken synes
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Vi tjekker

Beskærersakse

Sorteret efter

Sådan

Lørdagsliv anskaffede otte forskellige beskærersakse og bad to dommere om at teste dem:

AnneMarie Sørensen
Hortonom og havearkitekt. Driver firmaet Hortea HaveDesign og holder kurser og foredrag om haveindretning og -vedligeholdelse.

Poul Petersen
Gartner og indehaver af Overdam Planteskole i Hørsholm. Har gennem mange år holdt beskæringskurser, blandt andet for Politiken Plus.

Testen af redskaberne forløb over tre uger. Dommerne blev bedt om at vurdere redskabernes størrelse og anvendelighed, knivbladenes hårdhed og skarphed, funktionen af greb, mund?åbning og evt. fjeder, samt om redskaberne er egnet for folk med svage hænder og arme.

Endelig skulle dommerne give hvert produkt en samlet karakter mellem 1 og 6, hvor 6 er bedst. Karaktererne er afrundede gennemsnit af dommernes bedømmelser.

Kvalitet koster.

Prisen for en rigtig god beskærersaks er mindst det dobbelte af forlangendet for en knap så fortrinlig model – i hvert fald når det gælder de otte beskærersakse i Lørdagslivs test.

To dommeres test
De to dommere, hortonom og havearkitekt AnneMarie Sørensen og gartner og planteskoleindehaver Poul Petersen, testede de otte beskærersakse gennem tre uger. De hverken mødtes eller talte sammen under testen, men er helt enige om, at beskærersaksen fra Felco er den suverænt bedste blandt de otte.

Den er både let, solid og meget anvendelig, mener dommerne.

LÆS ARTIKEL En svensk superklipper

De kender allerede mærket Felco fra deres professionelle virke, hvor de bruger en større model end den i testen. Begge dommere sikrede sig, at de ikke gav saksene ’hjemmebanefordel’, ved også at lade en medarbejder afprøve klipperedskaberne i testen.

Grouw-saksen
Hos AnneMarie Sørensen kommer den prisbillige beskærersaks fra Grouw næsten op på siden af vindersaksen.

»Den er et næsten lige så godt valg«, mener hun om saksen, der »ligger godt i hånden og klipper udmærket«.

Poul Petersens Grouw-erfaringer er ikke nær så positive: Fjederen på den ellers glimrende saks sætter sig fast og bevæger sig i underlige ryk, melder han.

I første omgang tilskriver han det en fejl, men da endnu et eksemplar af saksen har samme skavank, dæmper det begejstringen for Grouw-saksen noget.

Larmende letvægter
At beskærersakse gerne må passe som hånd i havehandske fremgår af dommernes holdning til Gardena-saksen, som er testens tungeste. AnneMarie Sørensen finder den for tung og klodset, mens størrelsen ikke generer Poul Petersen.

Testens letvægter fra Fiskars vækker først undren hos dommerne, men de synes begge, at dens lille skær klarer havens mindre udfordringer fint. Saksen er velegnet til svage hænder, men ingen af dommerne har dog lyst til at klippe med den i timevis. Poul Petersen savner støddæmpning, og AnneMarie Sørensen synes, at saksen larmer irriterende.

Klip på klip
Det blev til mange klip med beskærersaksene i løbet af testperioden, hvor også mere komfortmæssige sider af saksene blev undersøgt.

»Saksen fra Bacho klipper o.k., men den er meget svær at låse op og i. Saksen fra Park klipper dårligt, og så kan man ikke åbne den med én hånd. Jeg kan altså ikke stå på en stige og bruge begge hænder på at åbne en saks«, påpeger AnneMarie Sørensen.

Poul Petersen er heller ikke tilfreds med Park-låsen, som »ligner en lås fra for 40 år siden«, og saksens greb giver risiko for klemmelus.

Af med stroppen
Flere af saksene er udstyret med strop, men det er ikke noget, der giver point hos dommerne:

»Af med dem. De har ingen værdi«, mener de.

Ifølge AnneMarie Sørensen ligger en beskærersaks godt i baglommen, når den ikke lige er i brug, og Poul Petersen føler sig nærmest nøgen uden en saks i en skede ved hoften.

Knald på kuløren
Skulle en beskærersaks forputte sig ude i det grønne, er lidt knald på kuløren en god hjælp. I den sammenhæng gør de røde håndtag på saksen fra Felco også et godt indtryk på dommerne.

Poul Petersen fremhæver desuden, at man kan få reservedele som knive, støddæmpere og håndtag til Felco-sakse. Man behøver altså ikke at kassere et redskab, der er slidt i en eller flere vitale dele. Set over en længere årrække er vindersaksen dermed ikke nødvendigvis det dyreste beskærer-bekendtskab.

Se også

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer